Jeg har tid til at møde barnet der, hvor det er
LFS Nyt har fået lov til at komme med på job hos dagplejer Lise Gregersen, der bor i Gladsaxe. Hun kan fortælle om at blive dagplejer for familielivets skyld og om vigtigheden af et stærkt forældresamarbejde – også når et af dagplejebørnene er hendes eget barnebarn.
Tekst og foto: Signe Rosa Skelbæk
Klokken er 7.30, da vi bliver inviteret ind i Lise Gregersens hus, hvor hun til daglig er dagplejer for tre børn. Den yngste i flokken, lille Carl, der også er Lises barnebarn, er allerede afleveret og sidder på gulvet i stuen og leger med Duplo. Lise har været dagplejer i 20 år, men er oprindeligt uddannet social- og sundhedsassistent og klinikassistent. Men da det yngste af hendes egne tre børn var lille, valgte hun at blive dagplejer for at få familielivet til at hænge sammen. Opstarten for omkring 20 år siden gjorde, at hun kunne have sit eget barn i sin egen dagpleje sammen med to andre børn, og jobskiftet betød, at familien fik mere fleksibilitet i hjemmet. I dag er hendes børn store – og hendes datter har fået sønnen Carl, der går i dagpleje hos sin mormor.
Overgangen gøres nem
Dagplejens ældste barn afleveres af sin far klokken 8. Emmily har i dagens anledning taget tylkjole og ballerinasko på. Kun få minutter efter, at hun har krammet far farvel i døren, indtager hun stuen med højt humør og badutspring. Emmily er det ældste af dagplejebørnene, og inden længe begynder introduktionen til børnehavelivet. Lise fortæller, at overgangen foregår i tæt samarbejde med en børnehave i området. Overleveringen har lige dele fokus på, at børnene lærer stedet og de voksne at kende, lige så vel som at Lise får mulighed for at sætte børnehavepædagogerne ind i, hvilket barn de snart skal modtage. Det tætte samarbejde er altafgørende for, at overgangen forløber trygt for både børn og forældre.
Ud i regn og slud
Lise forsøger at få Carl til at sove, men fordi naboerne har besøg af larmende håndværkere, må hun tage barnevognen ind i et tilstødende rum. Imens leger Emmily på gulvet i stuen med hundebamsen. Normalt vil Lise aftale en tur med de dagplejere, som hun er i team med. Turene ud af huset handler naturligvis om adspredelse og nye oplevelser, men fokus er især på at styrke børnenes motorik og sprog og udvikle deres sociale samspil i en større gruppe. Som sidegevinst er det også her, Lise har rig mulighed for at sparre med sine kolleger. Ofte går turen til en af kommunens store idrætshaller. Her er der trampoliner og skumbad, der er et stort hit hos de modige børn. I dagens anledning bliver vi hjemme, og regnvejret udenfor gør, at ingen lader til at ærgre sig over den beslutning.
Dårlig morgen og højt humør
Lidt i ni møder dagplejens tredje og sidste barn, Alberte. Både Emmily og Carl fræser ud til døren og tager imod. Overleveringen er svær, for Alberte har haft en dårlig morgen. Mens Lise taler sig ind på Alberte, der nysgerrigt følger hende med øjnene, vader Emmily ind i synsfeltet og fortæller om de sko, hun har på. Alberte vender sin opmærksomhed mod Emmily, og snart står de og sammenligner deres kjoler, og Alberte har knap nok tid til at vinke farvel til mor. Det er tid til formiddagsmad, inden legen kan fortsætte.
Børnegruppen vokser
Ved bordet inviterer Emmily Alberte til at fortælle om den seje tatovering, hun har fået på armen. Alberte viser stolt sit tush-aftryk frem til kameraet. Den lille trio siger selv til og beder om mere frugt, mens de rækker videre til sidemanden. Madroen sænker sig, men formentlig er det en stakket frist, for om kun et par måneder begynder Emmilys lillebror, Malthe, i dagplejen. I en periode vil Lise derfor have fire børn, indtil Emmily er indkørt i børnehave omkring juli. Det bliver et par hårde måneder, fortæller Lise, der nyder roen og tiden, mens der kun er tre børn at se til. Især fordi hun inden længe vil have to børn, der skal sove flere lure, og Carl har endnu ikke fået gode soverutiner.
Løbende kompetenceudvikling for alle
Selvom Lise og hendes kolleger ikke har haft problemer med at fylde deres pladser i dagplejen op, så håber hun alligevel, at det store folkelige og politiske fokus på minimumsnormeringer vil få flere til at få øjnene op for dagplejen, hvor der maksimalt er fire børn i en gruppe. Hun oplever fordomme om, at overgangen til børnehaven vil blive sværere, og at nogle forældre tror, at vuggestuer har mere fokus på barnets udvikling, fordi der er pædagoger ansat. Begge dele er forkerte, fortæller Lise, der kun oplever en nem indkøring som følge af det tætte samarbejde med børnehaven. Hun uddyber også, at selvom mange dagplejere ikke er pædagoger, så bliver samtlige dagplejere løbende kompetenceudviklet og indgår i tætte, faglige netværk, hvor der er mulighed for at diskutere udfordringer.
Familien i fokus
Formiddagsmaden er spist, og legen forsætter på stuegulvet, hvor to kasser med Duplo er væltet udover gulvet. Duplodukkerne forestiller mennesker med forskellig hudfarve, og mens Alberte sirligt får sat dukkerne på stole rundt om et lille bord, fortæller Lise, at hun i øjeblikket arbejdet med temaet ’familie’. Mens dukkerne sidder klar til at indtage et måltid plasticaftensmad, spørger Lise Alberte, om det mon er fætre og kusiner, der er på besøg. Carl mosler rundt på gulvet, og i et splitsekund får han øjenkontakt med Lise og gemmer øjnene bag sine hænder. ”Tittebøh” siger hun til ham, og han bryder ud i et grin.
