Spørg LFS-monopolet
LFS Nyt har fået sin helt egen brevkasse: Spørg LFS-monopolet
Kan du tillade dig at være irriteret på din kollega, fordi hun tygger tyggegummi hele dagen? Er du træt af, at venner og bekendte altid vil have gode råd om deres børn, når I ses til rødvinsmiddage?
Du kan nu få LFS-monopolets kvalificerede bud på svar på de dilemmaer, du ikke kan finde svar på i en overenskomst, arbejdstidsaftale eller hos din tillidsrepræsentant.
Send dit spørgsmål til lfsnyt@lfs.dk, så vil panelet gøre sit bedste for at hjælpe dig.
PS: Du er selvfølgelig helt anonym.
Panelet
Emil Solvind, født 1982. Pædagogmedhjælper og FTR på Frederiksberg. Rådgiver ofte venner og bekendte… til tider endda med succes.
Majbritt Kronbøl, født 1963. Dagplejer og valgt områdeformand for dagplejen. Har en mening om det meste og putter ikke med den.
Kirsten Løth, født 1979. Pædagog og valgt områdeformand for almenområdet. Tænker, at der ikke er ret meget, man ikke kan løse ved at bruge ord – mange ord.
Lisbeth Waidtløw, født 1967. Socialpædagog og valgt områdeformand for specialområdet. Kan næsten altid se en sag fra flere sider – og det hjælper med kaffe undervejs.
Spørgsmål og svar
Skal jeg bekende mit politiske ’forræderi’?
Jeg er på en arbejdsplads, hvor politik fylder meget, og alle kollegerne er stærkt venstreorienterede. Det forventes, at vi møder op til demoer mod nedskæringer på daginstitutionsområdet og følges i flok ind til Rådhuspladsen. Men jeg er ikke til Enhedslisten eller rød blok. Jeg stemte konservativt ved seneste valg og har et liberalt livssyn. I sagens natur er jeg modstander af forringelser på børneområdet, men jeg kan næsten ikke klare retorikken blandt mine kolleger, som bliver stadig mere skinger. Jeg elsker mit job og børnene, men jeg er ærligt talt bange for lynchstemning, hvis jeg bekender mit politiske ’forræderi’. Så hvad skal jeg gøre? Holde mund om mit politiske ståsted og bare spille med? Eller være tro mod mig selv og bekende kulør?
Venlig hilsen den blå pædagog.
Kære blå pædagog.
På samme måde som man kan være professionelt uenige, kan man også være politisk uenige. Som du selv skriver, er du modstander af forringelser, og det kan være svært at være uenige om uanset partifarve.
Jeg læser dit spørgsmål, som om det er retorikken, der volder dig kvaler? Du bør derfor overveje at sige højt, at du har svært ved at være med, hvis retorikken er for ”skinger” eller skarp.
Uanset partifarve er både du og dine kollegaer underlagt samme økonomiske rammer i en politisk styret organisation. Der skal være plads til, at I har forskellige politiske ståsteder, så længe I rent fagligt er på ”samme hold” og har fokus på kerneopgaven.
Som kollegaer kan I nok blive enige om, at I er imod nedskæringer, og så er det spørgsmålet, om I kan respektere, at I har forskellige indfaldsvinkler til, om og hvordan I agerer rent politisk/aktivistisk. Dette gælder naturligvis begge veje.
Jeg håber, du kan bruge mit svar.
Lisbeth Waidtløw
Kære Blå pædagog
Jeg kunne gå ind i en længere analyse af, om blå blok reelt har et liberalt livssyn. Jeg kunne også skyde dig i skoene, at du ved at bekende dig til højre side af det politiske spektrum, jo må være tilhænger af nedskæringer i den offentlige sektor. Men du spørger jo egentlig bare, om du skal bekende kulør overfor dine kollegaer eller om du skal holde mund.
Jeg synes, det at bekende sig til blå eller rød blok fattigt og unuanceret. Og jeg synes, det lyder som om, at du i virkeligheden er mere træt af deres måde at kommunikere politiske budskaber på og bekende sig til et bestemt parti end deres holdninger.
Uanset om vi vil det eller ej, så er pædagogik en politisk størrelse. Pædagogik har altid været betinget af samtidens politiske idealer. Og det at være offentligt ansat betyder, at man er ansat i en politisk styret organisation.
Jeg synes, at det lyder som om, du er ansat på en arbejdsplads, hvor dine kollegaer tager det at arbejde i en politisk styret organisation meget alvorligt. Det lyder som om, at dine kollegaer har let ved at tydeliggøre deres forventninger til hinanden, når det kommer til demokratisk deltagelse. Det lyder som om, at de bruger de rum og muligheder, der er for at ændre på rammevilkårene for daginstitutioner til det bedre. Og det, tror jeg faktisk godt, I kan blive enige om, er nødvendigt. Det lyder også, som om de kunne trænge til at blive udfordret, så jeres arbejdsplads ikke ender med at blive et politisk ekkokammer.
Jeg synes, du skal melde dig ind i kampen og bekende kulør. Hvad er du for, og ikke mindst, hvad er du imod. Det kan kun give anledning til en demokratisk samtale, hvor I selvfølgelig taler pænt til hinanden, udveksler synspunkter, afprøver og udfordrer hinandens argumenter og ser, om ikke alle parter kan blive lidt klogere. Skulle det, at du bekender kulør, resultere i en skinger diskussion, hvor du føler, at du går ubevæbnet ind i en duel til døden, så skærp den argumentatoriske klinge, stil krav om en ordentlig tone og prøv med dette dogme: Vi må ikke nævne blokke eller partier. Udgangspunktet er politiske spørgsmål og argumenter for og imod.
God vind, jeg håber vi ses til forårets politiske aktiviteter i kampen mod budgetloven – for en bedre offentlig sektor.
Kirsten Løth