LFS-arrangement: Oplæg om koncepter og evidens
Når koncepter spænder ben for den faglige dømmekraft
Kender du KRAP®, TRAS®, DUÅ®, PALS®, ICDP®, LP® - eller er du også ved at kløjes i metoder og koncepter?
De pædagogiske arbejdspladser svømmer i disse år over med pædagogiske koncepter, som politikerne kaster massevis af penge efter. Der er mere end nogensinde fokus på at arbejde evidensbaseret. Men hvad betyder det egentlig for det pædagogiske arbejde? Hvordan skaber man mening i arbejdet, når man skal bruge en bestemt metode? Og hvad gør det ved vores dømmekraft over tid, når vi arbejder med koncepter? Hvad gør det ved det professionelle skøn?
Kom i LFS den 14.januar, og hør Christian Aabro fortælle om sin forskning på området.Christian Aabro er lektor på Københavns Professionshøjskole og har skrevet bogen ”Koncepter i pædagogisk arbejde”. I bogen afdækker han udbredelsen af koncepter og kaster et kritisk lik på evidensen.
Tid og sted:
Foredraget med Christian Aabro foregår 14. januar 2020 i LFS i sal A, indgang via porten i Sorøgade. Dørene åbnes klokken 17.00, hvor der vil være sandwich og vand. Foredraget foregår mellem 17.30 og 20.00. Yderligere info og tilmelding via www.mitlfs.dk/14107