Hvis du har uro i dit eget liv, kan du slå dig på de unge
”Vi har før i tiden måttet sige farvel til pædagogiske medarbejdere, der ikke har kunnet rumme målgruppen, eller som ikke har kunnet holde ud til at være ”låst inde”. Det er en lille lukket verden, hvor sikkerhed er nødt til at have højeste prioritet efterfulgt af et højt pædagogisk fagligt niveau, og hvor du skal være til stede 100 procent, og give det bedste du har” fortæller Ralf Østergaard Christensen. Han er pædagog og holdleder på den sikrede ungdomsinstitution Sønderbro på Amager, der er anbringelsessted for op til 18 unge og arbejdsplads for ca. i alt 75 medarbejdere.
Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj
De smukke gamle bygninger, der danner rammen om Sønderbro, er omkranset af meterhøje hegn med pigtråd på toppen.
”Vores unge skal være låst inde, men når vores hegn virker så voldsomme, er det faktisk mest for at holde forbudte ting ude. Vi har en uhensigtsmæssig geografisk placering, hvor de andre sikrede institutioner ligger ude på landet. Vi bor tæt på Christiania, Urbanplanen og Holmbladsgade, og det er nemt at komme hertil fra Nørrebro. Så vi har jævnligt besøg af de unges venner, som opholder sig uden for, og som ofte vil forsøge at kommunikere eller kaste fx hash eller andet over hegnet, hvis det er muligt,” siger Ralf Østergaard Christensen.
Sønderbro er én ud af otte sikrede ungdomsinstitutioner i Danmark. Institutionen modtager børn og unge under 18, der er i varetægtssurrogat; det vil sige alternativ til varetægtsfængsling, eller børn og unge som er socialt anbragt, og hvor de er til fare for sig selv eller andre, eller fordi de på anden vis har behov for socialpædagogisk behandling.
De allermest belastede
Der er 18 pladser på Sønderbro, og de er netop nu optaget af 15 drenge og tre piger i alderen 14 til 17. Otte sidder i varetægtssurrogat, mens de øvrige er socialt anbragte. Og andelen af socialt anbragte unge er steget markant gennem de seneste ti år – både på Sønderbro og på de øvrige sikrede institutioner i Danmark.
”Du finder ikke mange andre steder inden for aldersgruppen, hvor problemerne kan være mere komplekse end på en sikret institution. Vores unge er ofte stærkt belastede, og kan medbringe en tung bagage af kriminalitet, misbrug, psykisk sygdom, omsorgssvigt, selvskade, prostitution – vi kan møde hele paletten,” fortæller Ralf Østergaard Christensen.
De unge tilbringer i gennemsnit små tre måneder på Sønderbro, men flere endnu længere tid, hvis det er tungere sigtelser, før de kommer videre – enten til fængsel, anden anbringelse, alternativ afsoning eller egen bolig.
”Vi har flere gengangere, som vi ser tre, fire eller ligefrem op til fem gange. Det er som sagt oftest kortere anbringelser, men vi er alligevel ekstremt ambitiøse på de unges vegne. Det er klart, at jo længere tid vi har de unge, jo større indsats kan vi gøre. Vi har adgang til de unge 24/7, og de unge har mulighed for at arbejde med deres udfordringer uden nødvendigvis at blive ”forstyrret” for meget af vennerne. Vores opgave er at plante nogle frø og skabe nogle gode vaner, som vi håber, de tager med sig herfra, så de forhåbentligt ikke ender herinde igen” siger Ralf Østergaard Christensen.
Færre magtanvendelser
Pædagogikken er kærlig, men konsekvent.
”Vi har med Lov om Voksenansvar fået beføjelser til indgreb, man ikke må på alle andre anbringelsessteder. De unge er låst inde på deres værelser om natten, der er videoovervågning på alle indendørs fællesarealer, og vi har hjemmel til at lave personundersøgelser, hvis de har været uden for huset, lige som vi må gennemsøge deres værelser, også ved mistanke om ulovlige effekter. Vi vil helst ikke sammenlignes helt med et fængsel, men nogle af vores opgaver kommer selvfølgelig tæt på. Det er særligt ved de retsligt anbragte unge, da vi fx ofte skal begrænse unge med besøgs- og brevkontrol i at have kommunikation med omverdenen,” fortæller Ralf Østergaard Christensen, som dog understreger, at en stor del af opgaven er at udrede, hvilke ressourcer de unge besidder både fagligt og menneskeligt.
”Vi skal arbejde på at skabe positiv kontakt til de unges familier og netværk, så de unge støttes bedst muligt, når de igen skal videre fra Sønderbro. Positiv kontakt skabes blandt andet ved at koble autoritet med omsorg og pædagogisk støtte. Når vi er nødt til at være autoritære, så gør vi det så omsorgsfuldt som muligt,” siger Ralf Østergaard Christensen.
