Vi har fået smagen af den rå, ubarberede kerneopgave
Pædagogiske medarbejdere har i genåbningsfasen haft fuldt fokus på kerneopgaven. De har kunnet være der for børn og borgere uden forstyrrelser i form af udviklingsprojekter, handleplaner og anden dokumentation, og samarbejdet på tværs af forvaltninger har været effektivt og flydende. Vi har set arbejdsfællesskaber udfolde sig, siger formandskabet i LFS, Britt Petersen og Jan Hoby.
Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj
Coronakrisen har midt i al uroen og det hårde slid også haft positive bivirkninger. Der har aldrig været så mange medarbejdere, der har tilbragt så meget tid med børn og borgere fremfor foran diverse pc-skærme, siger LFS-formand Britt Petersen, der har oplevet, hvordan nødberedskaber og genåbning med pladsproblemer har vakt en enorm kreativitet og handlekraft – som vel at mærke i høj grad er vokset frem nedefra og i arbejdsfællesskaberne ude i de enkelte institutioner.
”Folk har knoklet og udvist et kæmpe samfundssind. De har også udvist stor solidaritet over for hinanden, og vi hører folk sige, at ”vi vil ikke tilbage til den hverdag, vi havde før”. De oplever, at de er i et arbejdsfællesskab, hvor de kan fokusere på det væsentlige – også selv om de er underlagt store belastninger omkring ekstra rengøring, skiftende retningslinjer fra sundhedsmyndighederne og så videre,” siger Britt Petersen.
Bureaukratiet forsvandt
Hun har oplevet den samme vilje og evne til at løse udfordringer på tværs af niveauer og forvaltninger.
”Krisen har skabt et arbejdsfællesskab på tværs af forvaltninger, hvor der pludselig ikke gik bureaukrati i tingene, når der opstod mangel på håndsæbe, og når der skule udlånes medarbejdere på tværs.”
Næstformand Jan Hoby supplerer:
”Hvis der var tale om et kommunalt projekt, hvor man ville implementere arbejdsfællesskaber, ville det her have krævet 20.000 power points og et uoverskueligt antal konferencedage. Coronakrisen har skåret igennem og vist, at de pædagogiske arbejdspladser kan løfte store udfordringer, når de får lov til at koncentrere sig om det, de er der for,” siger Jan Hoby.
Man har solgt medarbejderne
Der er ingen roser uden torne. Nogle arbejdspladser har været ekstremt pressede, det samme har de enkelte institutionsledere, som næsten er druknet i retningslinjer og i organisation, og der har været stor usikkerhed omkring, hvordan man skulle tackle risikogrupperne.
”Nogle grupper har fået lov til at sejle alt for længe; der er eksempelvis afsat 200 millioner til handicappede børn, men rammerne for udmøntningen har trukket urimeligt lang tid, hvilket kan undre, når man har været i stand til at sende milliarder af sted til erhvervslivet,” siger Britt Petersen, som bestemt heller ikke er begejstret for en del af de papirer, der blev hasteunderskrevet af Forhandlingsfællesskabet og KL.
”Forhandlingsfællesskabet har solgt de menige medarbejdere alt for billigt ved eksempelvis ikke at betinge sig ret til lokaleaftaler, når man eksempelvis har overflyttet medarbejdere til andre områder,” siger Britt Petersen.
Ikke mere ledelse, men mindre
”Der vil også altid være nogle arbejdsgivere, der strammer garnet, og det sker også i den her situation, og vores medlemmer er begyndt at efterspørge faste arbejdsplaner. Folk er ved at køre trætte,” siger Jan Hoby, som mener, at læren af Corona-perioden er, at der ikke er brug for mere uindskrænket ledelse på det offentlige arbejdsmarked, hvilket ellers er tidens mantra fra Kommunernes Landsforening.
Britt Petersen er enig.
”Tværtimod. Vi har i denne periode set, at arbejdsfællesskaberne løste udfordringerne. Medarbejderne har knoklet, været kreative, været fleksible og positive. Det kan man ikke lede sig frem til; det sker kun i et fællesskab,” siger Britt Petersen.
