Børneområdet skal undersøges for tidsrøvere
Politikerne i København vil lytte til pædagogernes og lærernes egne forslag til, hvordan deres hverdag kan blive nemmere. Derfor skal området kulegraves for tidsrøvere, der ikke giver værdi. Det er dog ikke unødvendige krav til dokumentation og administration, der for alvor belaster dagtilbudsområdet, siger klyngeleder.
Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj
Bruger pædagoger og lærere deres tid på unødig dataindsamling og dokumentation i stedet for at være sammen med børnene? Og er de systemer, der skulle hjælpe medarbejderne på børneområdet, så bøvlede, at de koster mere tid, end de frigiver? Det skal nu kulegraves.
Børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) står sammen med næstformanden i børne- og ungdomsudvalget Jens-Kristian Lütken (V) bag et forslag om en undersøgelse, der skal kortlægge, hvor man kan forenkle og forbedre arbejdsgange og dokumentationskrav i kommunens skoler og dagtilbud.
Borgerrepræsentationen har vedtaget forslaget enstemmigt, og det betyder, at Børne- og Ungdomsforvaltningen er i gang med at finde ud af, hvordan undersøgelsen skal foregå. Borgmester Jesper Christensen vil nemlig gerne have resultater på bordet inden årets udgang.
Dejligt, de vil lytte
Helle Bak Andersen, som er klyngeleder for Amagerklynge F, hilser initiativet velkomment.
Hun synes først og fremmest, at der er positivt, at den øverste politiske ledelse i en kæmpekommune som København rent faktisk lytter til vandrørene:
”Det er jo noget af det, som frikommunerne kan – at afprøve en mere lyttende og eksperimenterende tilgang. Det er fedt, hvis København forsøger noget lignende,” siger Helle Bak Andersen.
Hun står til gengæld i et dilemma, for hun har rent fagligt svært ved at udpege mange eksempler på dokumentation og dataindsamling på dagtilbudsområdet, der ikke giver værdi.
”Vi ser værdi i TOPI, sprogvurdering, forældresamtaler, netværksmøder, Sprogtrappen, overgangssamarbejde med skolen, faglige fyrtårne og så videre. Det giver også stor mening, når vores pædagoger bruger tid på praktikvejledning, arbejdsmiljøarbejde og tillidsrepræsentantarbejde. Udfordringen er bare, at vi bruger vores pædagoger til så meget andet end at være sammen med børnene,” siger Helle Bak Andersen.
Pædagogmanglen kradser
Hun opfatter Københavns Kommune som ambitiøs på børneområdet, og det er udpræget positivt ment.
”Mange af kvalitetstiltagene er fantastiske. Jeg tror faktisk også, at vi ville kunne opfylde mange af ambitionerne med de nye minimumsnormeringer og med en pædagogandel på 66 procent. Men vores rekrutteringsudfordringer spænder ben,” siger Helle Bak Andersen, som fortæller, at der ikke kom en eneste uddannet ansøger til den seneste ledige pædagogstilling i klyngen.
”Pædagogmanglen er for alvor begyndt at kradse. Det betyder, at vi driver rovdrift på de bedste af vores pædagoger. De skal varetage for mange opgaver ud over at være på stuerne, og jeg ved, at flere af dem lever med kronisk dårlig samvittighed over hele tiden at skulle gå fra til møder,” siger Helle Bak Andersen.
Politikerne må prioritere
Skal Helle Bak Andersen pege på en tidsrøver, som kunne trænge til et eftersyn, er det AULA, der efter hendes mening har koster uforholdsmæssigt mange kræfter i indkøringsfasen, og som på flere punkter ikke matcher de daglige behov i et dagtilbud.
”Der skal nok være noget, der kan forenkles. Men vores hverdag er ikke presset af unødvendige krav. Den er presset af for mange krav til vores pædagoger, som der er for få af. Så realiteten er, at politikerne kan blive nødt til at tage stilling til, hvad der skal undværes af ting, som faktisk er gode,” siger Helle Bak Andersen, der har en lille bekymring omkring, hvad der sker, når det nye Børne- og Ungdomsudvalg træder sammen ved årsskiftet:
”Vi ser ofte, hvilket i øvrigt er helt naturligt, at nyvalgte politikere kommer med fine visioner og ideer til børneområdet. Men vi har brug for implementeringspause ude på dagtilbudsområdet – en periode uden nye tiltag.”
Behov for ro
Jesper Christensen synes, at refleksionerne fra Helle Bak Andersen netop viser, at der er brug for at tage debatten mere struktureret.
”Det, jeg plejer at høre på vandrørene, handler om ting som AULA og vores indkøbssystemer. Men her er vi allerede et spadestik dybere ved at lave denne type af løbende strukturerede gennemsyn. Det viser, at vi har brug for og skal lytte til input fra de fagprofessionelle, der sidder ude i virkeligheden,” siger Jesper Christensen, der umiddelbart nikker genkendende til Helle Bak Andersens ønske omlle at få ro fra nye initiativer.
”Implementeringspause - det tror jeg er rigtigt. Og så skal vi nok også se på, hvordan vi bruger de begrænsede pædagogressourcer bedst muligt. Det kan eksempelvis være ved at afprøve andre strukturer. Jeg skæver meget gerne til erfaringer, de gør sig i frikommunerne, og vi skal også selv forsøge at finde løsninger. Og så skal vi fortsat skrue op for vores egne uddannelsesinitiativer i København, hvor vi merituddanner, så meget som vi overhovedet kan.”
Forslaget og undersøgelsen
Borgerrepræsentationen vedtog den 23. september et forslag om, at Børne- og Ungdomsforvaltningen skal ”kortlægge dokumentationskrav og fælles systemunderstøttelse på dagtilbuds- og folkeskoleområdet med henblik på at afdække muligheder for forenkling og forbedringer.”
Forslaget blev stillet af Socialdemokratiet og Venstre. Motiveringen lød:
”Vi vil gerne sikre, at medarbejderne har mest mulig tid til at løse kerneopgaven, nemlig at byens børn og unge har de bedste betingelser trivsel, læring og udvikling. Vi oplever, at lærere, pædagoger og øvrige medarbejdere fortæller, at de bruger unødig meget tid på bl.a. dokumentation og systemer, som tager tid fra kerneopgaven.
Derfor er det relevant at se på, om der er steder, hvor arbejdsgange, dokumentationskrav eller lign. kan forenkles eller helt afskaffes. Vi vil afskaffe meningsløse dokumentationskrav og besværlige arbejdsgange, der både tager tid fra kerneopgaven og skaber frustration på den enkelte arbejdsplads. Systemunderstøttelse kan være helt nødvendig og effektiv, men der ønskes et eftersyn af, om det alle steder virker efter hensigten og understøtter kerneopgaven.
Vi skal selvfølgelig sikre, at lovgivningen overholdes, og så skal vi have fokus på, hvornår dokumentation og systemunderstøttelse er meningsfyldt. Det er det, når de giver værdi for børn, unge og medarbejdere. Det kan f.eks. være, at det er med til at sikre, at udsatte børn og unge får den rette hjælp og støtte eller når det er let for forældrene at få skrevet deres barn op til et dagtilbud. Men det er vigtigt, at evt. sagsgange og systemer ikke er mere komplekse end højst nødvendigt, og der er den rette support, så medarbejderne ikke skal bruge unødvendig tid, eller afholder sig fra at anvende systemerne. (…)
Undersøgelsen forventes færdig i december 2021 og klar til det kommende Børne- og Ungdomsudvalg i første halvår af 2022.