Jeg vil gerne være den nye i klassen
”Jeg startede uddannelsen i 2005 på Frøbelseminaret, fordi jeg altid gerne har ville arbejde med socialt udsatte unge. I vinteren 2007 blev jeg færdig, og jeg blev fastansat på botilbuddet Sundbyhus, hvor jeg havde været vikar gennem studietiden. Det er et bosted for psykisk syge, ofte med misbrug, som er hjemløse. På Sundbyhus går det meget nedad. Der er ikke mange, der kommer sig, og der var mange dødsfald. Der er masser af etik i, hvordan man passer dem, der har det allerdårligst, men det var ikke lige det, jeg ledte efter. Jeg var mere nysgerrig på unge, der kæmper med et eller andet, og på at prøve at være med til at ændre den bane.”
”Jeg blev ansat på Børnefamiliecenteret (Nu Borgercenter Børn & Unge Amager) som ungerådgiver i 2007. Her var jeg et halvt års tid, til der startede et nyt, kriminalpræventivt projekt med fokus på 12-14-årige i risiko. Der var jeg kontaktperson i 4-5 år. Jeg kunne mærke, at jeg interesserede mig mest for arbejdet med hele familien og ikke blot den unge. Derfor blev jeg senere familiebehandler, stadig på BBU Amager.”
”De seneste fire år har jeg været netværkskonsulent. Nu arbejder jeg med børn, der anbringes i deres eget netværk. Vores funktion er at finde relevant netværk, sørge for en god opstart og efterfølgende give råd og vejledning til plejefamilierne. Et job med mange køretimer rundt i landet. Jeg kan godt lide at være på denne arbejdsplads, og det med at kunne skifte funktion er vigtigt for mig. På et tidspunkt har man jo prøvet det meste inden for en genre, og så vil jeg gerne være den nye i klassen igen. På den måde får jeg en større viden inden for flere og flere områder.”
”Det er voldsomt, når vi skal ud og tvangsfjerne et barn på et hospital, hvis forældrene fx er i misbrug eller for psykisk udfordrede. De elsker jo deres barn nøjagtig lige så meget som alle andre, de kan bare ikke varetage det. Det er aldrig sjovt. Vi sender dem, der er bedst til det, så det bliver så blidt som muligt for alle parter. Der er jeg glad for, at jeg har en kollega, der er god til de små børn. Jeg vil hellere bokse med de store børn, der er på vej ud i en kriminel løbebane.”
”Alle de seneste tre stillinger, jeg har haft, er på en måde egoistiske stillinger, hvor jeg selv er ude og arbejde. Hvis jeg er syg eller ikke er her, så ligger opgaverne og venter på mig. Det kan jeg godt lide. Men jeg værdsætter virkelig det makkerskab, vi har blandt mine kolleger. Det kræver en stor tillid til hinanden, for der kan være sager, der af personlige årsager rammer noget i dig. Vi stiller ikke spørgsmål, vi tager den bare for hinanden, og det kræver en stor åbenhed, og at man kender hinanden.”
”I mit arbejde er det svært at svare på, hvad jeg har lavet i dag. En murer eller tømrer kan meget præcist sige, at i dag har de lagt tag eller muret en væg. Der ligger et bevis, som man så kan vurdere og diskutere, og det kan vi ikke på samme måde inden for mit felt. Jeg tror, det er derfor, jeg finder glæde i min store hobby med veteranmotorcyklerne.”
”Jeg har altid elsket gamle motorcykler. En ny bil eller motorcykel kan du bare sætte dig op på og køre afsted, en gammel kræver opmærksomhed. Du skal tjekke, om boltene har løsnet sig, og om den lyder rigtig, når du kører. Når du skal have fokus på alle de ting, så har du slet ikke tid til at tænke på arbejde. En tør efterårsdag, hvor du kan fræse afsted på landevejen, det er noget af det mest fantastiske.”
”Jeg er tryghedsnarkoman og har haft den samme kæreste, siden jeg var 14. Vi har været sammen i 26 år nu. Da jeg så hende, så vidste jeg, det skulle være hende. Det er egentlig lidt det samme med vores lejlighed, som vi fik i 2000 og har boet i lige siden. Jeg tror, at den base giver mig tryghed til fx at rejse uden at planlægge, hvor jeg sover i morgen. I sommer kørte jeg tværs over Norge på en Nimbus fra 1947 med en sidevogn og min kæreste bagpå.”
Hvem: Rasmus Mulvad Sørensen
Arbejdssted: Borgercenter Børn & Unge, Amager
Alder: 40 år
Bonusinfo: Har fem veteranmotorcykler og én veteranbil. Det harmonerer dårligt med lejligheden på Frederiksberg, så de står i en stor garage, han deler med nogle venner med samme interesse. Læser alt fra islandske forfattere til populærnoveller. Har ingen børn, men bor sammen med sin kæreste og deres 19-årige hunkat, der både har heddet Lis og Ole.