Jul på jobbet
Mens langt de fleste danskere kan se frem til at tilbringe jul og nytår i familie og venners lag, må nogle trække i arbejdstøjet og tilbringe dagene på jobbet. Læs om, hvad de glæder sig til, hvori udfordringerne består, og hvordan de holder fast i julehyggen - og send dem en kærlig tanke, når julefreden sænker sig hos jer.
Tekst og foto: Signe Rosa Skelbæk
Jeg regner med at tage julen hvert år
Navn: Dina Abdel-Galil
Arbejdssted: Psykiatrisk bosted, Vestergårdsvej
Jeg har endnu ikke været ansat her et år, så det er første gang, jeg er her juleaften. Så det er svært at sige, hvordan det ellers har været.. Der er kommet en ny struktur, så i år holder vi ikke noget arrangement eller nogen aktiviteter juleaften, for der er kun mig på arbejde. Og når man er alene, må man jo ikke gå ud, så vi er ikke til rådighed for beboerne, kun på telefon.
I stedet arrangerer beboerne selv noget i år, som vi også har motiveret dem til og støtter op om. De skal spise sammen og har talt om, at de vil have flæskesteg.
Jeg ved, at man tidligere har været med til at fejre de forskellige højtider, men på grund af den nye struktur kan vi ikke længere gøre det. Vi ville ellers gerne arrangere noget med dem. Det betyder desværre, at traditionerne går lidt tabt, og det, synes beboerne, er vildt ærgerligt.
Vi har et samarbejde med institutionen på Vestergårdsvej, når der skal gives medicin, fordi vi jo ikke giver det alene. Og beboerne har spurgt mig, om jeg ikke kunne lave en aftale med personalet der, så vi kunne kigge forbi beboernes arrangement, når vi mødes. . Det vil vi selvfølgelig rigtig gerne, hvis det bliver muligt. Det er bare ærgerligt, vi ikke fx kan lave en aftale om, at vi spiser sammen, når de nu efterspørger det.
Generelt er beboerne enormt ærgerlige over, at vi som personale ikke er mere til rådighed på de her vagter, hvor vi er alene. De har brug for os til at understøtte samværet. Der kommer mange flere beboere ned, når de ved, at vi er med til aktiviteterne. Vi har prøvet at finde ud af, hvorfor det lige er sådan, og jeg tror, det handler om, at det giver dem større tryghed.
Jeg meldte mig selv til at være på arbejde juleaften, fordi jeg ikke holder jul, og så kunne jeg give mine kolleger muligheden for at holde jul med deres familie. Det vil jeg egentlig gøre hvert år, medmindre jeg har planlagt en rejse. Jeg har ikke noget imod at tage juleaften, så de andre kan hygge med familien.
Vi har et skema, så man har julen hvert 8. år, men jeg kan så gå ind og bytte med den, der har den fremover. Det er de jo vildt positive over for, og flere tilbød også, at så kunne de jo tage mine vagter, når der er Eid. Det handler om, at vi skal hjælpe hinanden.
Der er ikke noget særligt, jeg ser frem til ved aftenen. Det bliver en helt standard aften, og jeg vil ikke kunne mærke, at det er jul, udover at jeg ved, at nogle af beboerne er samlet. Jeg vil mest ærgre mig over, at jeg ikke kan være sammen med dem for deres skyld, fordi jeg ved, det betyder noget for dem, når vi er der.
I stedet for holder vi årligt en julefrokost med beboerne, hvor ledelsen og alt personale deltager. Derudover holder vi juleklip, laver juledekorationer, spiser risengrød og så videre, hvor vi også deltager. Vi har heldigvis mange juleaktiviteter, så det er bare selve juleaften, vi ikke kan lave noget sammen med dem. Det er det samme nytårsaften.
Vi prøver virkelig at hygge med beboerne
Navn: Lisa Inger Hansen
Arbejdssted: Sundholm, hjemløse- og misbrugshjem
Jeg er socialpædagog og har arbejdet på Sundholm i omkring 15 år. Bostedet er for borgere med dobbeltdiagnoser, altså mennesker med en psykiatrisk lidelse og et aktivt misbrug. Min rolle er at forsøge at skabe stabilitet i kaos, at få struktur på hverdagen, skabe forudsigelighed og hjælpe med praktisk hjælp fx at ringe til en sagsbehandler, følge dem til læge eller hjælpe med at købe ind.
