Private storordninger:
Christiansborg vil gribe ind over for profitmaskiner
Et hul i dagtilbudsloven har givet mulighed for at etablere private storordninger, hvor ejerne på skatteydernes bekostning kan tjene store penge på børnepasning – uden at leve op til alle de krav, der ellers stilles til dagtilbud. Børne- og Ungdomsforvaltningen i København har været magtesløse over for fænomenet. Men nu vil flere af børneordførerne fra Christiansborg, herunder Jens Joel fra Socialdemokratiet, tage sagen op.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
Da politikerne på Christiansborg skrev kapitel 15 om tilskud til privat pasning i Dagtilbudsloven, havde de ikke tænkt over, at det kunne skabe et gråt marked for helt private pasningsordninger, de såkaldte storordninger. Ideen var, at forældre selv kunne få udbetalt de penge, som kommunen ellers ville betale for en vuggestueplads eller børnehaveplads til barnet, og så kunne forældrene vælge at ansætte en privat børnepasser - som fx en af veninderne fra mødregruppen.
I København er der imidlertid opstået en række storordninger, der har sat indkasseringen af det kommunale tilskud i system. De har oprettet daginstitutionslignende pasningsordninger med op til 60 børn, de markedsfører sig primært overfor fremmedsprogede forældre, og de hjælper forældrene med at søge det kommunale tilskud.
Slipper for kvalitetskrav
Formanden for LFS, Britt Petersen, understreger, at LFS ikke har kendskab til den pædagogiske kvalitet i alle de private storordninger, og at der sagtens kan være ordninger af god kvalitet.
”Men sagen er, at vi ikke ved det. Storordningerne er undtaget de fleste af de krav, der stilles til egentlige institutioner og dagplejere. Vi ved også, at der flere steder er voldsomme problemer med underbetaling og dårlige arbejdsvilkår for de ansatte, mens ejerne kan høste betydelige overskud. Og det er vel at mærke penge, der er betalt af skatteyderne,” siger Britt Petersen.
Britt Petersen synes, at de største af storordningerne er særligt bekymrende, fordi de finder deres kundegrundlag i boligområder med mange familier med anden etnisk herkomst end dansk.
”Vi synes, at det modarbejder chanceligheden for tosprogede børn,” siger Britt Petersen.
En hullet lovgivning
Københavns børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen oplever, at han er nødsaget til at administrere en hullet lovgivning. København må nemlig ikke stille andre eller højere krav til storordningerne, end dagtilbudsloven giver mandat til.
”Jeg mener, at storordninger er en måde at omgås de forhold, som vi normalvis kræver skal være i orden med vores almindelige pasningstilbud og på vores arbejdsmarked mere generelt. Når flere børnepassere går sammen om at passe et antal børn, så er der reelt tale om et pasningstilbud, der svarer til at drive en institution,” siger Jesper Christensen.
Vi skal kunne stille krav
Børne- og ungdomsborgmesteren mener, at lovgiverne enten skal sætte et loft over antallet af børn, der kan passes i disse ordninger, eller kræve, at storordningerne skal leve op til de samme krav som andre almindelige pasningstilbud.
”Det drejer sig blandt andet om at kunne sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold samt manglende kvalitetskrav til fx pædagogiske læreplaner, sprogtest, trivselsvurderinger af børnene og forældreindflydelse. Det er et problem, at der i dag ikke er de samme værktøjer i lovgivningen til at vurdere og udvikle den pædagogiske kvalitet i storordningerne,” siger Jesper Christensen, der understreger, at han ved fra det kommunale tilsyn, at de fleste storordninger har en udmærket kvalitet med et omsorgsfuldt pasningstilbud.
Mellem to stole
Jesper Christensen mener altså, at forældrene kan være trygge nok ved tilbuddene.
”For mig ligger problemet et helt andet sted. Storordninger stiller sig mellem to stole, privat pasning og et almindeligt daginstitutionstilbud. Du kan som bekendt ikke være halvt gravid. Derfor vil jeg opfordre partierne på Christiansborg til at genoverveje storordninger. Enten må man stille samme krav til storordninger som til kommunale og private daginstitutioner, eller også må man droppe den ordning,” siger Jesper Christensen.
LFS Nyt spurgte spurgte allerede i maj måned den daværende Børne- og Socialminister minister Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti om, hvordan regeringen på den ene side kunne fremlægge styrkede pædagogiske læreplaner og tvungen vuggestue, hvis man bor i udsatte boligområder, og så på den anden side have en kattelem for private storordninger stående på vid gab. Men Mai Mercado var ikke villig til at gå ind i problematikken, medmindre hun fik klare indikationer på, at loven medvirker til, at børnene fastholdes i parallelsamfund.
Alle alarmklokker ringer
Nu er der imidlertid nye toner fra Christiansborg. Problemstillingen får Socialdemokratiets børneordfører, Jens Joel, til at reagere.
