Hvis dagplejen skal overleve, skal arbejdsvilkårene gøres mere attraktive

Hvis man ikke må aflevere sit eget barn i skole, og hvis man ikke må tage dagplejebørnene med til købmanden, bliver hverdagen som dagplejer så ufleksibel, at yngre ansøgere ikke er interesserede i jobbet, siger Majbritt Kronbøl, som er formand for dagplejeområdet i LFS. Hun frygter, at dagplejen ikke overlever, hvis arbejdsvilkårene ikke gøres mere attraktive.

Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj

Der bliver gennem de næste ti år brug for pasning til 40.000 ekstra småbørn. I 2019 blev 17 procent af de 0-2-årige passet i dagpleje. Det svarer til 31.000 børn. Men dagplejerne har en høj gennemsnitsalder. I oktober 2020 var 62 procent af alle dagplejere over 50 år, og 18 procent var over 60.

”Det betyder, at dagplejen skal rekruttere flere yngre dagplejere, hvis dagplejen skal overleve som tilbud,” siger Majbritt Kronbøl.

Hun ser det som et paradoks, at faget har svært ved at tiltrække nye kræfter.

”Dagplejere scorer typisk meget højt, når der laves trivselsundersøgelser, og dagplejere fravælger sjældent faget for at skifte til noget andet; det er derimod almindeligt, at man fejrer både 25 og 40 års jubilæum som dagplejer. Men samtidig er det tiltagende svært at rekruttere nye og yngre kræfter,” siger Majbritt Kronbøl.

Har villet støve dagplejen af

Hun mener, at man på nogle af de kommunale dagplejekontorer har haft så travlt med at støve dagplejens lidt forældede image af, at man er faldet i en modsatte grøft og er kommet til at detailregulere for meget.

”Man har haft et ønske om at signalere, at den kommunale dagpleje er et kvalitetstilbud, og at dagplejen ikke består af modne damer, der ”bare passer børn”. Det kan jeg kun bakke op om. Men jeg synes, at man flere steder har pålagt dagplejerne en nogle regler, som gør deres hverdag besværlig i stedet for at have dialogen med den enkelte dagplejer,” siger Majbritt Kronbøl, som fx peger på, at det er helt almindeligt, at dagplejeren ikke må have besøg af egne familiemedlemmer, ikke må hente og bringe egne børn og ikke må købe ind i arbejdstiden.

”Man skal huske, at dagplejeren står for al forplejning til dagplejebørnene. Hvis man ikke må købe ind til børnenes mad i arbejdstiden, skal det gøres ved siden af en 48-timers arbejdsuge. Det er desuden svært at få småbørnsforældre til at vælge jobbet, hvis de ikke må hente eller bringe deres egne børn i arbejdstiden – igen på grund af den lange åbningstid i dagplejen,” siger Majbritt Kronbøl.

Personligt mener hun også, at man fjerner noget af dagplejens særlige hjemlige præg, hvis man gennemregulerer alt.

”Da jeg selv var dagplejer, kom min egen mor tit på besøg, fordi hun var glad for børnene, og de var vilde med hende. Hun blev deres dagpleje-mormor. I dag er det mange steder forbudt at have besøgende i arbejdstiden. Det kan være en faldgrube at lave regler for alle, fordi der har været eksempler på dagplejere, der har haft svært ved at finde balancen. Så er det bedre at tage samtalen med den enkelte dagplejer,” mener Majbritt Kronbøl.

Hente og bringe egne børn

LFS Nyt har stillet en række spørgsmål til samtlige dagplejeledere i de 18 kommuner, som LFS dækker på dagplejeområdet.

Svarene viser, at de fleste dagplejer har regler for, om man må købe ind i arbejdstiden, og om man må have besøgende inden for dagplejens åbningstid. En af de mest udbredte regler er, at der er begrænsninger på, om dagplejeren må hente og bringe eventuelle egne børn, der går i daginstitution eller skole, sammen med dagplejebørnene.

Kun i fire ud af 18 kommuner er der en klar regel om, at det må man gerne, hvis man tilpasser det dagplejebørnenes rytme. I to kommuner må man enten hente eller bringe, mens der er er et klart nej i syv kommuner, medmindre der er tale om en nødsituation. I to kommuner laver man individuelle aftaler.