Der har været en sparerunde i gang, så det bliver en meget anderledes jul i år, end det har været de andre år. Vi skal blandt andet spise meget tidligere, og det bliver nok fælles på tværs af husene. Jeg ved ikke helt, hvordan det vil løbe af stablen, fordi vi også har været nødt til at opsige kolleger, så vi er blevet få mennesker.
Juleaften her ligner meget en almindelig jul hos familien Danmark. Vi er måske lidt flere mennesker, men det er med traditionel julemad, vi dækker et pænt bord med de pæneste glas, vi har. Det har gennem årene været ret forskelligt, hvordan den er forløbet, afhængigt af hvordan beboersammensætningen er. Nogen gemmer sig på deres værelser, de kan slet ikke holde juleaften ud, andre får vi overtalt til at komme ud og spise med os.
Misbruget hos vores beboere er det samme, selvom det er jul. Vi må give en julegave, der koster 100 kroner, til hver af beboerne. Det er lidt svært at finde noget, men så køber vi fx 10 par strømper og deler det ud på tre personer. Sidste år lukkede vi huset af et par timer, og så tog min kollega og jeg ud og købte alle julegaverne på én gang.
Vi har en køkkendame, der laver julemaden til os, og så når vi har spist den, så smutter mange af beboerne udenfor eller ind på deres værelser, fordi de har brug for at ryge eller fixe, og det må de jo ikke på fællesarealerne. Jeg plejer at sige, at nu vasker vi lige lidt op, og så kan de gå ind til sig selv, og så kan de komme igen lidt senere og få risalamande og gaver.
Et år måtte vi købe et nyt juletræ, fordi det, vi havde købt, ikke gik helt op til loftet, og det skal det altså, det er et krav fra vores beboere. Nogle af dem har stærke følelser for juletraditionerne. Men her i huset er vi aldrig gået helt amok med at jule og pynte op. Det handler nok lige så meget om, hvor meget julemenneske man selv er. Men vi holder et luciaoptog, hvor både personale og beboere er med, og mange år er det en mand, der er luciabrud. Det er virkelig hyggeligt. Vi har også en fælles julefrokost, som foregår i plejekollektivet, og hvor der plejer at være rigtig god stemning. Her må man gerne invitere pårørende med. Det er der jo ikke så mange, der har, men der er jo nogle, og så kommer der et band udefra, og der bliver lavet en stor buffet.
Sidste år havde jeg en beboer, der var med til selve middagen, nåede at give et nummer_på klaveret, og så magtede han ikke mere. Så spurgte han mig, om ikke jeg ville følge ham hjem. Og det er jo helt okay, der er ingen tvang her.
Nytår fejrer vi også, men der er ingen i huset, der bryder sig om at fyre fyrværkeri af. Vi serverer selvfølgelig ikke alkohol, men de har lov til selv at have noget med. Deres misbrug er akkurat det samme nytår og jul, de har nogle stoffer eller noget alkohol, de har brug for, og det er uanset hvilken dag, det er.
Jeg har i mange år selv valgt at arbejde juleaften. Ét år var vi næsten oppe og slås om at få juleaften. For mit vedkommende handler det om, at min mand også skal arbejde juleaften, men der kan jo være mange personlige grunde til, at man gerne vil være her fremfor hjemme. I år har det dog været lidt sværere at få dækket vagterne. Derfor er det besluttet, at vi spiser julemiddag allerede klokken 14. Det plejer at være rigtig hyggeligt at være her juleaften. Personalet tager jo også pænt tøj på, og vi prøver virkelig at hygge om beboerne.
Vi kører ud og ønsker god jul og giver en krammer
Navn: René Pedersen
Arbejdssted: Sociolancen
Jul og nytår, som jeg har oplevet det de senere år, ser ikke ret meget anderledes ud end alle andre dage. En del af de borgere, vi har med at gøre, formår at holde sammen på sig selv gennem julen og juledagene. Jeg tror, det hænger sammen med, at man i København har utrolig mange muligheder for at være sammen med nogen i juledagene. Der er et kæmpe netværk af organisationer og frivillige, der holder juleaften, så der foregår mange ting, og en del af de udsatte borgere formår at være med i de aktiviteter. I stedet ser vi et boom efter jul og nytår. Her er det hele overstået, og de tænker måske lidt mere over, hvad de gik glip af i juledagene, fordi de måske ikke har kontakt til deres familier. Her ser vi ind i mellem, at vi får mere at lave, fordi mange går ned med flaget.
