Arbejdsmiljø

Psykisk sygdom på erhvervssygdomsliste

»Posttraumatisk belastningsreaktion « kommer nu som den første psykiske sygdom på listen over anerkendte erhvervssygdomme. Erhvervssygdomsudvalget arbejder for øjeblikket med at udarbejde en ny liste over anerkendte erhvervssygdomme, som skal gælde fra 1. januar 2005, og ud over psykisk sygdom kigger udvalgets medlemmer især på nedslidning af bevægeapparatet.

Det er første gang en psykisk sygdom er blevet optaget på listen over erhvervssygdomme, en liste som Erhvervssygdomsudvalget netop nu arbejder med, og som i sin nye form skal træde i kraft fra årsskiftet.

Det vil sige at man fra 1. januar 2005 skal kunne få anerkendt den psykiske sygdom »posttraumatisk belastningsreaktion «, uden at ens sag skal forelægges udvalget. Dermed kan sagen afsluttes hurtigere.

Arbejdsskadestyrelsens direktør, Anne Lind Madsen, ser det som en historisk begivenhed, at psykiske sygdomme kommer på fortegnelsen over erhvervssygdomme.

»Vore nabolande tøver med at tage dette skridt, men med arbejdsskadereformen er det blevet muligt i Danmark. Det betyder måske ikke, at der bliver anerkendt så mange flere psykiske arbejdsskader, men det er et vigtigt signal, at også psykiske sygdomme kan skyldes arbejdet. Samtidig får vi en mere smidig og hurtig sagsbehandling.

De sygdomme, som ender med at stå på fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan anerkendes af Arbejdsskadestyrelsen, mens sygdomme, som ikke optages på fortegnelsen, kun kan anerkendes efter de har været forelagt for Erhvervssygdomsudvalget.

Arbejdet med at udarbejde en ny fortegnelse over erhvervssygdomme er et led i Arbejdsskadereformen. I løbet af året revurderer Erhvervssygdomsudvalget kravene til en række sygdomme, som findes på den eksisterende fortegnelse, og overvejer om andre sygdomme også skal med på den ny fortegnelse. Skader, der anmeldes fra 1. januar 2005, vil blive vurderet efter den nye fortegnelse.

Psykiske sygdomme har ikke hidtil været at finde på fortegnelsen, på grund af skrappe krav om lægevidenskabelig dokumentation for sammenhængen mellem arbejdet og sygdommen. Med arbejdsskadereformen er kravene lempet noget, og derfor har udvalget kunnet optage »posttraumatisk belastningsreaktion« på den nye liste. Det betyder at sygdommen kan anerkendes, hvis den tilskadekomne har været udsat for traumatiske begivenheder af en exceptionel truende eller katastrofeagtig natur. Det vil sige fx på grund af krig, men også fængselsbetjente som gennem flere års belastende arbejde med såkaldt »stærke fanger« er udsat for angreb, trusler og lignende kan få diagnosen »posttraumatisk belastningsreaktion« og anerkendelse af sygdommen.

Andre psykiske sygdomme som fx depressioner kommer ikke på listen. Det betyder at de fortsat skal forelægges for Erhvervssygdomsudvalget, hvis de skal have en chance for at blive anerkendt.

Erhvervssygdomsudvalget består af en formand og otte andre medlemmer, der udnævnes for tre år ad gangen. Arbejdsmiljøsekretær i FOA Inger Bolwinkel er en af udvalgets medlemmer.

I arbejdet med at udarbejde en ny liste ser erhvervssygdomsudvalget også på nedslidningssygdomme i bevægeapparatet, specifikt på rengøringsområdet og på social- og sundhedsområdet, inklusiv det pædagogiske. Det er udpræget kvindeområder, og hvad køn betyder for hvilke belastninger, der fører til hvilke erhvervssygdomme, er også noget udvalget skal se på.

»Det er svært at vurdere om der bliver tale om flere anerkendelser, men vi får i hvert fald synliggjort hvilke områder man har taget hul på. Og de tilfælde som ikke kommer ind under dette, skal behandles i udvalget, så listen hele tiden kan ajourføres. Det skærper forhåbentlig også opmærksomheden på at man får anmeldt lidelserne. Jeg vil gøre mit til at synliggøre de sager som kommer frem, så vi ikke udelukker nye typer, men kan arbejde på at udvide området«, siger Inger Bolwinkel.

ELL

Når nye sygdomme skal optages på listen over erhvervssygdomme skal der være en dokumenteret sammenhæng mellem påvirkning og sygdom, en medicinsk dokumentation. Det betyder bl.a. at der skal være en biologisk naturlig og logisk forklaring på sygdommen, at der er en påvirkning, som har en karakter og et omfang, der gør sygdommen sandsynlig, at en øget påvirkning giver øget sværhedsgrad af sygdommen, og at der er en betydelig overhyppighed af sygdommen blandt personer, der er udsat for netop den påvirkning.