Jeg har billeder af alle mine 27 dagplejebørn på væggen

Tekst: Laura Offerlin LarsenFoto: Anna Louise Stevnhøj

”Jeg er født på Vesterbro, hvor jeg boede de første 10 år af mit liv. Derefter flyttede vi til Urbanplanen, da den blev bygget. Vi var blandt de tre første familier, der flyttede ind. Det var lidt af en omvæltning at bo i det der store kompleks, der stadig var under opbygning, når man kom inde fra det tætte, tætte Vesterbro. Jeg er vokset op i en kernefamilie med mor, far og to søskende. Min familie var meget politisk, og det er nok derfor, jeg har en interesse for fagforeningsarbejde.”

”Jeg er den første i min familie, der har taget en videregående uddannelse, og der er ingen i min familie, der har arbejdet inden for pædagogfaget. Jeg fandt dog ret hurtigt ud af, at det var det, jeg ville. Jeg har nemlig altid været den, der tog folk under mine vinger, hvis de havde det svært. Det har jeg arvet fra min mor. Hun var et meget rummeligt menneske. Mine venner og jeg legede altid hjemme hos os, da jeg var barn, for dér var der plads til leg.”

”Da jeg var et år gammel, fik jeg min gamle bamse Brumle. Jeg fik den af min far, som havde købt den i legetøjsbutikken på Oehlenschlægersgade, hvor den sad i vinduet. Jeg havde siddet og kigget på den, når min far kørte forbi med mig i barnevogn. Brumle har fulgt mig hele livet og har været med alle steder. Det er ikke småting, han har lagt ører til gennem tiden; alt fra kærestesorger til venindefnidder. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg ikke havde ham.”

”I en artikel, jeg engang læste, stod der, at hvis man er meget glad for sine bamser, så har man et godt omsorgsgen. Om det er rigtigt, ved jeg ikke, men jeg kan se, at både min datter og mit barnebarn slægter mig på i forhold til at vise omsorg over for andre mennesker, og de var også meget glade for deres bamser. Min datter er også dagplejer, og mit barnebarn, som lige er blevet færdig med gymnasiet, arbejder i vuggestue. Hun kan jo ikke blive dagplejer, når hun ikke har sit eget hjem. Men hun siger: ”Så snart jeg kan, skal jeg være dagplejer”.”

”Som 17-årig startede jeg som medhjælper i en vuggestue ude i Store Krog på Amager og var der et år eller to, inden jeg begyndte på dekoratøruddannelsen. Jeg nåede aldrig at blive færdig med uddannelsen, fordi jeg begyndte at blive allergisk over for nogle af de materialer, jeg arbejdede med, og så var der jo ingen fremtid for mig i faget. Så jeg fortsatte med at arbejde som medhjælper i Store Krog, men i deres børnehave i stedet for vuggestuen. Her var jeg indtil 1996, hvor jeg startede på merituddannelsen på Københavns Pædagogseminarium. Så jeg arbejdede som medhjælper i 22 år, inden jeg begyndte at uddanne mig til pædagog.”

”Der er ingen tvivl om, at jeg synes, at nedskæringerne medvirkede til, at det blev mere stramt at arbejde i institution. Men den direkte årsag til, at jeg blev dagplejer, er, at jeg rendte ind i nogle ledere, som jeg ikke fungerede med. Så jeg tænkte: ”Hvad pokker skal jeg så finde på?”. Det eneste, jeg vidste, var, at jeg i hvert fald skulle have en pause fra institutionsverdenen.”

”Det ærgrer mig, at jeg ikke har været dagplejer helt fra starten. Jeg vil vove at påstå, at det er et af de bedste job, man kan få inden for det her fag. Der er meget mere tid og ro i en dagpleje end i institutioner. Der er ikke ét barn, der ikke bliver set, og sådan er det i vuggestuer. Der vil være dage, hvor der er børn, der overhovedet ikke bliver set af en voksen. Det er ikke personalets skyld, det er bare normeringerne, der ikke er i orden.”

”Jeg har billeder af alle de 27 dagplejebørn, jeg har haft gennem tiden, hængende på væggen, og der er kun plads til én mere. Så jeg er jo nødt til snart at gå på efterløn. Jeg skulle faktisk have været gået på efterløn sidste år, men fordi der ikke var andre, der kunne tage over fra den tidligere fællestillidsrepræsentant på dagplejeområdet, blev jeg opfordret til at tage posten. Derfor er jeg her endnu.”

Navn: Nina Hein Svendsen

Alder: 64 år

Arbejdssted: Dagplejen Pæonvej, Amager. Er fællestillidsrepræsentant på dagplejeområdet i København

Bonusinfo: Bor på Amager med sin mand Erhard, som hun har været gift med i 42 år. Elsker Amager Fælled og er stor modstander af, at man bygger der. Gik til karate i otte år, da hun var yngre, hvor hun erhvervede sig det brune bælte. Derfor har hendes bamse Brumle karatedragt på.