Bevægelse skal være sjov
Alle dagplejere i Gladsaxe er idrætscertificerede, og det er derfor ikke tilfældigt, at der står et par bobles møbler ’i vejen’ i stuen. Emmily er gået i gang med at sammensætte en forhindringsbane, og snart må Duplofamilien sætte middagen på pause, så også Alberte kan være med til Emmilys leg. Idrætscertificeringen betyder, at Lise hele tiden forsøger at opfodre børnene til at udfordre sig selv motorisk og fysisk. Opfordringen foregår ofte subtilt, fx ved at hun har sat møblerne frem, så man både kan vippe, klatre eller gå på line. Og snart er det det, alle tre børn gør. Carl hjulpet af et par støttende hænder, men ellers går alle tre børn på rad og række på den hjemmebyggede bane, der indimellem vipper under fødderne, så man må hjælpe hinanden på benene igen.
Underretninger ville være svære
Pigernes leg udvikler sig til en fangeleg rundt om spisebordet med høje hvin og grin til følge. Imens kigger Carl betaget på pigerne, der navigerer uden om plysdyr og klodser. Carl skal snart være storebror, og hvis timingen går op, kan lillebror forhåbentlig også starte i Lises dagpleje. Det giver stor tryghed for familien, men har også krævet en alvorlig snak, længe inden Carl blev født. Et af dilemmaerne er, hvordan de skulle tackle, hvis Carl ikke trivedes. Ét er at lave en underretning på et barn, man ikke er i familie med – det kan være svært nok. Men at skulle tage svære samtaler med sin datter, hvis ikke Carl var i trivsel, eller hvis Lise fik en bekymring, det kunne blive ekstra svært. I sådanne situationer vil der altid være en god dialog med de tilknyttede dagplejepædagoger, som i dagligdagen er tæt på de enkelte dagplejere. Her drøfter man sammen de forskellige problematikker, og hvilken vej man i samarbejde med familien skal gå. Parterne har aftalt, at de taler åbent om det – uanset hvem af dem, der måtte have noget at drøfte. Heldigvis har det ikke være nødvendigt, for Carl stortrives i gruppen.
Underretninger og svære samtaler kan være særligt vanskelige i dagplejen. Man er alene om børnene, så kemien med forældrene er særlig vigtig, for de kan ikke bare gå til en anden pædagog. Lise oplever, at kemien mellem forældrene kun har været god, men det er selvfølgelig forskelligt, hvor tæt man bliver lukket ind i den enkelte familie. Det skal der være plads til.
Rap i replikken
Klokken nærmer sig 11 og frokosttid, så mens Lise gør den allerede forberedte mad klar på en bakke og sætter Carl i en stol, kravler de to store piger selv op og sætter sig ved bordet. Menuen står på et velassorteret udvalg af rugbrødsmadder med pålæg og grøntsagsstænger. Jeg spørger, hvor gammel Emmily er, og hun udbryder ”to år og single!”. En replik hendes far nok skal få fortrudt, at han har lært hende, men Emmily smiler over hele hovedet af vores grinende reaktion.
Familielivet er truet
Selvom Lise har været forskånet for samarbejds- og kommunikationsproblemer med familier, så oplever hun ind i mellem, at hun må pointere for forældrene, at de skal hente deres børn indenfor åbningstiden. Hun har tidligere oplevet, at der godt kunne opstå en formodning om, at det ikke betød noget, hvis de først kom lidt efter lukketid, for Lise er jo alligevel bare hjemme. En arbejdsuge for Lise nærmer sig 48 timer, men afhængigt af børnenes sovevaner og forældrenes hente- og bringetider, så vil den heldigvis ofte være kortere i praksis. Fordelen er, at hun aldrig kommer hjem til havregrød i vasken eller en propfuld vasketøjskurv, for den slags når hun typisk at klare i løbet af sin arbejdsdag.
Bedste venner larmer
Klokken nærmer sig 12, og det er tid til, at alle børn skal sove lur. Carl sover i barnevognen, og de to store piger sover i bløde soveposer på et tilstødende værelse. Først skal der klædes om og skiftes bleer. Pigerne hjælper hinanden af tøjet, mens Carl ligger på en madras og undersøger kassen med sovebleer og sovedyr. Der er fuld fart over dem alle, og Lise fortæller, at de to piger indimellem hygger sig så meget i deres soveposer med at snakke og grine, at det ikke altid bliver til meget søvn. Men de tætte venskaber skal også plejes, og det er nu noget helt unikt ved at få lov at sove sammen med sin gode veninde, så rutinen får lov at blive.
Roen falder så småt på, og hvis Lise er heldig, sover alle børnene et par timer. Herefter går der ikke længe, før de plejer at blive hentet at deres forældre, og Lise kan sige på gensyn til sine tre glade unger.
Fakta om dagplejen i Gladsaxe
- Dagplejerne i Gladsaxe skal levere samme kvalitet og indfri de samme målsætninger som de øvrige dagtilbud i kommunen. Derfor bliver dagplejerne løbende kompetenceudviklet
- Dagplejerne er organiseret i teams af 5 6 dagplejere, der har et forpligtede samarbejde om de indskrevne børn. Teamet mødes en hel dag 1 gang om ugen i en legestue, udover de ture til bibliotek, legepladser, idrætshaller mv. som de selv koordinerer
- Dagplejerne bliver superviseret og vejledt af dagplejepædagoger, som de er jævnlig kontakt med både hjemme og på den ugelige legestuedag