Ikke nogens tarv

Albertslund er en af de kommuner, hvor man får at vide til ansættelsessamtalen, at man som udgangspunkt ikke må hente eller bringe egne børn i dagplejens åbningstid.

Dagplejeleder Susanne Vestergaard Holsøe siger, at reglen er lavet, for at det skal stå klart, at man ikke kan regne med, at aflevering og hentning af ens egne børn kan passes ind i dagsprogrammet.

”Dagplejeren er jo på arbejde. Det er ikke i nogens tarv, hvis dagplejeren tager fire små børn med ind i en daginstitution for at aflevere sit eget barn,” siger Susanne Vestergaard Holsøe, der til gengæld peger på, at der er adskillige eksempler i kommunen på dagplejere, der har fundet alternative løsninger.

”Vi har fx en dagplejer, hvis søn gik i børnehave med et af dagplejebørnenes storesøster. Her fandt de to familier en ordning, hvor forældrene til dagplejebarnet tog begge børn i børnehave,” siger Susanne Vestergaard Holsøe.

Mangel på arbejdskraft

Dagplejelederen i Albertslund synes også, at det er helt i orden, hvis dagplejeren kan få en aftale med daginstitutionen om, at der kommer en medarbejder og modtager barnet uden for.

”Så må hun gerne tage dagplejebørnene med og gøre en tur ud af det,” siger Susanne Vestergaard Holsøe, der også ved, at en del dagplejere i kommunen får dagligvarer leveret til døren.

Der er vækst af børnefamilier i Albertslund, og Susanne Vestergaard Holsøe forventer, at dagplejen skal udvides. Hun er også begyndt at mærke, at der ikke er det samme antal ansøgere, når der slås stillinger op i dagplejen.

”Vi har fornylig ansat et par dagplejere i 30’erne. Men jeg forudser, at vi kommer til at mærke mangel på arbejdskraft, og det kan betyde, at vi skal overveje at udvise mere fleksibilitet. Jeg synes i det hele taget, at det giver god mening at tale om det fra sag til sag, og så forsøge at finde en løsning, hvor tingene kommer til at glide,” siger Susanne Vestergaard Holsøe.

Udtryk for tillid

I Gentofte er der til gengæld ikke mange regler. Dagplejeleder Kathrine Michaelsen tilstræber fleksible rammer, hvis bare det er det pædagogiske arbejde omkring børnene i dagplejen, der er det styrende og afgørende perspektiv.

Der er kun 10 dagplejere i Gentofte, og Kathrine Michaelsen mener, at det kan være en af forklaringerne på, at det ikke er aktuelt med mange regler.

”Vi er så lille en dagpleje, at vi har en rigtig god fornemmelse af hinanden. Men jeg har også grundlæggende tillid – og forventning til, at vores dagplejere handler ud fra børnenes bedste,” siger Kathrine Michaelsen.

Den samme tilgang hersker i Københavns Kommune. Dagplejeleder Ulla Krag går helt bevidst efter at undgå detailregulering af dagplejernes hverdag:

”Dagplejerne har en arbejdsuge på 48 timer. Så mit motto er, at jeg får gladere dagplejere, hvis jeg giver dem den frihed, jeg kan. Jeg tror på tillid, og jeg bryder mig ikke om tendensen til, at man laver regler, der gælder for alle, fordi nogle få ikke kan finde balancen. Så hvis der opstår et problem, foretrækker jeg, at vi tager det direkte med den enkelte dagplejer,” siger Ulla Krag.

Jobbet som livsstil

Ulla Krag lægger ikke skjul på, at hun tænker meget på rekruttering:

”Jeg tror ikke, vi kan tiltrække kvalificerede ansøgere, hvis dagplejejobbet ikke har de goder, som jeg selv oplevede, da jeg var dagplejer: At mit job var en livsstil, der fungerede sammen med, at jeg selv havde børn, og hvor jeg havde et åbent hjem, hvor mine børn kunne have deres legekammerater på besøg. Hvis yngre dagplejere skal acceptere den lange arbejdsuge, skal de have noget frihed til gengæld.”

Det synspunkt deler hun med Majbritt Kronbøl.

”Dagplejen er et tilbud, som forældrene efterspørger. Vi skal i de kommende år have erstattet rigtig mange dagplejere, som går på pension. Så jeg har forventninger til, at kommunerne lægger mere energi i at gøre jobbet attraktivt - fx ved at bremse tendensen til detailregulering,” siger Majbritt Kronbøl.