Jeg sætter ikke barren lavere, fordi mit indhold er til børn
Sigurd Barrett har været en del af børnekulturen siden 90’erne. Er man barn af 90’erne, så kan man helt sikkert huske Sigurds Bjørnetime, der blev vist på DR i 12 år. Men både før og siden har han produceret alt fra tv til sange og koncerter primært for børn. Og han er slet ikke færdig, for det ene projekt har det med at anspore til det næste.
Tekst og foto: Signe Rosa Skelbæk
Har du altid vidst, hvad du ville?
I mine teenageår ville jeg alt. Jeg spillede min første koncert som 12-årig, og har altid interesseret mig for musik. Måske var det ikke helt en koncert. Det var til min morfars 70-års fødselsdag, og han havde spurgt, om jeg ville stå for aftenunderholdningen. Senere kom jeg med i et band, og jeg var også med i skolens kor. Korlederen opfordrede mig til at skrive sange, og det gjorde jeg allerede derhjemme, men jeg troede ikke, at det var noget, andre ville interesse sig for. Men vi endte med at synge mine sange, og det gav mig en kæmpe optur, at nogen havde lyst til det.
Men lå det i kortene, at du skulle lave musik eller indhold til børn?
Min far synes, jeg skulle spille klassisk, men det gad jeg ikke, jeg ville spille pop og rock. Jeg endte med at søge ind på universitetet for at studere musik. Så egentlig er jeg uddannet gymnasielærer, det har jeg bare aldrig brugt til noget. Men i 1994 blev jeg far, og så kom ideen til at lave noget for børn. Det var ikke fordi, jeg satte mig ned og lavede en karriereplan. Ting er ligesom bare sket, og mellemstationen, hvor jeg ville lave noget med børn, den har jeg holdt mig til. Det var mig, der kontaktede DR, fordi jeg fik den idé, at jeg ville lave børnefjernsyn.
Hvordan pitchede du ideen?
Det hele var ret hjemmelavet. Da jeg fyldte 30, fik jeg en kantklipper, og den byttede jeg til materialer, som jeg byggede børneteateret til Sigurds Bjørnetime ud af. Og så optog jeg simpelthen en version, som jeg sendte til DR. Bjørnen Bjørn var også med, for oprindelig er han min egen gamle bamse, som jeg har haft, siden jeg var barn. Jeg tror, folkene i DR kunne mærke noget ægthed, for jeg havde hverken tænkt i koncepter eller læring, det var ren og skær leg. DR lovede mig en kontrakt på seks programmer, og efter de seks udsendelser var det heldigvis blevet et hit. Så vi blev ved i 12 år.
Havde du et særligt formål med det, du lavede?
Jeg vidste ikke, hvad jeg ville med det, jeg vidste bare, at jeg ville spille, synge og fortælle. Det konfronterede de mig med i DRs børne- og ungdomsafdeling. Den daværende chef, Mogens Vemmer, sagde til mig, at når man tillader sig at bruge børnenes tid, så skylder man også at give dem noget. Det har jeg aldrig glemt. Vi havde fantastiske seertal. Omkring 400.000-500.000 seere på Sigurds Bjørnetime, og jeg begyndte at synes, at det forpligtede at have så stor en platform. Derfor begyndte jeg i programmerne at tage emner op, som, jeg syntes, var vigtige, fx drilleri eller at blive holdt udenfor.
Lærte du noget, som du tog med dig?
Jeg erfarede, at det er vigtigt for mig, at mit arbejde altid er i balance mellem tre ben: Fortælling, humor og musik. Jeg betragter det som en taburet, der hverken må vakle og hælde for meget til én side ved fx at være for fjollet. Der skal stadig være plads til ting, der ikke har et større budskab. Sådan var det med de grønne pilfingre i Sigurds Bjørnetime. De var kun med, fordi de var sjove. Men programmet som helhed blev mere og mere ambitiøst, og med tiden tog vi emner som ensomhed og utilstrækkelighed op, og det blev vigtigt for mig, at jeg bidrog til at socialisere børn til den verden, vi lever i. Jeg synes, det virker som om, at mange børn har lært hjemmefra, at det hele handler om dem, og de er ikke vant til at tage hensyn eller have grænser. Det er en vigtig lektie at lære, at sådan er det ikke altid. Grundstenen for at lære det er selvfølgelig, at det serveres kærligt, og det prøvede jeg.
Hvordan har dit faderskab påvirket dit arbejdsliv?
Jeg har jo mange børn – syv stykker. Det har betydet, at jeg har måtte lære dem, at det ikke altid er dem, der er i centrum, nogle gange er det en af deres søskende. Jeg prøver ikke at behandle dem ens, men i stedet se på deres individuelle behov. Livet er jo ikke retfærdigt, og nogen skal igennem en masse svært, mens andre skøjter igennem. Det har jeg gerne villet vise mine børn, og samtidig vise dem, at uanset hvad, så elsker vi dem. Det har også været vigtigt for mig at vise mine børn, hvem jeg er. Jeg havde tit mine børn med rundt i landet, når jeg skulle optræde med Sigurds Bjørnetime. De kom med i bussen, sov på bagsædet og blev ind i mellem taget med i legeland af en barnepige, mens jeg optrådte. På den måde har jeg vist dem, hvad mit liv også er, og jeg er sluppet for at skulle undvære dem hele tiden. Alle mine børn er også endt med at synge eller spille på den ene eller anden måde.
