Måltidet er så meget mere end mad
Skal børnene selv bestemme, hvem de skal sidde ved siden af? Og hvordan skaber man madmod hos de forsigtige børn? Måltiderne i daginstitutionerne handler ikke bare om mæthed og næring. De er en stærk pædagogisk arena, hvor man kan arbejde med sprog, sociale relationer, mod og selvhjulpenhed.
EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, har fordybet sig i emnet og har skabt et tema med viden om de pædagogiske muligheder i forbindelse med måltiderne og med helt konkret inspirationsmateriale. Læs meget mere på www.eva.dk/dagtilbud-boern/maddannelse
Kvindefag er lavtlønsfag
Jo større andelen af kvinder er i et fag, jo lavere er lønnen. Det viser en ny undersøgelse, som VIVE har foretaget for de fire faglige organisationer, FOA, BUPL, Socialpædagogernes Landsforbund og Sundhedskartellet.
Forskerne har sammenlignet en lang række fag i både den offentlige og den private sektor. For den offentlige sektor viser deres beregninger, at hvis andelen af kvinder er ti procentpoint større i et fag sammenlignet med et andet – for eksempel fag med henholdsvis 40 og 30 procent kvinder – så er lønnen 3,9 procent lavere.
Heraf kan de 1,9 procent tilskrives uddannelse, mens 0,2 procent tilskrives løngabet mellem mænd og kvinder. De resterende 1,8 procent af lønforskellen skyldes størrelsen af kvindeandelen i faget. Den lavere løn i de fag, hvor der traditionelt er mange kvinder, gælder både mænd og kvinder, og er altså ikke relateret til den enkelte kvinde.
At lønnen er lavere i fag med mange kvinder, kan der være flere forklaringer på. En af dem går tilbage til en tjenestemandsreform i 1969, hvor kvindefag i den offentlige sektor blev indplaceret lavere end mandefag. Men yderligere forklaringer er, at nogle kvindefag i perioder har været mere tilbøjelige til at forhandle sig til goder frem for løn, samt at kvindefag stort set kun findes på det offentlige arbejdsmarked, hvilket kan være en fordel for den offentlige arbejdsgiver i lønforhandlingerne.
LFS vægkalenderen 2020
Har I ikke fået hentet den store LFS vægkalender for 2020, er det ikke for sent. Du kan hente kalenderen i hele LFS’ åbningstid, som er mandag, tirsdag og fredag fra 10 til 14, og torsdag fra 13 til 18.
Ghettolisten opdateres
Regeringens årlige opdatering af ghettolisten er opdateret, og 28 udsatte boligområder er på. Sidste år var det 29. I København er følgende boligområder på den berygtede liste: Lundtoftegade, Aldersrogade, Mjølnerparken, Tingbjerg/Utterslevhuse, Bispeparken, og Hørgården. Sidste år var også Gadelandet/Husumgård på listen, men på grund af en stigning i beboernes gennemsnitlige indkomst, er de i år ikke på listen. Boligministeriet har brugt tal fra sidste og forrige år om arbejdsløshed, kriminalitet, indkomst og uddannelsesniveau blandt beboerne i boligområderne, for at kategorisere, om et boligområde skal på listen. Boligområder, der fire år i træk er på regeringens ghettoliste, skal nedbringe antallet af de såkaldte almene familieboliger i området til 40 procent. Boligselskaberne kan få færre almene boliger ved at sælge boliger, rive boliger ned, ændre boliger til ældre- og ungdomsboliger eller ved at lave flere ejer- og andelsboliger.
Seniorer
Politikerne vil have lønmodtagere til at blive på arbejdsmarkedet længst muligt, men arbejdsgiverne er øjensynligt ikke enige, viser ny undersøgelse, som Epinion har gennemført for Fagbevægelsens Hovedorganisation. Den viser, at arbejdsløse i alderen 55 – 64 år søger mange flere jobs end yngre arbejdsløse, men at de har langt sværere ved igen at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Hele 82 procent af de arbejdsløse seniorer svarer i undersøgelsen, at det er svært at finde job, mens det samme kun gælder for kun 64 procent af de 30 – 49-årige.
