Leder:
Sommerferielukning, politikerlede og den satans budgetlov
Af Jan Hoby, næstformand i LFS
Der er vrede og frustration blandt de københavnske forældre. De kan nemlig blive tvunget til at aflevere deres børn i en fremmed institution til feriepasning i op til tre uger i sommerferien. Det er resultatet af, at Børne- og Ungdomsudvalget har været tvunget til at spare 30 millioner kroner på institutionerne.
Det, der for alvor har hældt benzin på bålet, er, at de selvsamme politikere afviste at gennemføre sommerferielukning eller mere præcist feriepasning i andre dagtilbud før kommunalvalget i 2017. Løftet holdt kun til, at budgetforliget skulle indgås i oktober 2018. Det opfatter mange forældre og pædagogisk personale med rette som vælgerbedrag. Politikerne lover noget før et valg og gør noget andet efter valget. Det er den slags handlinger, som driver politikerleden og skaber krise for det repræsentative demokrati.
Men uanset hvor berettigede protesterne er, så er det en postgang for sent. For som børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) skriver i en kommentar til Altinget: "Alternativet til feriepasning er jo at skære ned på bemandingen resten af året."
Situationen er nemlig, at det kommunale selvstyre de facto er ophørt med at eksistere. Landets kommunalpolitikere er reduceret til decentrale forvaltere af de nedskæringer, som Folketinget og den til enhver tid siddende regering dikterer ved de årlige forhandlinger i juni måned mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om næste års økonomi.
Odenses borgmester beskriver situationen i et debatindlæg i Politiken den 28. februar: ”Kære kommende statsminister. Pas på, velfærdskontrakten smuldrer. Antallet af børn og ældre vokser og vokser, men på Christiansborg vil ingen se virkeligheden i øjnene. Virkeligheden er, at kommunerne ikke har råd til at føre velfærden videre.”
Årsagen til, at vi ser velfærdsnedskæringer år ud og år ind, skyldes ikke, at der ikke er råd til velfærd. Årsagen er, at der gives skattelettelser til højre og venstre og mest til de rige. Der er siden 2015 givet skattelettelser for 27 milliarder kroner.
Det redskab, regeringen bruger til at knægte kommunernes økonomi, er den forhadte budgetlov, som år for år sætter stadigt snævrere rammer for, hvor mange penge kommuner og regioner må bruge på velfærd.
Vreden og frustrationen over velfærdsnedskæringer i København og landets andre 97 kommuner skal derfor rettes mod budgetloven, og LFS har sammen med andre fagforeninger taget et initiativ, der hedder Skrot Budgetloven. Formålet er at få skabt et folkeligt pres forud for forhandlingerne mellem regeringen og KL om næste års kommunale økonomi, så regeringen tvinges til at skrotte budgetloven. I 2016 lykkedes vi med at få afskaffet det forhadte omprioriteringsbidrag. Nu er turen kommet til budgetloven. Og 14. maj håber LFS, at kommunalpolitikere, offentligt ansatte og borgere landet over vil gå på gaden skulder ved skulder og kræve budgetloven skrottet. Vi er i hvert fald nogen, som mødes på Christiansborgs Slotsplads kl. 17.30 den 14. maj. Nok er Nok.
Den kommende statsminister har valget mellem at være børnenes statsminister eller budgetlovens. For man kan ikke vælge begge dele.