Debat:

Refleksioner om genåbning i en corona tid

Af Sandra Nielsen, pædagog i SkovbørnehavenPeters Hus

Der har været for lidt fokus på de menneskelige omkostninger for både børn og voksne (mine kollegaer og jeg) i forbindelse med denne genåbning under meget svære forhold. Ja - vi har fået bedre normeringer. Men vi har også fået rigtig mange følgeskader med i købet. Jeg vil starte med børnene: De vender tilbage og tror, de skal i børnehave igen, som de kender. Men pludselig må de ikke lege med bedstevennen, fordi hun er i en anden gruppe eller være sammen med de normale kendte voksne - fordi de er i en anden gruppe end dem. De må ikke side ved siden af hinanden, når de spiser, hvilket er meget svært for et børnehavebarn som helt instinktivt flytter tættere og tættere på sidemanden, som de snakker med under måltiden - fordi det gør vi mennesker helt naturligt! Vi skal som voksne gang på gang påpege, at de ikke må. Ude på legepladsen er der sat hegn op, hvor de kun må være på den ene side, samtidig med at de kan se de andre børn og voksne, som de ikke må gå hen til. Det er altså svært at forstå, når man kun er fire år!

Fordi der har været så mange pladsproblemer, har vi oplevet, at vi fra den ene dag til den anden har fået at vide, at nu skal en børnegruppe være et nyt sted med en ny voksen - fordi så kan vi få plads til fire børn mere. Ugen efter skal vi som to faste voksne sammen med to vikarer hen til et helt andet sted end vores normale rammer, fordi så kan vi passe yderligere 12 børn. Vi kommer hen til et hus, hvor ALT er fjernet - der er ikke gjort rent - selvom vi har fået at vide, at alt skulle være klart til os. Børnene begynder at reagere på de nye omgivelser. De bliver kede af det, rastløse og vil ikke i børnehave. Alt det trygge, som de kender, er væk.

Vi gør, hvad vi kan for at skabe ro og tryghed om børnene, men mine kollegaer og jeg er også på overarbejde.Vi kender kun vores arbejdstider en uge ad gangen og kan risikere at blive placeret et nyt sted med en ny børnegruppe med én dags varsel. Vi skal samtidig oplære nye vikarer - mange af dem uden nogen som helst foregående erfaring eller uddannelse indenfor området. Vi lever med en konstant usikkerhed omkring, hvad morgendagen bringer, fordi sundhedsstyrelsen hele tiden ændrer retningslinjer, og fordi især pladskravene gør, at vi må fordele os på flere forskellige matrikler, herunder mange som slet ikke er beregnet til børn!

Vi får at vide, at der er taget hensyn til pladskrav og mulighed for opdeling til små børnegrupper. Men når vi så kommer ud til adressen, er intet som lovet. Rengøringsfolk kommer midt på dagen og spørger os til råds om, hvordan de skal gøre rent. Der er kun to toiletter, som vi skal dele med børnene, og jeg får som pædagog, og den der udfører det vigtigt arbejde direkte med børnene, en fornemmelse af, at der slet ikke er styr på noget som helst, og at det hele går alt, alt for hurtigt! Vi er som pædagoger sat fuldstændig uden for indflydelse på eget arbejde og bliver bare placeret, hvor der er plads, med vikarer, så der er hænder nok. Jeg føler, at vores fag bliver helt tilsidesat. Der bliver kun tænkt i hygiejnetiltag, men overhovedet ikke på trivsel hverken for børn eller medarbejdere.

I denne fart ender kuren med at være værre end selve sygdommen.

Måneders arbejde med at gøre vores børn trygge kan være spildt på grund af de vilkår, vi arbejder under lige pt. Jeg forudser et stort oprydningsarbejde og relationsarbejde efter corona krisen - for at genoprette noget af alt den uro, som de nuværende arbejdsvilkår skaber. Jeg har kollegaer, som knokler alt, hvad de kan, men som efterhånden er godt og grundigt slidte af at arbejde under så uforudsigelige vilkår og med så lidt indflydelse på eget arbejde.

Hvis vi kigger på de seks guldkorn for at kunne trives i sit arbejde, er ingen af dem opfyldt lige pt.

Det er tydeligt for enhver, der arbejder med børn, at de retningslinjer, vi arbejder under, er udformet af embedsmænd, som aldrig har oplevet hverdagen i en daginstitution, og som intet begreb har om de sociale, relationelle, følelsesmæssige, kognitive og trivselsmæssige konsekvenser, det har for børn at leve under de nuværende regler. For så var vi aldrig åbnet igen under de nuværende regler og rammer. Corona eller ej.