Det er en tillidssag at være ansat i Idrætsprojektet
Idrætsprojektet har udviklet sin helt egen tillidsbaserede kultur i en ellers dybt hierarkisk socialforvaltning. Nu er projektet gået linen ud og har organiseret sig i selvstyrende teams på tværs af hele København. Det er Tillidsdagsorden i udkrystalliseret form, siger faglig sekretær i LFS.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
Det er svært at undgå at støde på de sorte hættetrøjer med Idrætsprojektets logo, når man kommer rundt i København - i hvert fald, hvis man bevæger sig de steder, hvor børn og unge også kommer.
Idrætsprojektet er en succeshistorie med vokseværk. Organisationen er på 11 år vokset til en organisation med næsten 100 fuldtidsansatte og dertil et hav af praktikanter, elever og frivillige. Men succesen har også udfordret idémanden og den daglige leder for det hele, Christoffer Hansen:
”Det var blevet så stort, at det var svært for den enkelte at overskue. Vi har selvfølgelig justeret organisationen løbende, men der var brug for, at vi rystede posen,” fortæller Christoffer Hansen.
Derfor er der arbejdet med tanker om ny organisering gennem et halvt år. Der er blevet afholdt fremtidsværksteder, der er blevet researchet, og der er blevet diskuteret.
Ny organisation
Kulminationen på processen fandt sted på et fællesmøde for alle ansatte den 1. december 2017.
Lea Leth Dinitzen var med som helt nyansat, og hun gik fra mødet og var totalt høj ovenpå oplevelsen:
”Det var megafedt. Jeg følte, at der var så frie rammer, og at man måtte sige det hele. Der var en stemning af, at medarbejderne blev taget alvorligt. Det var ikke lige som traditionelle medarbejderseminarer, hvor der bliver snakket en hel masse, men hvor der ikke sker noget bagefter. Christoffer meldte ud, at han ville handle på det, der var blevet sagt, og så gik han hjem og gjorde det,” siger Lea Leth Dinitzen.
Omorganiseringen trådte i kraft to måneder efter – den 1. februar 2018.
Løbesko og kaffemaskine
Idrætsprojektet er nu opdelt i otte selvstyrende teams med hver 12 medarbejdere. Hvert team har en lokal base i en sportshal. De er på den måde forankret lokalt og fordelt på hele byen, for projektets kongstanke er netop, at det socialpædagogiske arbejde skal bygge på lokale netværk.
”Da jeg begyndte i sin tid, troede jeg egentlig, at vi skulle være en matrikelløs organisation. Det var lidt naivt. I dag ved jeg, at man har brug for et sted, hvor man har en computer stående, kan stille sine løbesko og lave sig en kop kaffe,” siger Christoffer Hansen, der også har været nødt til at udvide projektet med ekstra afdelingsledere. Der skal fremover være seks fremfor fire.
Jo mere tillid, jo bedre arbejde
”Vi skal ikke have flere ledere, fordi de skal lede medarbejderne mere. Det kan de fint selv finde ud af. Men vi arbejder sammen med hierarkiske systemer i forvaltningerne i Københavns Kommune, og vores afdelingsledere er brobyggere ind i det samarbejde. Det er deres primære opgave. De er også coaches i forhold til vores teams. Men de er ikke ordregivere,” siger Christoffer Hansen.
Han er nemlig ikke i tvivl om, at de selvstyrende teams selv kan finde ud af at udføre deres opgaver og fordele arbejdet internt.
”Vores erfaringer er, at jo mere tillid og ansvar den enkelte ansatte får, jo bedre bliver opgaven løst. Vi har også erfaring for, at der er en ekstremt høj ansvarsfølelse over for kollegerne, hvis man kan se meningen med det, man laver, og hvis man har indflydelse på sin arbejdssituation. Det er en stærk værdi i Idrætsprojektet, og det er grundlaget for, at vi er kommet så langt, som vi er,” siger Christoffer Hansen.
Pædagogik er en kunstart
Han er helt klar i spyttet, når han skal formulere de grundlæggende værdier
”Vi vil lave de bedste socialpædagogiske indsatser over for børn, unge og voksne og inkludere dem i normalsamfundet, hvor de skal blive en ressource. Og vi tror på mennesker. Derfor bygger vores arbejde helt grundlæggende på tillid – både til andre og til hinanden,” siger Christoffer Hansen, der kan blive helt højstemt, når han taler om den gode socialpædagogiske indsats.
”Jeg får både tårer i øjnene og gåsehud, når mine folk laver flot pædagogisk arbejde. Det er den kunstart, der rører mig mest. Og der er jo heller ikke nogen, der ville drømme om atdetailstyre Michelangelo og tvinge ham ind i et Excel ark. Det skal man heller ikke med socialpædagoger.”