Medarbejderne bliver efteruddannet i konflikthåndtering og bliver blandt andet undervist i selvforsvar af undervisere i selvforsvar fra Politiets Efterretningstjeneste. Men antallet af fysiske konfrontationer har heldigvis været faldende gennem en årrække.
”I takt med at vi får flere sociale anbringelser og færre varetægtssurrogater, er der også blevet færre unge, der er fysisk konfronterende over for os. Vi er desuden blevet dygtigere til at sætte præventivt ind overfor oprevne unge samt til at anvende low arousal og andre konfliktnedtrappende metoder særligt fra Robusthedsprogrammet. I dag har vi oftest under en håndfuld magtanvendelser om måneden,” siger Ralf Østergaard Christensen.
Pædagogik 24-7
De unge kan være fysisk udadreagerende.
”Når de unge kommer her, kan det for nogens vedkommende være første gang i årevis, de ikke har mulighed for at selvmedicinere med alkohol, hash eller andre stoffer. Vi sidder gerne ved sengekanten om natten under afrusningen og holder i hånden, hvis der er brug for det. Men det kan være barskt for dem at mærke sig selv for første gang i meget lang tid,” siger Ralf Østergaard Christensen.
Når de unge bliver screenet psykologisk, viser det sig, at en del af dem har psykiatrinære problemstillinger, som har været skjult under misbruget.
”Andre skal lære at føle det, de føler, uden at kunne stikke af fra det. Det kan være en hård proces. Hvis der så kommer en opringning med dårligt nyt hjemmefra, så kan det hele vælte for den unge, og så kan det fx gå hårdt udover inventaret. Men vi er rigtigt gode til at tage konflikterne i opløbet, ” siger Ralf Østergaard Christensen, som peger på det særlige ved, at de unge er på Sønderbro 24 timer i døgnet.
”De kan ikke hoppe ud ad vinduet eller gå og smække med døren, når det bliver svært. De er tvunget til at blive her. Det kan i nogle situationer optrappe konflikterne. Men det giver os også arbejdsro, at vi ikke skal ud og lede efter dem i byen, og at de ikke kan komme til at drikke eller tage stoffer. De har heller ikke deres mobil, og de kan ikke altid flygte ind i internettet. Vi har en kontinuerlig kontakt, som vi forsøger at bruge pædagogisk til det yderste.”
God opførsel belønner sig
De 18 unge er fordelt på tre afdelinger, som holdes adskilt i dagligdagen. Dagene er tilrettelagt ud fra en fast struktur.
Der er faste stå-op tider og gå-i-seng tider, og dagen er opdelt i blokke. Når dagholdet går hjem, og undervisningstiden er overstået, holdes der møde mellem aftenholdet og de unge i hver afdeling. Her skal de unge tage stilling til, hvad de vil bruge eftermiddag og aften på – om der skal trænes, spilles fodbold, bordtennis med en pædagog eller spilles brætspil eller PlayStation.
Den ændrede ungegruppe har blandt andet også betydet, at Sønderbro har kunnet inddrage de unge i ansvarsområder omkring madlavning, rengøring og generel vedligeholdelse af deres egen afdeling.
”Hvis nogen havde sagt til mig for to år siden, at vi kunne få de unge til at påtage sig ansvarsområder og være med til at sørge for afdelingen, ville jeg have udtrykt stor skepsis, men det er i den grad lykkedes. Vi kører med en tydelig incitamentsstruktur, hvor de unge lærer, at god adfærd og samarbejde belønner sig. Overholder man regler og opfører sig pænt, kaster det fordele af sig som fx ret til mere streaming eller underholdning eller fx udvidet besøg og klipning af en frisør. De kan også optjene afdelingspenge ved at hjælpe til. De har selv tjent penge til nye PlayStations til afdelingerne ved at spare afdelingspenge sammen, og for nyligt var de unge frivilligt med til at male afdelingerne, hvilket vi kan se giver medejerskab,” fortæller Ralf Østergaard Christensen.
Kroppen i centrum
Sønderbro har undervisningspligt over for de unge, og undervisningen er obligatorisk for alle indskrevne unge. Der arbejdes med fem blokke, hvor den boglige blok indeholder undervisning i de vigtigste skolefag, som er tilrettelagt ud fra den enkeltes niveau. De unge undervises derudover i blokke som ”Idræt og Sundhed” ”Adfærd I Centrum” og ”Praktisk Beskæftigelse”.
”Vi arbejder med at lære dem at mentalisere, og vi lærer dem at reflektere over deres egen adfærd i stedet for at reagere på impulser, hvilket for manges vedkommende har været den måde, de har levet deres liv på. På aftenholdene arbejder det pædagogiske personale med Livsduelighed og Botræning, som hvordan man får et NemID, hvordan man laver mad, gør rent og rydder op. I aftentimerne fylder sport og fysiske aktiviteter også rigtigt meget og fungerer som de unges ”fritid” udenfor undervisningen i dagtimerne.