Minusvelfærd
Antallet af offentligt ansatte per borger i Danmark er faldet markant. I 2001 var der omkring 144 offentligt ansatte per 1.000 borgere. I dag er antallet faldet til lidt mere end 134 offentligt ansatte per 1.000 borgere. I samme tidsperiode er skatter og afgifter sat ned, så provenuet i dag er 45-50 milliarder kroner lavere hvert år, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Skolefremskridt
København har en højere andel af elever med gode resultater i læsning på alle klassetrin, end der ses på landsplan, viser den seneste udgave af de nationale tests. Samtidig fik de københavnske folkeskoleelever i 2019 for første gang et højere gennemsnit til afgangseksamen end gennemsnittet for landet folkeskoler.
Til julebal i Sundby Væksthus
Drillenissen var løs, store som små bankede i trylledejen, og julemusikken gjaldede ud af højtalerne, da Sundby Væksthus afholdt årets store julemarked den 30. november.
Tekst: Agnete Vestergaard-Kristensen
”Jeg har tegnet ’Julle’”, fortalte Viktor om den storsmilende nisse, der kiggede frem fra papiret. Omkring ham sad flere og trykkede figurer ud i farvet dej, og længere nede af gangen stod risengrøden og lokkede nisserne frem. Og det var ikke kun de mindste nisser fra loftet, der var dukket op. En drillenisse i oversize havde lagt vejen forbi Amager og nappede de besøgende med gribetang, mens han red rundt på Rudolf midt i frokosttravlheden i Spisehuset - til stor morskab for alle.
Julemarkedet var et tætpakket mekka af gaver og pynt, og de mange gæster kunne boltre sig i boder med alt fra flotte designerringe af Helena Rar over Kunsthøjskolens skønne postkort og private kunsthåndværkeres sirlige hæklede suttesnore og bamser til Horisontens kreative nisser, engle og dekorationer. I Akademiet kunne man pause lidt fra juleindkøbene, for hér var glanspapir i alle regnbuens farver fundet frem af gemmerne, og både store og små flettede stjerner og hjerter til træet og vinduet.
Gartnerne fra Kraftværket var at finde blandt boderne, og de havde medbragt alt fra skovens glæder til de mest sarte julebebudere fra Grønttorvet.
I anledning af LEV København’s 40 år var der også arrangeret to gospel-julekoncerter i Sundby Væksthus. Det festlige kor New Season twistede flere klassiske julesange, og fik hele salen til at klappe i takt og synge med på ’Halleluja’ og ’Oh happy day’. Senere på dagen greb Spirebanden mikrofonen og sang deres flotte repertoire af egne sange i Vækstpunktet.
I caféen blev dagens sidste dråber af gløgg inhaleret og de hjemmelavede vafler og æbleskiver dyppet i syltetøj, før de besøgende kunne gå hjem med julestemningen brusende i blodet.
Normeringer?
Vores børn skal have flere voksne – det er der ingen, der er i tvivl om. Men hvad viser forskningen egentlig om betydningen af normeringer? Det har to forskere ved VIVE, Mogens Christoffersen og Nina Thorup Dalgaard, forsøgt at beskrive i en kronik om forskningen på området. Kronikken har været bragt i Weekendavisen og kan læses på www.vive.dk. Søg på: ’Normeringer. Hvad betyder antallet af voksne i en institution for børnene?’
#Hjertevelfærd
Arbejder du på socialområdet i København, og har du en beretning om dine arbejdsvilkår, du vil dele? Så har LFS igangsat en ny kampagne, der skal tydeliggøre virkeligheden på det københavnske socialområde.
Du skriver til os, og vi offentliggør din fortælling anonymt på Facebook, instagram og Twitter, hvor vi med hashtagget #Hjertevelfærd håber, at vi kan få politikere såvel som andre borgere til at indse, at feltet er presset til bristepunktet.
Læs meget mere om ’#Hjertevelfærd - beretninger fra socialområdet i København’ på www.mitlfs.dk/13990
Dit fagforeningskontingent i 2020
Fuldtidsmedlemskab per måned uden a-kasse kr. 416,-
Fuldtidsmedlemskab per måned med a-kasse kr. 926,-
Fuldtidsmedlemskab per måned med a-kasse og efterlønsbidrag kr. 1440,-
Deltid: 15 - 30,5 timer pr uge
Deltidsmedlemskab per måned uden a-kasse kr. 358,-
Deltidsmedlemskab per måned med a-kasse kr. 749,-
Deltidsmedlemskab per måned med a-kasse og efterlønsbidrag kr. 1091,-
Arbejder man mindre end 15 timer per uge, koster medlemskab kr. 180,-
Der er særlige kontingentsatser for unge under 25, studerende, pensionister, kontanthjælpsmodtagere m.fl. Spørg i medlemsafdelingen på telefon 3544 4546.