Nej, den fine tegning er ikke altid en gave til mor og far

Børn tegner for at forstå det, de er optagede af. De bruger også tegning til leg – og de tegner for at kommunikere om det, de tænker, ønsker og forestiller sig. Derfor er børns tegninger meget mere end blot flotte produkter.

Af Anna Louise Stevnhøj

Garderoberummene i danske daginstitutioner bugner af fine tegninger, der skal med hjem til mor og far. Men det er faktisk ikke altid, barnet tegner med den hensigt at fremstille en gave, eller et færdigt produkt for den sags skyld, mener Anja Kirkeby, billedkunstner og lektor på pædagoguddannelsen i Aalborg.

Anja Kirkeby har systematisk indsamlet børnetegninger og de fortællinger, der knytter sig til dem, gennem 30 år. Hun taler med iver om det pædagogiske potentiale, der er i at give børn gode betingelser for at tegne. For tegning er så meget mere end blot hyggeligt tidsfordriv.

”Børn udvikler deres evne til at opfange og udøve visuel kommunikation gennem tegn og symboler tidligere, end de udvikler både det talte og det skrevne sprog. Man kan se på det på børn af døve forældre, der lærer tegn-til-tale, og som kan kommunikere ret avanceret i forhold til deres jævnaldrende. Det ser man også i tegninger hos børn, der ganske vist kan tale, men som får nogle detaljer med på deres tegninger, som de ikke kan udtrykke med ord,” siger Anja Kirkeby.

Børn er blevet dårligere til at tegne

Børn kan derfor omsætte og bearbejde erfaringer, når de tegner, og de kan øve sig i at forstå verden. Og derfor er tegning et fremragende pædagogisk redskab. Det indebærer bare, at man giver sig tid til at sætte sig ned og tale med børnene om, hvad det er, de skaber.

”I de pædagogiske miljøer tales der meget om at udvikle multimodal literacy – altså evnen til at kommunikere visuelt og evnen til at forstå visuel kommunikation. Der har i den forbindelse været meget fokus på udvikling af literacy gennem de digitale medier, og det er lidt synd, hvis man overser, at det at tegne er indbegrebet af at øve den visuelle kommunikation. Børn lærer med kroppen. Du kan heller ikke lære at cykle uden at gøre det. Tegning medfører derfor ikke bare ny viden, men også kommunikative færdigheder, ” siger Anja Kirkeby.

Hun er bekymret over, at forskningen viser, at børn tegner mindre og dårligere, fordi tegningen gennem de seneste 20 år er blevet nedprioriteret på grund af det store fokus på digitale færdigheder og muligheder.

”Vi fratager børnene et sprog, når vi ikke giver dem mulighed for at tegne. Tegning er et sprog, der forbereder dem på al den anden form for kommunikation; tale, læse og skrive, som de siden skal lære sig.”

”Samfundet har generelt været så optaget af de digitale medier, at det analoge bliver andenrangs. Det er ærgerligt, for børn skal have de analoge færdigheder med sig. Vi ved, at børn kommer til at mangle forståelse for proportioner og rumlighed, hvis de ikke har siddet manuelt og arbejdet med materialerne.”

Tegneriet skal prioriteres

Anja Kirkeby pointerer, at tegning ikke bare skal være en pauseaktivitet, der stilles til rådighed, når medarbejderne er optaget af andre ting.

”Det skal være en prioriteret mulighed, hvor barnet har brug for kommunikation om det, det tegner,” siger Anja Kirkeby. Hun hentyder til, at en del daginstitutioner og SFO’er har et tegnebord, der fungerer som samlingssted om morgenen og som base for tegneprojekter og børnenes egne tegnefællesskaber i løbet af dagen – på linje med fx dukkekrogen, tumlerummet og legohjørnet.

”Tegnebordet er mere end bare et arbejdsbord. Det kan blive rammen om børnenes udvikling af social interaktion, idé- og meningsudveksling – og leg,” siger Anja Kirkeby, der fortæller, at det er sjældent, at barnet sætter sig til tegnebordet med det formål at præstere et smukt produkt.

Hvad fortæller tegningen?

”Det kan være, at barnet har brug for at bearbejde nogle følelser eller oplevelser. Det kan også være, at barnet øver sig – fx ved at tegne bestemte former eller ved at blande farver. Tegningerne kan være en leg mellem to eller flere børn, som sammen udvikler et projekt, hvor de inspirerer hinanden og lærer nye måder at tegne på og tager de symboler, de andre kan tegne, til sig,” siger Anja Kirkeby. Hun mener, man som pædagogisk medarbejder skal øve sig i at forstå, hvad barnets intention med tegningen er i stedet for alene at forholde sig til det færdige produkt. ”Nysgerrighed i forhold til barnets tegning er også anerkendelse. Hvad er det, du har tegnet, hvordan har du lavet det? Er det noget, du har set eller oplevet? Det kan åbne op for en samtale ud fra barnets perspektiv. Vi skal som voksne passe på med at fortolke for meget ud fra barnets tegninger. Det er ikke sikkert, at Bastian tegner sorte uhyrer, fordi han er ked af det eller bange. Det kan faktisk være, at det er en del af en leg med de andre børn på stuen, eller at han prøver at reproducere en tegnefilm, han har set,” siger Anja Kirkeby.

Hør, hvad jeg tegner!

Anja Kirkeby har netop udgivet bogen ”Hør, hvad jeg tegner.! Pædagogisk arbejde med børns tegninger” på Akademisk Forlag.

Anja Kirkeby gennemgår i bogen, hvordan man kan arbejde bevidst med tegning i det pædagogiske arbejde, hvordan man kan øve sig i at forstå børnenes intentioner med deres tegninger, og hvordan tegning kan anvendes både som udviklings- og læringsredskab og som kommunikationsform i både dagpleje, vuggestue, børnehaven og i skole og SFO. Bogen er rigt illustreret med eksempler på børnetegninger og fortællinger om den kontekst, de er blevet til i.