En håndholdt indsats
Situationen har været svær for alle, men der har også været små lyspunkter. Vi har i vores dagtilbud et barn på en 30-timers sprogplads. Hun har særlige behov – både sprogligt og socialt – taler ikke særlig meget og er lukket.
Pædagogen fra hendes stue lavede i nødberedskabsperioden en aftale med familien om, at han hentede hende hver dag på hendes bopæl, som ligger lige ved siden af institutionen. De gik så sammen over på institutionens legeplads og havde sproglige aktiviteter. Den første dag og den første time var pigen stille, som hun plejer, men så åbnede hun op og sagde ord og sætninger, som pædagogen ikke anede, hun kunne. Pædagogen hentede hende hver dag i lukkeperioden og udøvede en flot pædagogisk indsats, der virkelig rykkede. Det siger både noget om engagement hos en pædagogisk medarbejder – og noget om at det kan rykke, hvis man har tid nok til det enkelte barn.
Kathrina Dauscha, teamleder, Vesterbro Børneliv
Jeg kommer tættere på medarbejderne
Som pædagogisk leder har jeg aldrig følt mig tættere på mine medarbejdere, end jeg gør nu, selv om hovedparten er sendt hjem, og selv om vi ikke ser hinanden til daglig. Jeg udøver distanceledelse, hvor min primære kontakt med medarbejderne foregår per telefon, og det betyder at vi får nogle andre samtaler, end vi plejer, hvor der sjældent er tid til de individuelle samtaler. I disse dage taler vi også om, hvordan vi har det hver især, hvor bekymringerne er, og hvordan det går med familien. Jeg har lært medarbejderne at kende på en helt ny og mere personlig måde.
Pædagogisk leder på almenområdet
Dagtilbud i nye omgivelser
Mange københavnske børnehavebørn har ikke bare haft bedre normeringer i genåbningsperioden – de har også tilbragt deres dage i nye og spændende omgivelser. En lang række kulturinstitutioner og øvrige utraditionelle adresser som Tivoli, Københavns ZOO, idrætsanlæg m.fl. har lagt lokaler til for at afhjælpe de pladsproblemer, som daginstitutioner har kæmpet med for at kunne overholde afstandskravene.
De er med på, at det er et eventyr
”Vi har to kilometer strand, som må kunne bruges.”
Det var reaktionen fra lederen af Naturcenter Amager Strand, Thomas Ziegler Larsen, da den gradvise genåbning medførte, at størsteparten af de københavnske dagtilbud stod med pladsproblemer.
Medarbejderne på naturcenteret lavede en plan, som blev taget mod med kyshånd fra Københavns Kommune, og fire institutioner, Eksperimental, Himmelblå, Amagerhus og Den Grønne Kastanie, rykkede ud i naturen med børnegrupper af varierende størrelse.
Naturcentrets undervisere støtter op om børnegrupperne ved at arrangere aktiviteter, og de offentlige toiletter i strandparken er lukket for offentligheden og reserveret til børnene.
”Børnene er i princippet ude hele dagen, men vi har inddraget alle lokaler, både på naturcentret, på Helgoland og i Den Blå Foreningsby, så der er mulighed for at skifte tøj indendørs og for at være inde, hvis der er stiv kuling og slagregn,” fortæller Thomas Ziegler Larsen.
På badeanstalten Helgoland er det derfor ikke voksne vikinger, der bevæger sig rundt, men storbørnsgruppen fra den integrerede institution Amagerhus, der hygger med at fiske krabber.
Pædagog Jesper Agerbo oplever, at både børn og forældre har ja-hatten på:
”Der er en superpositiv stemning omkring det, og børnene er med på, at det er et eventyr. Indtil videre er det hyggeligt og overskueligt – især fordi det er storbørnsgruppen, som vi kender godt, vi har med herude,” siger Jesper Agerbo.