Adoptivbørn: Forældrenes bekymring skal tages alvorligt
Et adopteret barn er også et traumatiseret barn. Men mange adopterede børn er dygtige til at afkode, hvad omgivelserne forventer af dem og har derfor en upåfaldende adfærd, selv om de i virkeligheden har brug for støtte. Ankestyrelsen tilbyder gratis undervisning til dagtilbud, der arbejder med adopterede børn.
Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj
Elias blev født i Sydafrika. Hans mor, som var smittet med HIV, forlod hospitalet umiddelbart efter fødslen, mens den lille dreng var indlagt i flere uger for at få forebyggende medicin mod Hiv-smitten. Han blev derefter anbragt i en plejefamilie, hvor han var i to måneder, hvorefter han blev overflyttet til det børnehjem, hvorfra han blev hentet af hans danske adoptivforældre, da han var fem måneder gammel.
Elias var en sund baby, der voksede og udviklede sig normalt, og som legede fint med andre børn, da han kom i daginstitution. Forældrene var imidlertid bekymrede. De syntes, at Elias var for afvisende over for alle voksne – inklusive dem selv – og de var bekymrede over hans hyppige og langvarige raserianfald, hvor de ikke kunne nå ind til ham. Børnehaven beroligede forældrene med, at de så en velfungerende og yderst selvhjulpen dreng. Der var først, da Elias begyndte i skole, at hans udfordringer blev så synlige uden for familien, at alle indså, at han havde brug for særlig støtte. På det tidspunkt havde Elias udviklet angst, og han reagerede med selvskadende og udadreagerende adfærd, når voksne stillede krav til ham.
Tidlig støtte er bedre støtte
Elias’ historie er ikke usædvanlig, siger Anita Berner, som er psykolog og chefkonsulent i Adoptionssekretariatet i Ankestyrelsen. ”Adopterede børn har meget ofte udfordringer, og jo tidligere barnet får den rigtige støtte, jo større er chancen for, at barnet bliver velfungerende,” siger Anita Berner.
Derfor tilbyder Ankestyrelsen PAS-undervisning til daginstitutioner og skoler, som har brug for mere viden om de særlige problemstillinger, der kan være omkring adopterede børn. Undervisningen kan også bruges i forhold til andre børn, der har haft en traumatisk start på livet.
PAS står for Post Adoptions Service og er betegnelsen for alle former for rådgivning, der kan hjælpe adopterede, deres familier og fagpersonerne omkring dem inden og efter adoptionen.
Ikke bare solstrålehistorier
Danske forældre har siden 1970’erne adopteret mere end 20.000 småbørn fra primært udviklingslande i Afrika, Sydamerika og Asien. Og erfaringerne viser, at der ikke altid er tale om solstrålehistorier, hvor et forældreløst barn straks kommer i trivsel i en kærlig familie.
”Et adopteret barn er per definition et traumatiseret barn. Det nyfødte barn kender sin mors puls, rytmer og åndedræt; det er hele barnets verden. De fleste adopterede børn mister deres mor kort tid efter fødslen, hvorefter de oplever flere skift og adskillelser i deres liv, før de kommer til deres adoptivfamilie. Det er traumatisk og kan skabe en dyb grundangst og mange andre udfordringer, og det er særligt problematisk at blive ramt af traumer, før man har dannet sin personlighed. For personligheden kommer hermed til at bygge oven på traumet,” forklarer Anita Berner.
Hun påpeger, at i rigtig mange af de tilfælde, hvor mor senere giver sit barn op til adoption, kan barnet opleve belastningerne, før det overhovedet er født.
”Vi ved fra forskningen, at den stress, som moren oplever, påvirker barnet. Derfor er mange adopterede børn ”small for date”, det vil sige, at de er meget mindre, end de burde være ved fødslen. Dette er mere risikofyldt end at blive født for tidligt og indebærer større risici for trivselsvanskeligheder.”
Overlevelsesstrategier
Der er ikke ét særligt karakteristika, der præger adopterede børn. Udfordringerne kan være meget varierede, og de kan opstå på forskellige tidspunkter i barnets liv.
Men mange adopterede børn har overlevelsesstrategier, de bruger til at skærme sig mod signalerne fra deres urolige nervesystem og mod den grundlæggende utryghed, de bærer med sig.
”En overlevelsesstrategi kan være skintilpasning, hvor barnet bliver dygtigt til at afkode, hvad de voksne forventer, men hvor barnet i virkeligheden slet ikke kan mærke sig selv. En anden overlevelsesstrategi kan være at vige tilbage fra nære relationer - for det opleves for farligt at tilknytte sig. De børn kan være ukritiske over for nye voksenkontakter og måske endda foretrække vikaren eller den nye medarbejder i dagtilbuddet, fordi dem, man kender, kan finde på at svigte en, og fordi den fremmede altid er mere uforpligtende i kontakten, end det menneske du kender godt” siger Anita Berner.
