Spørg LFS-monopolet
Min eksmand er ligeglad med vores søn – nu risikerer jeg at møde ham dagligt på jobbet
Kære LFS-brevkasse
Det virker helt underligt at have denne type bekymringer i disse corona-tider, men det er altså det, der fylder helt vildt meget hos mig lige nu.
Jeg arbejder i en børnehave, og jeg er meget, meget glad for mit job.
Jeg er alenemor med en dreng på seks år, og min søns far er ikke særligt interesseret i ham. Vores skilsmisse var hård, fordi jeg syntes, at han svigtede enormt, fordi han gik, da vores søn var få måneder gammel - han kunne ikke holde til livet med et kolikbarn, der ikke sov om natten. Jeg har altid skullet presse på for at få min eks til at se sin dreng. Han er en god far, når de er sammen, nærværende og engageret, men det virker, som om det er ”ude af øje, ude af sind”. Han vil kun have samvær lørdag til søndag hver anden weekend, og han er ikke interesseret i at se drengen i løbet af ugen, ligesom han altid har hundrede undskyldninger for, at det ikke lige passer at have ham i ferierne.
Min eks har for få måneder siden fået en ny kæreste, som selv har børn. Jeg hører fra fælles venner, at min eks tager del i pasningen af hendes børn, og at han fx henter og bringer. Det gør så ondt på mig!
Nu er der så sket det, at jeg har fået at vide, at min eks’ nye kærestes barn har fået plads i den børnehave, jeg arbejder i. Barnet begynder ikke endnu på grund af corona, og jeg kan sagtens få det ordnet, så barnet ikke kommer på min stue. Men det ændrer ikke på, at jeg får det stramt med dagligt at risikere at møde den mand, som ikke gider være far for min søn, men som henter og bringer en anden kvindes barn.
Hvad skal jeg gøre? Sige mit job, som jeg elsker, op? Bide det i mig og have ondt i maven hver dag?
Hilsen alenemoren
Kære alenemor.
Tak for din mail.
Jeg kan godt forstå, at det gør ondt på dig at opleve, at dit barn bliver fravalgt af sin far. Og følelser vil vi altid føle, også i en tid med corona.
Dog er det dejligt at læse, at du er rigtig glad for dit arbejde. Det betyder rigtig meget for ens velbefindende, at man har det godt på sin arbejdsplads. Jeg synes derfor også, at du skal blive på din arbejdsplads. I det mindste for at se tiden an. Dette indebærer selvfølgelig, at du skal lægge dine følelser til side, når/hvis du støder ind i din eksmand, hans kæreste og hendes børn. Dette, tænker jeg, selvfølgelig kan være rigtig svært og for at gøre det nemmere for dig, synes jeg bestemt, at du skal forsøge at få barnet til at starte på en anden stue end den, du er tilknyttet.
Nu ved jeg jo af gode grunde ikke, hvor meget kontakt du har til din søns far, og om du tidligere har forsøgt at tage en snak med ham om hans manglende interesse for at være aktivt deltagende i jeres søns liv. Men dette vil jeg selvfølgelig opfordre til. Det lyder til, at du har nogle sår, som endnu ikke er helet, og jeg tror derfor ikke, at din skuffelse forsvinder af at forlade arbejdspladsen, da det lyder til, at det er mange års skuffelse, du bærer rundt på.
Jeg ønsker dig og din søn alt det bedste fremover.
Majbrit Kronbøl
Kære alenemor
Livet er for kort til at have ondt i maven hver dag!
Til gengæld er der måske noget, du skal prøve at ”bide i dig” for at prøve at ændre på situationen. Du skriver, jeres skilsmisse var hård, fordi du syntes, din søns far svigtede dig og din søn, da han gik fra jer for år tilbage. Jeg læser mellem linjerne, at du har en bitterhed over dette, og at du fortsat bebrejder din eks, at han svigter sin søn.
Det har du naturligvis al mulig grund til, men hvis bitterhed og bebrejdelser er i fokus, er der næsten garanti for, at det bliver bekræftet gang på gang.
