Kommentar

AF LENE KANN MØLLER, PÆDAGOGSTUDERENDE
MIN 2. LØNNEDE PRAKTIK I EFTERÅRET 2003 TILBRAGTE JEG I EN VUGGESTUE I KØBENHAVNS KOMMUNE

Børneliv mellem kræmmermentalitet og omsorgsarbejde

I juni 2003 vedtog Københavns Kommunes Borgerrepræsentation en Børneplan, der bl.a. indeholdt en tvangsmæssig merindskrivning af børn i kommunens nyere institutioner. Det ville fremskaffe 200 ekstra institutionspladser. Efter en stormfuld sommer blev forslaget gjort frivilligt for institutionerne, men samtidig besluttede Borgerrepræsentationen at diskutere gruppestørrelser i fremtidigt institutionsbyggeri. Hvilken betydning har gruppestørrelserne i institutionerne for børnene og hvad ønsker vi egentligt for vores børn, når de kommer i institution?

Ny i vuggestuen – en fremtidsvision
Hun hedder Krysantemum; er 10 måneder gammel. Hun har været i vuggestuen i en uge. Kl. er 14.23. Hun bliver først hentet kl. 16.30. Dette er hendes ulvetime.
De tre voksne, der skal passe de 14 børn har rigeligt at gøre lige nu. I formiddags var de fire, men hende den halvtids er gået hjem. Alle børnene er her bare endnu.

Krysantemum sov tre kvarter i dag. Hun har ikke indre ro til rigtigt at slappe af. Der er pludseligt kommet 13 nye børn og fire nye voksne ind i hendes liv. Lige nu sidder hun stille i et hjørne. Krysantemum har opgivet. Det hele er for overvældende. Alt bliver holdt tilbage indtil mor kommer. I nat kommer det hele ud: vreden over at være blevet forladt, utrygheden og uvisheden gør hende søvnløs. Samtidig er hun udmattet af den lange og følelsesladede dag.
 

Fra 12 til 14 børn i hver gruppe
I dag har de fleste vuggestuer i Københavns kommune 12 børn i hver gruppe eller stue, som vi oftest kalder dem. I forsommeren 2003 besluttede Borgerrepræsentationen, at de nyere institutioner i kommunen kunne rumme 2 børn mere pr. stue. Der skulle altså være 14 børn i stedet for 12. Borgerrepræsentationen ønskede at nedbringe de meget lange ventelister i kommunen.
I et brev af 18. juni 2003 til daginstitutionerne skriver kontorchef for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Jørgen Hanghøj »vi skal udnytte kapaciteten i de eksisterende institutioner….på en pædagogisk forsvarlig måde«. Dette var første gang institutionerne hørte om merindskrivningen i deres institutioner. Og planen var allerede vedtaget.
 

Kapacitet og pædagogisk forsvarlighed
Men hvad er kapacitet og pædagogisk forsvarlighed? Merindskrivningen er udregnet på baggrund af bygningernes størrelse. Bygningerne kan selvsagt godt rumme børnene. Men spørgsmålet er om børnene kan kapere flere børn, og hvad med de voksne. Kan de kapere flere børn?
For at forstå, hvad problematikken ved merindskrivningen er, er det nødvendigt at se på, hvad det pædagogiske arbejde er og hvilken betydning det har for et godt børneliv.
 

Hvad laver en pædagog?
En del af det pædagogiske arbejde består af iagttagelse, refleksion, definition af et mål og metode, en handleplan og handling. Handlingen er den synlige aktivitet. Det kan være vi skal bage boller med nogle børn eller tage på tur ud i skoven med nogle andre. Men inden den handling kom i gang har der været en fase, hvor pædagogen har stået og kigget eller deltaget og kigget. Pædagogens speciale er den trænede, metodiske iagttagelse. Det gør at meget af det pædagogiske arbejde er usynligt.
Et godt pædagogisk stykke arbejde kræver tid. Tid, hvor der ikke skal skiftes bleer, serveres mad, ryddes op eller ordnes vasketøj. Der skal være tid til være sammen med børnene og til at trække sig ud af legen, lade dem lege selv og så iagttage hvad der sker og med hvem.
 