Børn, der har oplevet tidlige traumer, har fået forstyrret deres nervesystem. Det resulterer ofte i opmærksomhedsvanskeligheder som fx ADHD lignende symptomer og symptomer, der kan minde om autisme. Og så er der børn, der bliver meget udadreagerende, fortæller Anita Berner.
Faresignalerne
Nogle adopterede børn reagerer voldsomt på at blive afleveret i daginstitution. Både fordi institutionsmiljøet kan genkalde før-sproglige minder om det børnehjem, barnet har været anbragt på, og fordi adskillelsen fra forældrene reaktiverer angsten for at blive forladt.
Men Anita Berner opfordrer også til, at man er særligt opmærksomme på de børn, der tager overgangen fra hjemmet til dagtilbuddet meget nemt.
”Der er stor risiko for, at der er tale om skintilpasning, hvor barnet lukker ned for sine følelser og bare samarbejder. Det kan give virkeligt svære symptomer senere i livet som i puberteten, når identiteten skal funderes bedre. Det er alvorligt, når en ung ikke kan mærke sig selv og ikke kan mærke lyst og ulyst, og det kan bare som eksempler føre til angst, skoleværing, cutting, isolation, vrede og afvisninger. Derfor er det vigtigt, at man som pædagogisk personale er i tæt dialog med forældrene og lytter til deres overvejelser,” siger Anita Berner, der jævnligt oplever, at det er forældrene, der først bliver bekymrede.
”Forældrene kender deres barn bedst, og derfor skal man helst ikke affærdige dem som pylrede. De kan mærke, når barnet er på overarbejde.”
Viden og redskaber
PAS-undervisningen indeholder viden om, hvad det kan betyde for små børns udvikling, når de mister deres mor og oplever flere skift i løbet af de første leveår. Men kurserne byder også på konkret viden om børnenes behov, og om hvordan man kan imødekomme dem pædagogisk.
”Vores erfaring er, at kurserne kan give et nyt perspektiv på børn, som ”stikker ud”, og som man som pædagogisk medarbejder kan opleve som svære at nå ind til. Når man erkender, at barnet ikke bare er et besværligt eller vredt barn, men et panisk angst barn, der kæmper for sit liv, opstår der en anden forståelse og måske ømhed for et barn, der ellers udfordrer,” siger Anita Berner.
PAS-undervisning
Man kan som dagtilbud eller skole søge om gratis PAS-undervisning. Undervisningen varer fire timer, om man skal selv stille lokaler til rådighed. Der skal være minimum 10 deltagere og maksimum 25 deltagere, før undervisningen kan gennemføres. Man må gerne sammensætte en gruppe af fx pædagoger og tilknyttede medarbejdere som fx daginstitutionssocialråder, støttepædagoger, ressourcepædagoger, tale-hørepædagoger, sundhedsplejersker med flere. Forældre til adopterede børn i institutionen har ikke mulighed for at deltage i undervisningen.
Læs mere, og ansøg via www.ast.dk – søg på ’PAS’
Adoption i Danmark
Antallet af internationale adoptioner til Danmark er faldet drastisk. Der blev fra 1970 til 2011 formidlet ca. 20.000 børn, primært fra udviklingslande. Fra 2009 begyndte tallet imidlertid at falde, og i årene 2009 til 2017 kom der kun i alt 2030 børn til Danmark. I 2018 var tallet nede på 64 børn.
Der er flere årsager til, at antallet af adoptioner er faldende. Der er mange hypoteser, men ingen fast viden. En årsag kan være, at mulighederne for at få børn ved hjælp af fertilitetsbehandling er blevet bedre, så flere vælger denne løsning frem for adoption. En anden faktor er, at de lande, som børnene bortadopteres fra, i højere grad selv er i stand til at finde pleje- eller adoptivfamilier til spædbørn. Det efterlader en restgruppe af lidt ældre børn, som de danske forældre måske ikke er så interesserede i eller ikke er godkendt til at adoptere. Det kræver nemlig en såkaldt ’udvidet godkendelse’ at adoptere børn, der er over tre år, eller som har alvorligere handicaps.
Der har gennem seneste år også været medieomtale af adoptioner, der er ”gået galt”, eller adoptioner, der har vist sig at være baseret på falske oplysninger om de adopterede børn og deres baggrund, hvilket også kan have afskrækket potentielle adoptanter fra at søge om godkendelse til at adoptere et barn fra udlandet.