Vi kører som udgangspunkt ud til alt, der har med misbrug og psykisk sygdom at gøre, hvis det er vurderet fra 112-vagtcentralen, at der både skal en social- og sundhedsfaglig indsats til. Hvis det er meget akut, sendes der en ambulance. Vores fordel er, at vi både kan lave en sundhedsfaglig vurdering og en socialfaglig vurdering. Det betyder, at vi kan sætte en socialfaglig indsats i gang, når vi møder borgeren. Når vi er ude til fx en hjemløs, der har brug for vores hjælp, vil vi typisk afslutte med at finde et herberg, hvor de kan overnatte, og sørge for, at en medarbejder fra hjemløseenheden kommer og ser til borgeren. Derved bryder vi cirklen med, at ambulancer utallige gange kører til akutmodtagelser med de udsatte borgere.
Juleaften er vi på arbejde kl. 11-17. De gange, jeg har været med juleaften, ligner den alle andre dage på Sociolancen. Vi oplever som udgangspunkt ikke, at der er nogen højtider, der er værre for vores målgruppe, end andre dage. Måske med undtagelse af de psykisk syge, der godt kan blive meget ensomme. Misbrugerne har ikke nødvendigvis styr på, om det er lørdag, juleaften eller mandag. Når der er penge, så går det godt, og når der ikke er, så går det skidt.
Nytårsaften er vores udsatte er ikke så meget på gaden. Jeg tror, byen er for overfyldt af mennesker, og de gemmer sig og søger ind på hjemmene, hvor man kan være lidt i fred fra menneskemylderet. Så der vil nok ikke være meget for os at lave.
Jeg har selv valgt, at jeg arbejder juleaften i år. Jeg synes, at vi skal være der for de mennesker, der har brug for os. Jeg har tid til at være sammen med min familie, også i løbet af året. Så nogle andre må lave flæskestegen, og så kan jeg godt nå at være hjemme og klar til at fejre jul 18.30 med min familie.
Vi er blevet de udsattes ambulance. Vi er dem, de har tillid til og godt tør køre med, og derfor har det kæmpe betydning, at vi er der for dem alle dage.
Juleaften er en special dag at være på arbejde. Når vi ikke har nogen tilkaldte ture, så kører vi rundt og laver opsøgende arbejde. Vi kører ud til Christianshavns torv, Nørreport og alle de steder, de holder til, og siger god jul og giver en krammer. Samtidig er der en særlig stemning, hvor helt almindelige mennesker stopper op og siger ’Hold kæft det er godt, at I er på arbejde juleaften!’. Ellers foregår alt på helt samme måde som altid.
Det kommer lidt bag på mig, at vi ikke har svært ved at dække jule- og nytårsvagterne. Jeg ville have troet, at mange gerne ville have fri. Jeg tror, det er fordi, vores hjerter brænder for de udsatte borgere, og det er så vildt at være på arbejde i juledagene. Man føler virkelig, at man er med til at gøre en kæmpe forskel for borgerne, bare ved at være der. Når vi giver os tid til at komme forbi og sige hej og ønske god jul, så berører det dem virkelig.
Jeg håber, vi kan sørge for, at det bliver en særlig aften
Navn: Sakse Ravnskov Andersen
Arbejdssted: Botilbuddet Lygten, et psykiatrisk bosted.
”Vi er to medarbejdere på vagt, og vi skal sammen dække to bosteder. I løbet af aftenen skal vi være de to steder på skift, så vi har desværre ikke mulighed for at fejre juleaften. Personalet starter aftenen det ene sted og cykler så hen til det andet, og tilbage til det første igen lidt senere. Så rent praktisk har vi ikke mulighed for at arrangere så meget. Jeg tror, vi leger pakkespil med dem, der har lyst, for det kan vi nå, inden vi som personale skal videre til næste sted.
Jeg vil tro, at tre fjerdedele af beboerne vil være på bostedet juleaften. Nogle spiser sammen, andre vil helst holde sig for sig selv.
Jeg har ikke været på arbejde juleaften før, så derfor er det lidt specielt for mig. Men fordi jeg ikke skal holde jul med mine børn i år, har jeg valgt, at jeg gerne vil arbejde, så mine kolleger kan holde fri. Jeg synes, det er fedt, at jeg kan gøre mine kolleger glade, så de ikke skal bokse med at få det til at gå op derhjemme. Jeg glæder mig til at være der juleaften, for jeg vil gerne sørge for, beboerne kan mærke, at det er en lidt særlig aften. Jeg har tidligere arbejdet nytårsaften på et andet bosted, og der gjorde vi meget ud af det med treretters menu og alkoholfri vin, og en af beboerne holdt en tale. Så jeg håber, at vi finder på noget. Måske køber vi et juletræ, vi kan danse omkring.”