Vi bliver syge af stress, fordi vi skammer os
Bliver du syg af stress er der sandsynlighed for, at du er ramt på din faglige stolthed, og at du skammer dig over den kvalitet, du kan levere. Og skam er en så kraftfuld følelse, at du er villig til at knokle dig selv halvt ihjel for at holde den på afstand. Men vi kan hjælpe hinanden.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
Sanne er pædagog i en vuggestue. Hun er dygtig og vellidt og erfaren. Men hun får flere og flere symptomer på stress. Hun har svært ved at huske, hun har hjertebanken, og hun er helt udmattet og kan ingenting, når hun kommer hjem. Hendes stuekollega og hendes leder forstår ikke helt, hvad der er på spil. For ja – de har travlt, og de kan ikke gøre alt det, de gerne vil, men de gør jo, hvad de kan. De prøver at passe på Sanne, men det bliver bare værre og værre, og en dag er hun sygemeldt.
Spørger man Pernille Steen Pedersen, som forsker i psykisk arbejdsmiljø, er skamfølelsen en meget central del af forklaringen på, at Sanne er blevet syg.
Sanne blev syg af skam
”Sanne er presset af den afstand, der er mellem hendes egne forventninger til det, som en vuggestuepædagog bør yde, og så de krav, hun møder fra arbejdspladsen. Sanne ville gerne give børnene al den omsorg og stimulation, som hun ved, at de har brug for. Det kan bare ikke lade sig gøre med tre medarbejdere til 12 vuggestuebørn. Så Sanne føler sig utilstrækkelig hver eneste dag. Hun kæmper for at kompensere for de dårlige normeringer ved at være flere steder på en gang, og hun skammer sig over ikke at kunne give det, som hun synes, børnene har brug for. Og så er det, at filmen knækker til sidst,” siger Pernille Steen Pedersen, der mener, vi skal forny vores syn på, hvad stress sygemeldinger kommer af.
”Den offentlige fortælling om det stigende antal stresssyge er, at folk løber alt for stærkt, og at der er for mange dårlige ledere. Det er naturligvis centrale fokusområder. Men skal vi komme frem til nye løsninger, så må vi et spadestik dybere og forstå, hvad der er på spil, og finde ud af, hvordan vi som ledere og medarbejdere kan hjælpe hinanden med at navigere i en travl hverdag.” siger Pernille Steen Pedersen.
Skam er en giftig følelse
Vi kender alle sammen historierne om japanere, der arbejder så meget, at de ender med at dø foran skrivebordet. Sådan er det offentlige arbejdsmarked ikke i Danmark. Vi arbejder typisk syv til otte timer om dagen, og vi har både weekender og ferier. Alligevel er der flere og flere danskere, der bukker under for stress, og de, der arbejder med mennesker, er de allermest udsatte.
Pernille Steen Pedersen peger på velfærdsnedskæringerne som en af de store bidragsydere til stressepidemien:
”Mange offentligt ansatte oplever, at de ikke kan yde den service over for borgerne, som de forventer af sig selv. Det kan gå ud over stoltheden – og så er det, at skammen stikker sit giftige hoved frem.”
Vi vil så gerne elskes
Da du var barn, ville du gerne gøre dine forældre stolte af dig. Alle børn vil gerne anerkendes, og de fleste af os har lært at sætte lighedstegn mellem vores forældres stolthed og deres kærlighed.
Det fortsætter op gennem hele livet. Vi får ros i skolen og i uddannelsessystemet og på arbejdspladsen, når vi gør noget godt. Det ligger dybt i vores system, at vi oplever os værdsatte, når vi præsterer. Det kan få os til at sætte lighedstegn mellem, at vi er værd at elske, fordi vi præsterer.
”Problemet i dag er bare, at mange offentligt ansatte lever et arbejdsliv, hvor de bliver bedt om at gå så meget på kompromis, at de IKKE kan være stolte af deres indsats. De får at vide, at de ikke kan gøre deres ypperste over for de børn, de passer, eller de borgere, de skal tage vare på, fordi ressourcerne ikke er til det. Så de skal, i stedet for at være stolte over deres faglighed, finde en måde at levere en minimumsydelse på,” siger Pernille Steen Pedersen.
Vi gør alt for at undgå skam
Når vi ikke kan være stolte af vores arbejdsindsats, kommer vi nemt til at føle mindreværd og til at skamme os.
Skam er grundlæggende en nyttig følelse, selv om den er pokkers ubehagelig. Skam er nemlig med til at regulere vores adfærd, så vi opfører os ordentligt over for andre. Og det ligger dybt i os som mennesker, at det er dybt skamfuldt, hvis vi bliver udstødt af flokken. I urtiden betød det døden, hvis man blev udstødt. Og de følelser har vi i bund og grund stadig. Så hvis vi ikke kan leve op til vores egne krav på jobbet, kan skammen og angsten for udstødelse stikke hovedet frem.
”Det er ikke nødvendigvis rationelt. Det kan godt være, at du ved, at det er nedskæringer, der er årsagen til, at du ikke kan yde dit ypperste. Men du har en stærk trang til at være stolt af din indsats. Det er en del af dit moralske fundament, og du forbinder det med kærlighed og accept. Og hvis det ikke lykkes, kan du føle dig mindreværdig og opleve skam, som er en forfærdelig ubehagelig følelse, som du vil gøre hvad som helst for at bekæmpe - om så du skal arbejde dig selv halvt ihjel,” siger Pernille Steen Pedersen.