Høj arbejdsmoral
Morten Simonsen er også ny medarbejder i Idrætsprojektet og hører til et af de teams, der bor i Hafnia hallen. Han er ikke et øjeblik bekymret for, om teamet kan finde ud af at styre sig selv.
”Der er en høj arbejdsmoral. Jeg tror netop, den udspringer af, at hele organisationen bygger på tillid. Vi styrer det hele selv, og det giver totalt ejerskab. Man får virkelig lyst til at yde, og man vil ikke svigte kollegerne. Og så laver vi det, vi brænder allermest for: Socialpædagogisk arbejde med børn og unge og idræt. Hvor fedt kan det blive? Jeg kommer fra socialpsykiatrien, hvor vi brugte enorme mængder tid på dokumentation i stedet for at være hos borgerne, og der kom hele tiden nye systemer, man skulle sætte sig ind i. Her er dokumentation holdt nede på det nødvendige, og vi dokumenterer internt via Workplace, så man kan klare næsten alt via sin mobil. Det er genialt,” siger Morten Simonsen.
Lea Leth Dinitzen supplerer:
”Organisationen er præget af en anerkendende kultur. Det er OK at lavefejl, og man ved,manharkollegerneogledelseniryggen. Christoffer italesætter det at lave fejl som erfaringer. Det betyder vildt meget,” siger Lea Leth Dinitzen, der heller ikke er bekymret, fordi der ikke er en leder til at puste teamet i nakken.
”Kulturen er, at hvis en kollega sidder længe over kaffen på kontoret, så er det formentlig, fordi han har haft en virkelig hård dag og har brug for det,” siger Lea Leth Dinitzen.
Tillidsdagsorden
Faglig sekretær Henning Christiansen fra LFS følger Idrætsprojektet på sidelinjen, fordi en støt voksende organisation også har brug for vejledning i forhold til løn- og arbejdstidsaftaler. Han har dermed også fulgt omorganiseringen til selvstyrende teams. Og han tænker, at resten af socialforvaltningen med fordel kan skæve til udviklingen i Idrætsprojektet.
”Københavns Kommune har vedtaget Tillidsreformen, hvor formålet netop er at øge tilliden til ledernes og medarbejdernes faglighed og dømmekraft og på den måde frigøre mere tid til kerneopgaverne og højne arbejdsglæden. Det matcher tankerne bag de selvstyrende teams i Idrætsprojektet, og jeg synes, det er prisværdigt, at man vælger at bygge en hel organisation på tillid. Det er vejen frem,” siger Henning Christiansen.
Hvad er Idrætsprojektet
Idrætsprojektet er forankret i Københavns Kommunes Socialforvaltning, men arbejder også sammen med Børne- og Ungeforvaltningen, Fritids- og Kulturforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Idrætsprojektet bygger bro til fritidsliv, skole, uddannelse og beskæftigelse via en blanding af individuelle og grupperettede indsatser. Det grundlæggende formål er at støtte både børn og voksne i udsatte positioner ind i meningsfyldte fællesskaber - ofte via idræt – og dermed ind i civilsamfundet. Visionen er at skabe tilbud, der er så attraktive, at alle har lyst til at være med og dermed skabe inklusion. Idrætsprojektet laver og deltager desuden i en lang række events og arrangementer i samarbejde med andre organisationer, foreninger m.m. Eksempler er Gadeidrættens dag, Feriecamps, parkour og brætspil i Nørrebrohallen og Tingbjerg Challenge.
Organisationen
Idrætsprojektet har 100 fuldtidsansatte.
Dertil kommer 60 voksenpraktikanter og et varierende antal frivillige.
Projektet har baser i idrætsanlæg otte steder i København; Nørrebrohallen, Ryparken, Vanløse, Hafniahallen og i Sundby.
De enkelte teams er selvstyrende og dækker samtlige opgaver i lokalområdet. Idrætsprojektet har derudover en administrativ enhed og fire teamledere udover Christoffer Hansen, som er daglig leder for det hele.
Der er fællesmøde for alle i Idrætsprojektet to gange om måneden, og en gang om året tager alle på internat, hvor der overnattes i en sportshal.
Den Kriminalpræventive Pris 2018
Idrætsprojektet har netop fået Den Kriminalpræventive Pris 2018. Prisen blev overrakt af Justitsminister Søren Pape Poulsen på Det Kriminalpræventive Råds årsmøde den 10. april 2018
Formålet med prisen er generelt at sætte fokus på kriminalitetsforebyggende arbejde i lokalområderne, herunder at opmuntre til kriminalitetsforebyggende initiativer samt at øge bevidstheden om vigtigheden af kriminalitetsforebyggelse både hos enkeltpersoner og hos organisationer, foreninger og myndigheder. Vinderen af Den Kriminalpræventive Pris 2018 modtager udover æren 50.000 kroner.