”Vores kolleger skal helst abonnere på glæden ved at røre sig og skal være indstillet på have energien til at træne og spille fodbold sammen med de unge. Vi forsøger at pakke alting ind i fysisk aktivitet, for vi kan se, at det kan lykkes med at erstatte deres eventuelle misbrug med at træne og bruge deres kroppe. Hvis man er glad for at røre sig, er det et fedt frynsegode ved at arbejde her,” griner Ralf Østergaard Christensen og tilføjer, at Sønderbro også råder over et musiklokale, hvor de unge kan udfolde deres evner til at spille på instrumenter eller rappe og indspille deres egne tekster.
Man skal være i balance
Sønderbro er også en arbejdsplads, der kræver, at du hviler i dig selv, og at du kan parkere dine private problemer uden for gitterporten, siger Ercan Demirbas, der arbejder som pædagogisk medarbejder på Sønderbro.
”De unge prøver dig hele tiden af. De kan mærke, om man vil dem, og de reagerer meget på os. Du skal kunne tåle at få at vide, at din mor er en luder, og du skal være så professionel, at du kan vurdere, om det er i dag, du skal reagere på det, eller om den unge er så meget ude af balance, at det ikke er en kamp, der skal tages. Man skal selv være i balance for at arbejde med nogen, der er så meget i ubalance, som vores unge er. Hvis man har uro i sit eget liv, slår man sig på de unge,” siger Ercan Demirbas.
Ralf Østergaard Christensen er enig.
”Vi har gennem de seneste år opnået stor stabilitet i vores medarbejdergruppe, og vi har et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi har det godt med hinanden. Vi har fx også et meget lavt sygefravær. Men der er medarbejdere, som ikke kan affinde sig med de unges frustrationer/provokationer, og som fx bliver overraskede over, hvor belastende det kan være at være låst inde og være begrænset på det meste af deres arbejdsdag.”
Hverdagen
Hverdagen på Sønderbro er struktureret. Børnene og de unge bliver mandag til fredag vækket klokken otte, og undervisningen begynder klokken ni. Når dagens undervisningsblokke er afsluttet klokken 14.30, er der tvungen læse-hviletid på værelserne frem til 15.15, hvorefter der er en kort lufte-/rygepause. Klokken 15.30 er der ”unge-overlap”, hvor aftenholdet holder møde med de unge på hver deres afdeling, og hvor det aftales, hvilke aktiviteter de unge vil lave, og hvad de unge i det hele taget bare vil bruge timerne før og efter aftensmaden på. Klokken 23.00 bliver dørene til ungeværelserne låst, og klokken 01.00 slukkes der for tv-signalet, så der skabes bedst mulige vilkår for søvn.
Medarbejderne
Der er ca. 75 medarbejdere knyttet til Sønderbro, inklusive vikarer og nattevagter.
Staben er ikke monofaglig. Der er ansat omkring 18-19 fagligheder omkring de unge som alt fra lærere, akademikere, herunder kandidater i idræt, ernæring, filosofi, jura og psykologi, og håndværkere til pædagogisk uddannet personale, der er i overtal, da de dækker alle ugens aften- og ydertimer. Det pædagogiske personale arbejder primært eftermiddag, aften og weekend, hvor normeringen er 9-10 medarbejdere til de tre afdelinger med i alt 18 børn og unge, og der er vagtbærende leder på i alle vågne timer. Det gælder også ydertimerne på vagten.
Hvem er børnene og de unge?
Børn og unge kan anbringes på sikrede døgninstitutioner af strafferetlige, udlændingeretlige eller socialretlige årsager.
De socialt anbragte børn og unge placeres på sikret institution, når det anses for absolut påkrævet, fordi de er til fare for sig selv eller andre, eller fordi de på anden vis har behov for socialpædagogisk behandling. Anbringelse på sikret institution er den mest indgribende foranstaltning efter serviceloven.
Sikrede døgninstitutioner adskiller sig fra andre døgninstitutioner for børn og unge ved, at det her er tilladt at have yderdøre og vinduer konstant aflåst. De sikrede institutioner er desuden omgivet af hegn, alle indendørs fællesarealer er tv-overvågede, og alle værelsesdøre er udstyret med døralarm og er låst om natten. Hertil kommer, at der gælder særligt vidtgående regler for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten for de sikrede døgninstitutioner.
Der er gennem de seneste ti år sket en markant stigning i antallet og andelen af socialt anbragte børn og unge på de sikrede institutioner. I 2010 var mindre end fem procent en social anbringelse, mens dette tal i dag er steget til ca. hver tredje. Udviklingen er sket i en periode, hvor det samlede antal anbringelser på sikrede institutioner har været faldende som følge af det samtidige fald i ungdomskriminalitet. Der er samtidig sket en stigning i andelen af de alleryngste socialt anbragte mellem 10 og 14 år samt andelen af piger.