Vi knækker på forskellige ting
Det var det, der skete for Sanne, som indledte artiklen. Hun kunne ikke holde til at gå på kompromis med sin viden om vuggestuebørns behov, og hun kunne ikke få sig selv til dag efter dag at levere det, som hun anså som et dårligt stykke pædagogisk arbejde.
Det er ikke det samme, som at Sannes kollega eller leder var kyniske eller dårlige pædagoger.
”Det er forskelligt, hvad vi knækker på. For den ene kan det være mangel på tid til børnene, der vælter læsset, for den anden kan det være de forældre, der klager og ikke kan se medarbejdernes vilkår. Og den tredje medarbejder knækker måske, fordi hun oveni arbejdspresset oplever problemer derhjemme, som bliver det sidste halmstrå,” siger Pernille Steen Pedersen.
Ledere bliver de næste tabere
Pernille Steen Pedersen har i forbindelse med sin forskning interviewet ledere, der har forsøgt at hjælpe medarbejdere, som tydeligt var på kanten af stress.
”De fortæller om medarbejdere, der tager for meget ansvar, og medarbejdere der ikke har evnet at gå på kompromis med deres faglighed. De fortæller om medarbejdere, der et eller andet sted har fremstået som ledelsesresistente, fordi de ikke har kunnet eller villet høre, at de skulle skrue ned for kvaliteten,” siger Pernille Steen Pedersen, som forudser, at den næste stressbølge kommer til at handle om ledere, der lægger sig syge i hobetal.
”De skal forsvare og implementere beslutninger, som de ikke nødvendigvis har haft indflydelse på, samtidig med at de bliver stillet til ansvar for medarbejdernes trivsel. De bliver de næste tabere, hvis vi ikke knækker den her ligning.”
Indtil revolutionen kommer
Det er dog ikke håbløst alt sammen. Pernille Steen Pedersen mener, at der er ting, vi kan gøre for at forebygge stress - i stedet for at sidde passivt og vente på revolutionen.
”Vi skal turde tale om virkeligheden i TRIO’ en og i arbejdsfællesskabet generelt. Det handler hverken om at lave stresspolitikker eller om at hente en coach ind udefra. Det er i arbejdsfællesskabet, at vi for alvor kan støtte og hjælpe hinanden, det er i hverdagen og i den daglige kommunikation, at vi kan se, at vi ikke står alene med de svære følelser. Det handler om, at vi skal turde tale om, hvad det kræver at være menneske i det arbejdsliv, vi har, og at vi kan tale om dilemmaerne og om, hvad vi skal skære fra og sige nej til,” siger Pernille Steen Pedersen, der understreger, at lederen har en kæmpemæssig opgave.
Væk med ”sådan-er-vilkårene”
”Man kan som leder blive meget afmægtig. Og så kan man komme til at trække ”sådan-er-vilkårene-kortet.” Men det vil have den helt forkerte effekt på den medarbejder, der er martret af skam over ikke at levere, og som derfor er ved at arbejde sig ind i en sygemelding. Lederen skal give medarbejderen tid og opmærksomhed. Lederen skal også kunne rumme medarbejderens smerte og tydeliggøre, at han eller hun står bag medarbejderen: ’Jeg ved godt, at du ikke har mulighed for at løse opgaverne på en måde, som lever op til dine egne krav. Men du lever op til mine krav. Og jeg har din ryg.’ Lederen kan på den måde imødekomme medarbejderens behov for anerkendelse og stolthed og måske bremse den onde cirkel af mindreværd og skam.”
Pernille Steen Pedersen
Pernille Steen Pedersen er cand.scient.pol og ph.d. Hun var ansat i 10 år i Beskæftigelsesministeriet, som hun forlod fordi hun gerne ville frembringe viden til at kunne gribe forebyggende ind ift. stressrelateret sygefravær. Hun skrev herefter ph.d. om stress og skam. Ph.d.afhandlingen, som hun lavede i samarbejde med den psykologiske/psykiatriske klinik PPclinic, byggede på en lang række kvalitative interview med medarbejdere, der var eller havde været sygemeldt, samt med ledere. Hun er i dag post.doc på CBS, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi.
Slip stress ud af skammekrogen
Pernille Steen Pedersen har omsat sin ph.d. om stress og skam til bogen ’Slip stress ud af skammekrogen’, som udkom i 2016 på Kristeligt Dagblads Forlag. Bogen beskriver de mekanismer, der kan føre til stresssygefravær, og den giver konkrete værktøjer og anbefalinger til både ledere og medarbejdere.
Forskningsprojektet ”Ledelse, arbejdsfællesskaber, kerneopgave og stress”
CBS indgik i september 2017 et samarbejde med Fremfærd (et samarbejde mellem parterne på det kommunale arbejdsmarked), og tre kommuner om et udviklings- og forskningsprojekt, der udvikler og afprøver nye kommunikationsværktøjer til at arbejde forebyggende med stress på arbejdspladser. Projektet tager afsæt i Pernille Steen Pedersens forskning og det tilhørende fokus på skam som et nyt arbejdsmiljøproblem. I Rudersdal kommune afprøves redskaber i samarbejde med ældreområdet ved udvalgte områder fra hjemmeplejen og plejecentret Sjælsø. I Skanderborg kommune afprøves redskaber i samarbejde med børne-unge-området ved børnehusene Bifrost, Kildebjerg, Viften og Gyvelhøjen, mens Københavns Kommune har bidraget med empiri til de indledende afdækninger ved Center Nørrebro. Projektet løber frem til 1. marts 2020 og kan følges på www.vpt.dk. og www.sundledelse.dk