Du har børn i mange aldre – oplever du, at noget har forandret sig i tilgangen til at være forælder?
Første gang jeg var til et forældremøde, der glædede jeg mig virkelig til at høre om pædagogernes ideer og tanker, men det, der fyldte mest, var forældres brok over, hvorfor der ikke var økologisk mad, og hvorfor institutionen ikke kom afsted på så mange ture. Jeg var helt chokeret. Jeg kunne slet ikke få øje på taknemmeligheden over for det personale, der tog sig af deres børn hver eneste dag, og som slet ikke bliver anerkendt nok. Jeg tror virkelig på, at hvis man bakker op om andre, fx om pædagogerne, så kommer det godt igen. Jeg er sikker på, at pædagoger godt kan skelne mellem irriterende forældre og deres børn, men det er i virkeligheden det samme, jeg stadig oplever i dag, når jeg giver autografer, og der opstår kø. Der er altid nogle forældre, der presser deres børn frem foran sig, som springer køen over og ikke tager hensyn til andre end sig selv og eget barn. Den del har ikke ændret sig meget.
Hvad er det sjoveste, du har lavet?
En af de sjoveste ting var, da jeg præsenterede symfoniorkesteret for børn. Dengang var B&U afdelingen meget progressiv, og Symfoniorkesteret var mere konservativt. Det var enormt sjovt at få dem til at arbejde sammen. Det var som at blande to meget forskellige kulturer, selvom begge hører under DR. Jeg gjorde det, fordi jeg fik en opfordring fra Radiosymfoniorkesteret om at lave børneformidling. Det blev til den serie, der hed Sigurds og Symfoniorkesteret. Det skabte en regulær ”Sigurd Effekt”, som nogle aviser kaldte det, og som medførte, at flere børn begyndte at spille musik, også de sjældne instrumenter som fagot og obo. For mig var det en succes, at vi lykkedes med at få stor kunst formidlet til børn. Børn skal også opleve noget, der er stort, flot og gennemarbejdet. De kan sagtens høre Beethoven og se på abstrakt kunst og få rigtig meget ud af det.
Du har modtaget en del priser og anerkendelser. Er der en, du er særligt glad for?
Jeg fik Radiosymfoniorkesterets ærespris med den begrundelse, at jeg mindede dem om, hvorfor de startede med at spille. Det gjorde mig stolt, for når man har spillet i mange år og det også er ens job, så kan det nemt bare blive et arbejde. For to år siden fik jeg ”Den folkelige sangs pris”, hvor jeg blev anerkendt af folkehøjskolerne, og jeg har også to sange med i højskolesangbogen. Det er jeg stolt af. Jeg synes, det er enormt vigtigt, at vi synger sammen. Jeg er ked af, at der ikke er mere fællessang i skoler og institutioner. Jeg tror, det både handler om, at mange er bange for, at de ikke kan synge, og så handler det nok også om, at man kan være bange for at ekskludere nogen ved fx at synge de gamle, danske sange. Jeg synes, man skulle udvide repertoiret og bruge sangene til brobygning og til at skabe sammenhold.
Er der noget i dit arbejdsliv, du mangler at prøve af?
Jeg vil gerne lave en plade for voksne mennesker. Men jeg bliver nok aldrig færdig med at lave indhold til børn. Jeg synes, jeg har fundet en god hylde i ”Sigurds fortæller om...”, hvor jeg har skrevet bøger om alt fra bibelhistorier til nordiske guder og kongerækken. Jeg mangler at lave en om verdenshistorien, den idé har ligget og luret i årevis, men den kommer en dag.
Biografi
Sigurd Barrett er født 20. januar 1967. Han er cand.phil. i musikvidenskab fra Aarhus Universitet og har siden beskæftiget sig med musikken. Debuterede med børne-tv i 1998 med Sigurds Bjørnetime, der kørte i 12 år. Han var med til at skabe tv-programmerne Sigurd & Symfoniorkesteret, Sigurd & Big Bandet samt Sigurd og Operaen, som introducerede henholdsvis klassisk musik, jazz og opera for børn. Bor i Valby og er far til syv. Har modtaget et væld af priser, blandt andet Radiosymfoniorkestrets ærespris i 2003, BMF's børnebogspris i 2010 for ”Sigurd fortæller Bibelhistorier” og den folkelige sangs pris i 2019. Han har derudover modtaget fire guldplader og en platinplade 2002-2010 for salget af albums og har siden 2008 udgivet ”Sigurd fortæller…” bøger, hvoraf ”Sigurd fortæller om naturvidenskab” er nyeste skud på stammen.
Vil I høre mere til Sigurd?
På Youtube ligger der flere end 200 musikvideoer til fri afbenyttelse produceret af Sigurd Barrett. Søg på ”Syng med Sigurd” og lyt til alt fra børneklassikere som ”Bro, bro, brille” og ”Mariehønen Evigglad” til nye numre, julesange og gamle, danske sange. Alle videoerne er med undertekster, hvis man vil lære teksten og synge med.