”Det får alle alarmklokker til at ringe, hvis de beskrevne eksempler på storordninger står til troende. Det er dybt problematisk, hvis der spekuleres i at tjene penge på at omgå kravene til den pædagogiske kvalitet og i øvrigt direkte modarbejde vores ønske om, at flere børn på tværs af forskellige sproglige og kulturelle baggrunde mødes i daginstitutionerne. Det er vigtigt at holde fast i, at kritikken ikke gælder alle private pasningstilbud, men det er dybt alvorligt, hvis nogle bagmænd sætter dårlig kvalitet for børnene og underbetaling af medarbejderne i system, for at kunne tjene penge på det. Derfor skal vi se på sagen politisk og undersøge om eksempelvis en begrænsning på antallet af børn eller større mulighed for at kommunerne kan gribe ind, kan løse problemet,” siger Jens Joel.
Passer med forståelsespapiret
Han bakkes op af Enhedslistens børneordfører Jakob Sølvhøj, som synes, at det er stærkt problematisk, at det offentlige finansierer hovedparten af udgifterne til institutionslignede private pasningsordninger, der ikke skal leve op til de samme kvalitetskrav som daginstitutionerne.
”Dertil kommer det urimelige i, at private kan trække overskud ud af de private ordninger på bekostning af arbejdsvilkår for personalet, der ikke er dækket af en overenskomst. Enhedslisten har tilbage i 2016 foreslået, at der sættes en stopper for etablering af private pasningsordninger efter § 80-85. Det var der desværre ikke flertal for dengang, men jeg vil da håbe, at vi med en ny regering kan få gjort noget ved problemet, ” siger Jakob Sølvhøj, der peger på, at der i det fælles forståelsespapir mellem i S, SF, RV og Enhedslisten netop står, at der skal laves lovændringer, der sikrer, at der ikke udtages profit på private daginstitutioner.
”I den forbindelse kan vi jo passende også se på ændringer af lovgivningen om private pasningsordninger,” siger Jakob Sølvhøj.
Borgmester håber på flertal
Det glæder den københavnske børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen, at der er nye signaler fra Christiansborg:
"Jeg er meget tilfreds med, at Christiansborg lytter til kritikken. Jeg ser frem til, at der i Folketinget kan dannes flertal for at stramme op på vilkårene for storordningerne," siger Jesper Christensen.
Også Britt Petersen fra LFS glæder sig over de nye takter. Men hun understreger også, at tiden, hvor LFS tror på gode intentioner, er ved at være forbi.
”Vi vil se handling. Ingen på Christiansborg kan længere være i tvivl om, at de private storordninger udgør et problem. Så der skal handles nu for både børnenes og de ansattes skyld.”
Sådan foregår det
Dagtilbudsloven giver mulighed for, at man som forælder selv kan finde og lønne en privat børnepasser som alternativ til kommunal børnepasning. Man har i så fald ret til at få det beløb, som en kommunal plads ville have kostet kommunen. Det har i København skabt et marked for private storordninger, der udadtil ligner vuggestuer eller børnehaver, men hvor den økonomiske konstruktion er helt anderledes.
Storordningerne opkræver typisk mere end 10.000 kroner om måneden for et vuggestuebarn, mens prisniveauet for tre til seksårige ligger fra 7000 kroner og op. Men der er i København eksempler på storordninger, der opkræver 13.000 kroner for en vuggestueplads. En række af storordningerne opkræver også indmeldelsesgebyr og forskellige former for brugerbetaling. Forældrene kan derefter gå til Københavns Kommune og få en pæn sum refunderet – nemlig 6387 kroner for et vuggestuebarn og 3797 kroner for et børnehavebarn.
Du kan blive godkendt til at etablere en privat storordning, hvis du er fyldt 18 år, giver indtryk af at kunne kommunikere med børn, har en blank straffeattest og taler dansk svarende til en bestået 9. klasse eller danskprøve 2 med karakteren 02. Og så skal du kunne stille et passende lokale samt køkken og toilet til rådighed. Til gengæld er der ingen krav til de medarbejdere, der bliver ansat efterfølgende. De skal bare kunne stille med en børneattest. Og det er først, når storordningen når op på syv vuggestuebørn eller 11 børnehavebørn, at der skal ansættes en medarbejder med en pædagogisk uddannelse.
Kontrollen med det pædagogiske niveau er, at der tre gange om året kommer et tilsyn fra kommunen. Men tilsynet kan ikke stille krav om, at der arbejdes med pædagogiske læreplaner, sprogtestning, trivselsvurderinger og så videre.
Der er ingen, der kan blande sig i, om medarbejderne har rimelige arbejdsvilkår, eller om de bliver underbetalt, og der er intet loft over, hvor meget profit man kan trække ud af virksomheden.