Børneliv i institutionerne
Vi ved, at børn i dag tilbringer størstedelen af deres vågne timer i institutionerne. Derfor er det meget vigtigt at gøre disse institutioner så optimale som muligt for at sikre børnene en barndom, der giver dem de bedst mulige chancer for at vokse op som harmoniske velfungerende mennesker.

Pædagogens arbejde består i at skabe rammer for børnenes udvikling, samvær og væren. Pædagogikken og pædagogerne spiller en væsentlig rolle i barnets opvækst og identitetsdannelse. Derfor er det af afgørende betydning, hvilke betingelser institutionerne får fra myndighederne til at udføre deres arbejde.
Antallet af børn og voksne i hver institutionsgruppe har betydning for kontakten imellem dem og for den indsigt man kan have i det enkelte barn. Kvaliteten af iagttagelserne, der er basis for al pædagogisk arbejde, vil også være afhængig af gruppernes størrelse. Derfor er der en umiddelbar relation mellem størrelsen og kvaliteten af det pædagogiske arbejde.
 

Daginstitutioner i fremtiden
Vore daginstitutioner reflekterer både vores samfundssyn, menneskesyn, børnesyn, men også vores fremtidssyn. I cost-benefit analysernes tid, ved vi godt, at vi ikke får mere end vi investerer. Derfor må vi som samfund overveje om daginstitutionerne er det rigtige sted at spare, når vi ønsker at fremtidssikre vores samfund.
Udspillet fra forvaltningen var i første omgang ikke til diskussion. Det var en vedtagen løsning som skulle gennemføres. Hen over sommeren mødte påbudet så stor og bred modstand, at politikerne d. 19. august 2003 ændrede beslutningen til at være frivillig. Det vil altså være muligt i den nærmeste fremtid at finde vuggestuer i Københavns kommune, der har 14 børns stuer.
 

Mødet i Borgerrepræsentationen den 19. august 2003 konkluderede fem punkter.
Et af punkterne gjorde merindskrivningen frivillig, et andet punkt handler om fremtiden. »Der indkaldes i aftalekredsen til et møde, hvor gruppestørrelserne i fremtidigt institutionsbyggeri diskuteres.« Hvad gemmer der sig i dette punkt? De nyere institutioner er jvf. 3 kvmkravet, bygget til 14 børn. Skal fremtidens institutioner være større? Eller har Borgerrepræsentationen lært af pædagogernes konsekvensanalyser af 14 børns stuer? Tanken om 14 børns stuer lever endnu i Københavns Kommune. Det kan ses af beslutningsprotokollerne fra Familie- og arbejdsmarkeds Forvaltningernes møder. D. 14. april 2004 står der f.eks. » Forvaltningen arbejder […] fortsat på, at der kan findes en løsning med en hurtig, men midlertidig opskrivning af vuggestuegrupperne.« Mon det vil være muligt at gøre politikerne opmærksomme på hvilke konsekvenser deres planer kan have for det enkelte barns livskvalitet og opvækst? Efter min mening har fagforeningerne, i samarbejde med institutionerne og forældrene, en væsentlig rolle at spille her.
 

FAKTA om merindskrivningen

• De institutioner, der er bygget i kommunen siden 1995, er etableret med grupperum på 45 m2.
• Vuggestuebørn har krav på 3 m2 hver. Hidtil har der i disse nyere institutioner kun været 12 børn pr. 45 m2. Kvadratmetermæssigt er der dog mulighed for at have 14 børn på disse stuer. Denne udregning er baggrunden for merindskrivningen.
• Merindskrivning ville fremskaffe 200 ekstra vuggestuepladser i kommunen.
• Med merindskrivning følger 87.000 kr. pr. barn pr. år. Omregnet svarer dette beløb til en 15 timers stilling. Dvs. tre timer om dagen vil der være en ekstra hjælp på stuen til de 14 børn.
• Den nuværende normering er tre voksne til 12 børn.