Hvis du på nogen måde kan ændre dit fokus til, at din søn har brug for mere samvær med sin far, vil jeg foreslå, du tager en seriøs snak med din eks.
Læg kortene på bordet, og vær ærlig omkring din bitterhed, men forklar din eks, at du i bund og grund blot ønsker, at far og søn har en god relation og mere samvær.
Fortæl din eks, at du faktisk oplever, han er en nærværende og engageret far, når de er sammen, så du håber, det kan lade sig gøre, at de kan få mere af dette.
Hvis du vil nævne overfor ham, at du ved, han tager sig af kærestens børn, så vælg den positive vinkel. Dette viser netop, at han er i stand til at være deltagende og ansvarlig, og det kan styrke din tro på, at han kan indtage en større rolle i sin egen søns liv. Appeller til de kvaliteter som forælder, du trods alt kan se, han besidder. Hvis du kan bebrejde mindre og appellere mere, kan det forhåbentlig lykkes, at far og søn får en bedre relation og mere samvær.
Alle skilsmisser er hårde og rammer børnene, uanset hvordan man vender og drejer det, men hvis konflikterne fortsætter, er det i langt de fleste tilfælde fordi, de voksne har svært ved at håndtere følelsen af svigt, uretfærdighed og tillidsbrud, som skilsmissen bragte med sig (eller som forårsagede skilsmissen). Både du og din søn blev svigtet, men forhåbentlig er det muligt at rette op på situationen, så svigtet ikke fortsætter i takt med, at din søn vokser op; der er stadig tid til, at far og søn kan få en tættere relation.
Svigt er en bitter pille at sluge… Jeg mener faktisk heller ikke, du skal ”bide det i dig”, men hvis du gennem dialog med din eks kan få sat ord på svigtet og derefter lade det ligge, er der også mulighed for, at du selv kan komme videre. Vi kan fortryde ting og handlinger i vores liv, men vi kan ikke gøre det om. Det bedste, vi kan gøre, er at tage ved lære og fokusere på de ting og handlinger, vi selv kan foretage os. Bliv på egen banehalvdel; for det er kun her, man kan træffe valg og forandre, ikke hos den anden…
Hvis det lykkes at få en god dialog, tror jeg desuden, du bedre vil kunne håndtere at møde din eks, når/hvis han henter sin kærestes barn i den børnehave, hvor du arbejder. Her er du trods alt på hjemmebane og kan vælge en faglig og professionel tilgang.
Jeg håber, du kan bruge mit råd; pøj pøj med det hele.
Lisbeth Waidtløw
Spørg LFS-monopolet
Kan du tillade dig at være irriteret på din kollega, fordi hun tygger tyggegummi hele dagen? Er du træt af, at venner og bekendte altid vil have gode råd om deres børn, når I ses til rødvinsmiddage?
Du kan nu få LFS-monopolets kvalificerede bud på svar på de dilemmaer, du ikke kan finde svar på i en overenskomst, arbejdstidsaftale eller hos din tillidsrepræsentant.
Send dit spørgsmål til lfsnyt@lfs.dk, så vil panelet gøre sit bedste for at hjælpe dig.
PS: Du er selvfølgelig helt anonym.
Panelet
Emil Solvind, født 1982. Pædagogmedhjælper og FTR på Frederiksberg. Rådgiver ofte venner og bekendte… til tider endda med succes.
Majbritt Kronbøl, født 1963. Dagplejer og valgt områdeformand for dagplejen. Har en mening om det meste og putter ikke med den.
Kirsten Løth, født 1979. Pædagog og valgt områdeformand for almenområdet. Tænker, at der ikke er ret meget, man ikke kan løse ved at bruge ord – mange ord.
Lisbeth Waidtløw, født 1967. Socialpædagog og valgt områdeformand for specialområdet. Kan næsten altid se en sag fra flere sider – og det hjælper med kaffe undervejs.