Leder

Hallo Christiansborg – hvor er coronahjælpen til de pædagogiske medarbejdere?

Af Britt Petersen, formand for LFS

Ingen medarbejdere i det danske samfund har gennem de seneste måneder været mere direkte konfronteret med coronavirus end de pædagogiske medarbejdere.

De har hver eneste dag holdt dagtilbuddene åbne, selv om alle eksperter har slået fast, at det i vidt omfang er børnene, der spreder epidemien, og selv om man ikke kan beskytte sig med visir og mundbind og to meters afstand, når man arbejder med småbørn.

De pædagogiske medarbejdere er blevet ved med at gå på arbejde og har forsøgt at få tingene til at hænge sammen, selv om sygemeldingerne er væltet ind, og selv om hver eneste dag har været uforudsigelig fra morgenstunden.

Kommunerne er i et jerngreb fra statens side. Det står fast, at kommunerne skal leve op til pasningsgarantien, medmindre hver eneste anden mulighed er udtømt. Lovgivningen siger ganske vist, at ingen institutioner ”kan forpligtes til det umulige”. Det kan eksempelvis være, hvis der er så mange sygemeldte ansatte om morgenen, ”at det er uforsvarligt at modtage børn som sædvanligt”. Kommunen skal dog have afsøgt alle muligheder for at skaffe ekstra hænder, før nødbremsen kan tages i brug.

I København er der lavet aftaler om, at andre faggrupper, herunder administrative medarbejdere, akademikere og psykologer indgår i det nødvikarkorps, som Børne- og Ungdomsforvaltningen har stablet på benene, og som områdecheferne kan hente hjælp hos, når sygefraværet bliver så højt, at klyngerne ikke selv kan klare det. Vi ved også, at man ude i de enkelte områder og klynger sætter alt ind på at hjælpe hinanden for at få tingene til at hænge sammen.

Det ændrer ikke ved, at det er uholdbare arbejdsvilkår for et personale, der i forvejen er slidt af to års corona-pandemi. Det er også uholdbart for de børn, der skal passes af mennesker, de ikke kender, og som muligvis slet ikke har kendskab til området.

Men børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil afviser at lempe pasningsgarantien og dermed åbne mulighed for at afkorte åbningstiden eller for at sende børn hjem, som det skete under den første nedlukning. Ministeren hævder, at det vil gøre hverdagen for uforudsigelig for børn og forældre.

Vi hævder det modsatte: Hvis man gav dagtilbuddene en mulighed for at dimensionere i forhold til de personaleressourcer, der var til stede, ville det sikre større tryghed for alle parter. Og det ville forebygge, at vi, når epidemien forhåbentlig er toppet i løbet af vinteren, står med et stort antal nedslidte pædagogiske medarbejdere.

Så hvor er coronahjælpepakken til det pædagogiske område?