Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Nyt fra....
Hovedbestyrelsen
På hovedbestyrelsens møde i slutningen af april blev der bevilget 300 kr. pr. medlem fra Arbejdspladsudvalget til at deltage i personalepolitisk messe. Ledersektionsarbejdet skal evalueres op til repræsentantskabsmødet i efteråret. I første omgang er det det organisatoriske dvs opdelingen i ledersektioner for hvert område, der skal evalueres, mens en bredere funderet evaluering følger i næste repræsentantskabsperiode. Undersøgelsen laves af Carsten Strøby Jensen.
Teksten til pjecen »LFS’ forventninger til TR« blev i sin rettede og endelige form godkendt af hovedbestyrelsen. Den fik pæne ord med på vejen. Københavns Kommunes budgetforslag for 2005 viser som sædvanlig at der skal findes penge til 2%-besparelsen. På LFS’ område handler det især om at der skæres i pris- og lønfremskrivningen, og at der skæres i rengøring.
Den eventuelle fusion mellem FOA og PMF blev diskuteret grundigt på mødet, og Britt Petersen fortalte bl.a. om arbejdet med det grundlag, som en evt. fusion skal ske på. (Efterfølgende har både FOAs hovedbestyrelse og PMFs hovedbestyrelse sagt ja til en fusion, mens et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde i LFS, hvor de valgte skal danne sig deres holdning på baggrund af principperne, sker efter redaktionens slut.) En eventuel fusion i Storkøbenhavn er anderledes end i resten af landet, dels er der tale om én FOA-afdeling, nemlig LFS og fire PMF-afdelinger, dels har LFS medlemsgrupper, som ingen andre FOA-afdelinger har. Derfor har LFS fra starten haft en særlig betydning i forhandlingsmandatet, og har stillet en række ufravigelige regler, såsom anerkendelse af ledernes vigtighed, og at fagpolitikken besluttes i fællesskab.
Også forbundets decentrale opbygning med suveræne afdelinger er vigtig at holde fast i. For LFS’ hovedbestyrelse er det vigtigt at sikre de uddannede pædagoger fx via to næstformænd i pædagogisk sektor. Desuden er der både det økonomiske og det tidsmæssige aspekt. Under alle omstændigheder er det vigtigt med en ordentlig medlemsinformation og medlemsdebat med udgangspunkt i hvad det vil betyde for det enkelte medlem. Fortsættelse følger ELL
Almenbestyrelsen
På sit seneste møde valgte bestyrelsen at støtte en undersøgelse af den integrerede 3-10 års-institution – helhed i børns liv. Bestyrelsen debatterede fremtidsperspektiverne for denne institutionstype, som man frygter lukkes ned på sigt.
Kirsten Annette Christensen har sendt en politisk udtalelse i forhold til arbejdet med Børneplanen til borgmester Bo Asmus Kjeldgaard, og har fået svar. Der er en oplevelse af at lederne er under pres for at finde fleksible pladser, som igen medfører at medarbejderne og ledelsen kommer i konflikt omkring de reelle muligheder for at etablere disse pladser. Dette problem bliver der brugt megen tid med på tillidsrepræsentantmøderne. Kirsten Annette Christensen vil i sin næste kommentar til Bo Asmus Kjeldgaard komme ind på at institutionerne oplever at de først efter flere rykkere til forvaltningen, endelig får svar.
Dele af bestyrelsen deltager i en konference den 24. maj på Base Camp omkring børns læring – voksnes planer og den 27. maj i Humlebæk om børn og stress.
For klubområdet er det svært og vigtigt at fastholde og udvikle fuldtidsstillinger på området. Det er vigtigt for kontinuitet, for muligheden for faglig sparring m.v.. Dette er vigtigt at få med i klubreformen.
Bestyrelsen har forslag til fyraftensmøde om den nye forældrerolle og pædagogens rolle i forhold til barnet og forældre, med oplæg af Margrethe Bruun. Desuden arbejdes der med en temadag omkring seksuelt overgreb og retningslinjer ved anklager. Der er aftalt et kommunikationskursus, med fokus på styrkelse af den personlige udvikling i måden at kommunikere på. Der er i forretningsudvalget/formandsgruppe aftalt et mediationskursus den 1. og 2. juni, med max syv deltagere fra hvert område og med emnet: formidling af faglig kunnen.
En kulturaften ønskes arrangeret evt. med Erik Clausen. Desuden er der forslag til cafémøde i september med forligspartierne omkring status på Børneplanen og sparring med de pædagogiske medarbejdere omkring de erfaringer institutionerne har gjort sig. ELL
Specialbestyrelsen
Fra bestyrelsesmøde i specialområdet den 22. april 2004: Specialområdet bevilger op til 7.000 kr. til et fællesarrangement med de to øvrige områder om mediation og kommunikation. Specialområdet får rådighed over en trediedel af pladserne, og bestyrelsen vælger princip for optagelse.
Til temadagen den 7. juni om mobning besluttes overskriften: »Er du ikke lidt nærtagende?« Den mulige fusion mellem FOA/PMF formodes at blive et påtrængende diskussionspunkt på de kommende møder, både i specialområdet og i resten af FOA/LFS.
Ledersektionen holder generalforsamling den 11. maj.
oldgiftsagen vedrørende fortolkning af den indgåede overenskomst gav desværre ikke medhold til specialområdet. Det giver derfor styrke til et krav om specifikt udspecificerede krav til OK 05, så alle er fuldstændig klar over hvad der helt præcist ligger i aftalerne. Forløbet accepterer bestyrelsen og tager det til efterretning.
Seniorklubben
Seniorklubben holdt i år generalforsamling den 29. april. Bestyrelsen kom til at bestå af følgende:
Formand:
Doris Axelsen, Gavlhusvej 9, 2700 Brønshøj, tlf. 38 60 33 64.
Kasserer:
Greta Kristensen, Vigerslevvej 264 st., 2500 Valby, tlf. 36 46 74 62.
Bestyrelsesmedlemmer:
Inger Wagner, Gammelgårdsvej Allé 23, st., 2665 Vallensbæk, tlf. 43 53 72 94.
Inge Guldager Nielsen, Vodroffs Tværgade 5D4, 1909 Frederiksberg C, tlf. 33 24 34 15.
Else Friis, Gl. Jernbanevej 17, 2500 Valby, tlf. 36 16 37 62.
1. suppleant:
Birthe Johansen, Heinesgade 11, 2200 København N, tlf. 35 85 36 24.
2. suppleant:
Rita Lilli Hansen, Vesterfælledvej 57, 1750 København V, tlf. 33 23 22 42.
Bilagskontrollant:
Vibek Hugger Jensen, Grønlunds Allé 36, 2610 Rødovre, tlf. 36 41 04 69.
Bilagskontrollantsuppleanter:
Birthe Fohlmann, Brunevang 25, 2610 Rødovre, tlf. 44 94 66 90 og
Grethe Sørensen, Brunevang 32, 2610 Rødovre, tlf. 44 91 79 85.