De ”gode gamle dage” var ikke altid bedst for børnene
Anette Philipsen er leder for cirka 60 dagplejere i Rødovre. Hun synes, at regelsætningen i dagplejen er en balancekunst. For dagplejen må ikke blive så gennemreguleret, at den mister sit særlige, hjemlige præg. Men kvaliteten skal også leve op til de kommunale standarder og til kravene fra en forældregeneration, der er blevet mere reflekteret, og som stiller flere spørgsmål.
Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj
Da LFS Nyt spurgte Anette Philipsen til reglerne for dagplejere i Rødovre, havde hun lidt svært ved at svare. Ikke fordi der ikke er regler, og ikke fordi Anette Philipsen er en person, der har svært ved at sætte ord på tingene. Hun er bare ikke glad for at være alt for firkantet.
”Det giver ikke mening at være alt for rigid. Vi har regler, for det er man nødt til med 60 dagplejere. Vi kan ikke som ledelse og dagplejepædagoger være i hvert enkelt hjem og håndholde alting; derfor er der nødt til at være nogle overordnede retningslinjer. Men min holdning er, at vi bestræber os på at udvise fleksibilitet, så længe der er styr på kvaliteten og børneperspektivet,” siger Anette Philipsen.
Handler om sund fornuft
I Rødovre må dagplejere gerne hente eller bringe egne børn i arbejdstiden, hvis de kan få det til at passe med dagrytmen for dagplejebørnene og deres forældre. De må også gerne købe ind, hvis det giver mening i den pædagogiske kontekst.
”Det handler i vidt omfang om sund fornuft. Man kan sagtens gøre det til en fin pædagogisk aktivitet at have børnene med i en forretning. Men børnene skal selvfølgelig ikke slæbes med i butikker hver dag, og de skal heller ikke tages med, når man køber stort ind til sin egen familie,” siger Anette Philipsen, der mener, at man generelt skal passe på med at lave regler for alle, bare fordi nogle enkelte ikke selv kan sætte de rigtige grænser.
”Det er en faldgrube som leder. Har jeg en dagplejer, der tager sine børn for meget med på indkøb, foretrækker jeg at tage en snak med hende i stedet for at stramme reglerne for alle,” siger Anette Philipsen.
Gamle dage var ikke altid gode
Hun kan møde dagplejere, der ønsker sig tilbage til de ”gode gamle dage”, hvor der ikke var så store læringskrav til dagplejen, og hvor grænsen for kommunens indflydelse mere eller mindre gik ved dørtærsklen til dagplejerens eget hjem. Men hun kan fint stå inde for den udvikling, der er sket.
”Vi hverken kan eller skal skrue tiden tilbage. Vi skal bevare det særlige og hjemlige præg i dagplejen. Det er fx en stor styrke, at dagplejebørnene får en relation til dagplejerens egne børn, og at de oplever at være del af en rigtig hverdag uden for en institution. Men vi skal ikke give køb på de kvalitetskrav, vi stiller. Der var jo også dagplejere i ”de gode gamle dage”, der gik under radaren kvalitetsmæssigt, og hvor der mere var tale om pasning end om et pædagogisk tilbud. Det er tiden løbet fra,” siger Anette Philipsen.
Hun peger på, at forældregenerationen også er en anden.
”Forældre stiller noget helt andre krav end for bare 15 år siden. De reagerer, hvis der er noget, de er utilfredse med. Hvis de observerer en dagplejer i bybilledet, som foretager sig noget, som de ikke synes, er i orden, så får jeg en opringning med det samme. Der er fokus på os, og derfor er vi også nødt til at være bevidste om det indtryk, vi giver,” siger Anette Philipsen.
Ikke bare rosenrødt
Dagplejen i Rødovre er så småt begyndt at mærke rekrutteringsvanskeligheder, og det er noget nyt.
”Vi drøfter meget, hvordan vi skal gribe det an, for mønsteret er stadig, at nye dagplejere er blevet inspireret via nogen, de kender. Vi vil gerne gøre opmærksomme på, at det er et dejligt job, men vi skal ramme en balance, når vi annoncerer. For vi skal være realistiske omkring, at det ikke er et job, hvor man bare sidder og hygger sig med nogle søde små børn, samtidig med at man kan have sit eget barn hjemme. Det er en krævende arbejdsdag, og vi ønsker os ansøgere, der har viljen til at udvikle sig fagligt,” siger Anette Philipsen, der har oplevet yngre dagplejere, der er blevet overraskede over, hvor meget det kræver at få hverdagen til at hænge sammen.
”Det kommer bag på mange, hvor svært det kan være at få sendt sine egne børn godt ud ad døren, samtidig med at man modtager andre menneskers små børn, og at det kan være svært at skabe en god dagrytme med børn, der sover på forskellige tidspunkter. Det gælder også nogle af de dagplejere, der har en pædagoguddannelse. Så vi er også nødt til at være klare i spyttet om de krav, det stiller.”