Der åbnede sig en magisk faglig verden
Tre glade og stolte pædagoger fra fritidshjemmet Græshoppen i Emdrup har netop modtaget Politikens særpris for skolefritidstilbud. Hemmeligheden er at have en fælles faglig vision og at give plads til professionel uenighed, siger Kasper Løvenskjold, der er prismodtager sammen med kollegerne Tina Scharbau Toft og Jannik Hjorth Müller.
Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj
Det var en gruppe forældre til græshoppe-børn, der indstillede de tre pædagoger til prisen. Pædagogerne beskrives i indstillingen som et dreamteam, der hver især kan noget, der til sammen skaber en magisk kombination. Kasper Løvenskjold er den, der tænder bål og står for de vilde udendørs lege. Tina Scharbau Toft er stærk, hvad angår kreativitet og dans, og Jannik Hjorth Müller skaber oplevelser i musikrummet.
Forældrene skrev blandt andet i indstillingen: ”At få fritidshjemmet Græshoppen til at hoppe afsted på en kollektiv eventyrmission i glæde og positiv udvikling sker ikke uden en stærk holdindsats”.
Anerkendelse af os og af faget
Når man spørger de tre pædagoger, hvad prisen betyder for dem, er svaret enslydende: Anerkendelse. Og Tina Scharbau Toft oplever, at anerkendelsen både varmer personligt og i forhold til den faglige identitet.
”Det har skabt en stor glæde i hverdagen, og det har da helt klart givet os et ekstra drive. Jeg tror, alle pædagoger mangler anerkendelsen, for der er virkelig mange ildsjæle derude. Men jeg synes også, at det fantastiske ved Politikens Pædagogpris er, at den sætter den pædagogiske faglighed i fokus. Vi er ikke bare sådan nogen, der passer børn. Der er dybe, faglige overvejelser bag alt, hvad vi gør,” siger Tina Scharbau Toft.
Jannik Hjorth Müller er enig:
”Jeg opfatter det i høj grad som en anerkendelse af det, vi brænder for, og de visioner vi har for stedet.”
Kasper Løvenskjold kalder prisen for den største oplevelse i hans faglige liv.
”Det er så stort, at forældrene har set os og anerkender det, vi gør. Men det siger noget om, at vi voksne er fuldstændig som børnene. Vi har alle sammen brug for ros og at blive set for at kunne voksen og være noget for andre. Og det er i øvrigt ikke noget, pædagoger får meget af,” siger Kasper Løvenskjold.
Hvad er hemmeligheden
Spørger man Kasper Løvenskjold til hemmeligheden bag dreamteamet, er han sikker i mælet:
”Det handler om at have en fælles faglig vision. Det handler om hele tiden at sætte ord på fagligheden – og så handler det om at give plads til professionel uenighed.”
Pædagogteamet har nemlig ikke været velfungerende hele vejen igennem. For fem år siden blev Græshoppen lagt sammen med KKFO’en fra Lundehusskolen, og det var en udfordring for de to kulturer at smelte sammen.
Kasper Løvenskjold er tillidsrepræsentant, og han måtte tage fat i alle redskaberne fra MED-aftalen, tillidsdagsordenen og principperne om arbejdsfællesskaber for at skabe en bedre kultur.
”Der var en periode med dårligt arbejdsmiljø, skænderier og højt sygefravær. Men gennembruddet var, da vi fandt ud af, at vi havde de samme visioner. Vi ville skabe verdens bedste fritidshjem. Da vi begyndte at dele vores pædagogiske perspektiver, åbnede der sig simpelthen en magisk faglig verden. Vores mål er, at alle børnene i Græshoppen skal opleve, at de voksne vil dem noget – og at vi giver dem fire år med skabende og udviklende aktiviteter, så de kan tage herfra med en tro på, at der er noget, de er gode til.”
48-timers reglen
Det er et mantra i græshoppen, at pædagogikken skal italesættes, og at medarbejdergruppen løbende reflekterer over praksis og over deres tilgange til børnene.
Tina Scharbau Toft oplever, at det er den løbende refleksion, der gør, at visionen lykkes:
”Det er en arbejdsplads, hvor vi bruger faglige begrundelser for det, vi gør. Uenigheder får ikke lov til at voksne og blive personlige. Vi har en 48 timers regel. Den handler om, at hvis der er noget, der er svært, skal man få talt om det inden for to døgn. Så går man nemlig ikke og får ondt i maven. Og vi må gerne være uenige. Det skal bare være professionel uenighed. Det personlige lader vi blive derhjemme.”
Pædagogprisen 2021
Pædagogprisen er stiftet af dagbladet Politiken og Velfærds- og Forskningsfonden for Pædagoger og har som formål at hædre de dygtigste og mest dedikerede pædagoger i Danmark. Prisen skal være med til at skabe opmærksomhed om og respekt for den gode pædagog. Børn, forældre, ledere, kolleger og alle andre kan indstille til prisen. Der uddeles syv priser. En hovedpris til henholdsvis dagtilbud, skole- og fritidstilbud og specialpædagogik. Dertil kommer to særpriser inden for både dagtilbud, skole- og fritidstilbud. Det er et fagpanel, der udvælger de endelige syv prismodtagere ud fra alle indstillede.