Digital trivsel i den røde sofa

Det Maritime Ungdomshus Amager Strand har kun oplevet digital mobning ganske få gange. Kommunikationen på de sociale medier og sms fylder til gengæld meget i hverdagen og påvirker tydeligt de unges trivsel. Derfor har institutionen valgt, at børnene kun må bruge deres mobil i den røde sofa.

Tekst og foto: Hedda Maj Jensen

”Vi har valgt at sige, at de unge gerne må bruge deres mobiler i klubben, men at vi sætter rammerne. Derfor skal det foregå i den røde sofa i det rum, vi kalder ”Arkaden”. På den måde bliver det både et aktivt valg og ikke bare noget, man kigger på, når man ikke lige har nogen at snakke med. Det bliver også mere socialt, fordi man sidder der sammen. Det giver desuden os pædagoger mulighed for at sætte os ned uden at være for påtrængende og spørge ind til, hvad de laver på mobilen,” fortæller Jon Ole Navntoft, som er pædagog i institutionen.

Det Maritime Ungdomshus Amager Strand har på grund af beliggenheden lige ned til Øresund meget fokus på udeliv, men mobiler er en stor del af de unges liv, og om vinteren, hvor de unge er mere inde, fylder de digitale medier mere.

Pædagogerne tager problematikken op som egentligt emne, når der aktuelt er problemer med kommunikation eller mobning, men ellers er strategien at følge med i de unges liv i det daglige.

Emojis, misforståelser og popularitet

Jon Ole Navntoft får igennem sit arbejde et indblik i de unges måde at kommunikere på og en forståelse for, hvad der kan føre til misforståelser, eksklusion og dermed dårlig trivsel.

”De unge har en helt anden måde at skrive med hinanden på. Hvis man bare skriver noget på korrekt dansk uden emojis, er der en stor fare for, at det bliver misforstået, og at folk tror, man er sur. Der skal gerne være flere smileys og hjerter. Jeg har oplevet, at der var en pige, som kom hen til mig med sin telefon. Hun var meget ked af det og spurgte: ”Hvorfor skriver hun sådan til mig?” Der var intet ondt i sms’en, men den var bare ikke fyldt med smileys og blev derfor misforstået,” fortæller Jon Ole Navntoft og beskriver, hvordan børnene får opbygget en fælles forståelse af, hvad de mange forskellige smileys betyder.

Popularitetskonkurrence

”De unges måde at skrive på er meget ekstrem. De bruger eksempelvis mange superlativer, når de skriver om hinanden, og om hvor flotte og smukke de er på deres profilbilleder. Hvis man så lægger et nyt profilbillede op, og det ikke får alle disse superlativer, kommentarer og ”likes”, så er det jo en anden måde at ekskludere og mobbe på. Så skynder de sig at fjerne det eller tør slet ikke at lægge et billede op. Det er en popularitetskonkurrence på de sociale medier, og man skal helst have x-antal ”likes”, ” siger Jon Ole Navntoft, og som kan se, at in- og eksklusionsmønstrene fra de sociale medier er de samme som i de andre fællesskaber i klubben.

Stop med at dæmonisere

Jon Ole Navntoft synes, det er vigtigt, at pædagogerne ikke dæmoniserer alt, der har med computerspil og sociale medier at gøre.

” Vi skal sætte os ind i, hvad de bruger medierne til i stedet for at dømme børnene og sige: ”sidder de nu der igen…”. Hvis vi sætter og ind i det, kan vi bedre være sammen med børnene om det og eksempelvis få en viden om, hvor lang tid et ordentligt computerspil tager. Hvis vi bare sætter tidsbegrænsning på, kommer børnene til at spille nogle virkeligt dårlige gratis onlinespil. Det er bedre at lade de pædagogiske medarbejdere, der brænder for digitale medier og spil, tage hånd om det. Hvis en pædagog brænder for noget, næsten uanset hvad det er, vil børnene oftest gerne have pædagogen med.”

Selv om man ikke skal dæmonisere elektronikken, mener Jon Ole Navntoft dog, at det kan diskuteres, om mobilerne skal med på koloni.

”Det kan give børnene et frirum og et nærvær ikke at have mobilen med. De får en opmærksomhed på, hvor meget de egentlig fylder i hverdagen. Desuden kan det virke forstærkende på hjemve at have kontakt til forældrene,” siger Jon Ole Navntoft.

Digital opdragelse

Jon Ole Navntoft mener, at forældre skal hjælpe deres børn til at bruge de sociale medier og lære at kommunikere.

”Hvis du starter ud af det blå den dag, du fylder 13 og må komme på Facebook og Snapchat, så får du sikkert nogle hug, fordi du ikke ved, hvordan du skal gebærde dig. Forældre kunne måske lave en aftale med deres børn om, at de sidder sammen med børnene, når de begynder at bruge de forskellige medier. Ligesom de gør med kørekort i USA, hvor de unge en overgang skal køre med deres forældre. Vi gør også forældrene opmærksomme på, at det er dem, som skal bestemme, hvad deres børn må og ikke må – det er ikke vores opgave. Men vi vil gerne snakke med dem om, hvad de bruger medierne til og hjælpe dem, hvis der opstår problemer. Og så holder vi generelt øje med, om de er glade eller kede af det og prøver at styrke de sociale fællesskaber,” siger Jon Ole Navntoft.

Billedtekst- spillemaskine

I Det Maritime Ungdomshus Amager Strand er de i fuld gang med at indrette et helt rum til spille- og mobilrum. Rummet er døbt Arkaden med reference til spillearkader, og tanken er, at der blandt andet skal være flere spillemaskiner som den gamle på billedet. Det skal helst være spillemaskiner, hvor man kan spille flere sammen, så spillene har det sociale element, og spillene må gerne kunne noget andet, end de spil børnene spiller derhjemme.

Snapchat

De ældre børn i klubben bruger primært Snapchat. Jon Ole Navntoft tænker, at det er fordi, at Snapchat er mere privat, hvor Facebook og Instagram mere er et offentligt showroom. I Snapchat sendes beskederne kun mellem venner og er ikke tilgængelige for udenforstående. Andre kan heller ikke se, hvor mange likes en besked har fået.