Vi kan hverken spritte hønsene af eller holde folk ude

På den bemandede legeplads ByOasen har Coronanedlukningen betydet, at dyrene ikke længere får besøg, og retningslinjerne begrænser naturformidlingen. Lige nu er Oasen en af Københavns redninger, men legepladsens overlevelse er uvis.

AfSigne Rosa Skelbæk

Midt mellem Nørrebros klynger af lejligheder, tuller børn rundt på bare tæer, tæller sommerfugle og plukker mælkebøtter i ByOasen. Når man kommer gående ned ad de brostensbelagte gader, virker den næsten som en lille tidslomme fra 70’erne. Den store åbne plads rummer ved første øjekast højbede, blomster i alle tænkelige farver og magnetattraktionen: De store dyreindhegninger.

Corona-epidemien har dog gjort sit indtog, og ved nærmere besigtigelse er dyreindhegningerne lukket og på hegnet hænger informationstavler om hygiejne og forholdsregler for de mange lokale besøgende. I tilknytning til den bemandende legeplads ligger et stort orangeri, hvor fugle, krybdyr, mus og alverdens planter fylder de få kvadratmeter. På grenene af et palmelignende træ hænger perleplader og kaninfigurer lavet af bivoks.

”Det er ikke særlig praktisk med al den pynt, for vi kan jo ikke gøre det rent, men vi synes, det er ret fedt, at der er en fri stemning, og at man kan hænge det op, man har lyst til,” siger Martin Asmussen, der er pædagog og ansat på ByOasen.

Vi har intet hegn

Martin har gået på arbejde som vanligt siden nedlukningen. Men rammerne i ByOasen har været anderledes fra den 12. marts.

”De første tre uger sørgede vi bare for at fodre dyrene og komme til bunds i rengøring og praktisk arbejde, som vi ikke havde haft tid til længe. Men ligesom vi ser på Islands Brygge, i Fælledparken og på andre grønne områder i byen, så er der også flere mennesker her, end der plejer at være. Vores folde har været lukket, men folk er stadig søgt herover, og vi har sørget for at holde afstand,” forklarer han om den første tid.

De mange retningslinjer har dog gjort det svært at opretholde en tilnærmelsesvis normal arbejdsdag.

”Vi har en stor faglig stolthed, og vi plejer at have så mange mennesker på besøg som muligt. Under genåbningen skal vi bede folk om at gå igen. Vi er nødt til at have en begrænset mængde folk her, men vi har ikke noget hegn, så vi kan ikke lukke af og sige, at nu er det kun institutionerne, der må være her,” siger Martin, der ved siden af sit job også er ved at uddanne sig til naturvejleder.

Aflaster institutionerne

Ved genåbningen af de københavnske daginstitutioner, fik ByOasen også en central rolle. For at overholde kravene til afstand og antal kvadratmeter per barn, tages de bemandede legepladser i brug.

”På papiret er der kun de aftalte 1-2 institutioner, som, BUF har besluttet, må besøge os, men i praksis kommer folk fra nær og fjern. Vi har stadig hundelufterne, rødderne, der står nede på hjørnet, og gymnasieeleverne, der har fri,” siger Martin, der er en del af en medarbejderstab på fire fastansatte.

Det giver yderligere udfordringer for legepladsens medarbejdere. Især fordi det under Coronanedlukningen har været nødvendigt for kommunen at lukke mange af de offentlige toiletter, som der netop er hårdt brug for. Men det sværeste er, at der ikke er tid til kerneopgaven, siger Martin Asmussen.

”Jeg går lige nu glip af at have naturformidling med de lokale unger. Vi har i stedet en opgave, vi skal løse, sammen med skoler og institutioner. Men interaktionen med de lokale, hvor vi deler vores lille fællesskab, er blevet mere formel, fordi vi også skal nå at gøre rent og spritte af, og alt foregår i små grupper og indenfor plasticindhegnede områder.”

Dyr er som dørhåndtag

ByOasen ved endnu ikke, hvornår de igen kan byde børn og gæster velkommen i gedefolden eller lukke dem med ind til kaniner, høns og marsvin. De mange gæster, der har valgt at besøge ByOasen i dag, lader til at være tålmodige, men ventetiden er svær for alle.

”Jeg tror, at de grønne områder på mange måder redder Københavnerne. Det kan man jo også se på de steder, hvor folk har tendens til at stimle alt for mange sammen. Det er jo fordi, vi har et behov for at komme ud af lejlighederne og være i naturen,” siger Martin Asmussen.

”Dyr har virkelig en tendens til at samle folk, og det samme gælder med sådan noget som fællesbål. Men desværre er det jo svært at spritte en høne af, og når mange hundrede børn kommer og klapper dyrene, så fungerer de jo lige så meget som smittespredere, som et dørhåndtag kan være.”

Truet af lukning

Selvom coronaen sætter sit triste præg på hverdagen i ByOasen, så hænger der også en anden bekymring i luften. Legepladsen risikerer nemlig at lukke, hvis ikke den kommer med i budgettet til efteråret. Bevillingen løber kun til og med 2020, og det bekymrer også de ansatte i denne tid.

”Vi kan godt frygte, at vi er noget af det, der kan skæres fra, hvis der er lavvande i kassen.. Vi har i perioder været flødeskummet på toppen. På den anden side synes vi, at vi de seneste år virkelig har berettiget vores eksistens. Samtidig er Nørrebro det sted i Danmark, hvor der er færrest grønne kvadratmeter pr borger, og især i denne tid er mange institutioner reddet af, at de kan komme herover,” siger Martin.

Frygten lurer alligevel hos de fire ansatte, der hver dag sørger for, at børn og unge bliver mødt af glade, fortællende medarbejdere.

”For fem år siden blev vi glemt i budgetforhandlingerne. Det fik børn til at sende breve til Frank Jensen, og tusindvis af folk skrev under på en underskriftsindsamling for os. Så de kan ikke lukke os. Det ville være vanvittigt.”