Forældre får sms’ er om, hvordan de kan støtte læringen

Forældrene i Væksthuset i Tingbjerg får hver uge to sms’er med forslag til, hvordan de kan lave bevægelseslege med deres børn. De er prøveklud på en ny metode, som skal rulles ud over hele Brønshøj/Vanløse Klynge A. Ideen er at støtte forældrene i at arbejde videre med de temaer, som dagtilbuddene har fokus på, så læringen fortsætter derhjemme.

Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj

Da Guli Helene Werther blev klyngeleder for Brønshøj/Vanløse Klynge A, som blandt andet omfatter dagtilbuddene i Tingbjerg, havde klyngen den højeste andel af børn med motoriske udfordringer i Københavns Kommune. Så da klyngen fik midler til et projekt, var det oplagt at sætte fokus på bevægelse.
”Vi har en høj andel tosprogede familier. Her kan det være udtryk for kærlighed, når børnene ikke bliver udfordret motorisk. Det kan fx ses som omsorg at køre det store børnehavebarn i klapvogn i stedet for at lade barnet gå selv. Men vi har også ressourcestærke tosprogede familier, som gerne øver bogstaver med barnet for at gøre det skoleparat, og hvor de har brug for at blive mindet om, at børn lærer med kroppen forrest, og at det er mindst lige så vigtigt, at barnet kan slå kolbøtter, stå på et ben og hoppe,” siger Guli Werther.
Det er baggrunden for projekt ’Bevægelse i forældresamarbejdet’, hvor det pædagogiske personale via to ugentlige sms’er opfordrer alle forældre til at videreføre bevægelseslegene fra institutionen derhjemme.

Berøringsangst

Formålet er, at det, som barnet lærer i vuggestuen og børnehaven, skal med hjem. Forældrene får derfor gode ideer til aktiviteter med deres børn i sms’er, som desuden guider dem videre til AULA. Her kan de se små videoer, der er optaget i barnets institution, og som viser de bevægelseslege, som børnene har deltaget i sammen med medarbejderne.
”Vi har fra pædagogisk side haft lidt berøringsangst i forhold til at blande os i, hvordan familierne gør derhjemme, og der har været en tilbageholdenhed i forhold til at kræve noget af forældrene. Der har været en frygt for at virke ekskluderende. Men vi synes, at vi ekskluderer, hvis vi ikke byder os til. Vores indtryk er, at familierne rigtig gerne vil støtte deres børns udvikling, men de ved bare ikke altid, hvad der skal til,” siger Guli Werther.

Det skal være håndholdt

Anne-Mette Beyer er ansat i klyngen som tovholder på projektet. Hun fortæller, at sms-formen er valgt, fordi den er nemt tilgængelig.
”Der er en høj andel af vores tosprogede forældre, som er svære at nå via AULA. Men alle har en mobiltelefon. Vi bruger sms’erne til at henvise til videoer og mere info i AULA, og vores håb er, at vi kan få flere forældre til at gå ind i det univers også,” siger Anne-Mette Bayer.
Hendes rolle er at optage de små videoer ude i de enkelte institutioner, så forældrene kan se deres egen institution og en pædagog, de kender. Hun sparrer med pædagogerne, og hun forfatter de sms’er, som de enkelte stuer videresender til deres egne forældre – og så er hendes rolle at fastholde pædagogernes fokus på projektet i en travl hverdag.
Anne-Mette Beyer understreger, at hun ikke har en synlig rolle i forhold til forældrene.
”Nærhed er en vigtig del af projektet. Den primære kontakt skal være mellem forældrene og de pædagogiske medarbejdere, som de kender i forvejen. Det er pædagogerne på barnets egen stue, der introducerer forældrene til projektet, og det er dem, der er afsender på sms’erne og på videoerne på AULA. Det er også i den daglige kontakt, der er en løbende dialog med forældrene, om de læser sms’erne, og om de kan bruge dem til noget,” siger Anne-Mette Beyer.

Misforstået omsorg

I Væksthuset, som har påtaget sig rollen som pilotprojekt, er der stor optimisme i forhold til metoden.
Annette Gwinner er pædagogisk leder, og hendes erfaring er, at de tosprogede forældre er meget åbne over for råd og vejledning fra det pædagogiske personale.
”95 procent af vores børn er tosprogede, og deres forældre vil også deres børn det aller, allerbedste. Men de kan mangle viden om, hvorfor vi gør, som vi gør i Danmark. Vi havde fx et forældremøde, hvor vi helt lavpraktisk fortalte om, hvorfor det er så godt for børnene at lære at være selvhjulpne. De var meget overraskede over, hvor meget deres børn selv klarer i institutionen. Det er karakteristisk for mange af de familier, vi arbejder med, at de i misforstået omsorg gør rigtig meget for deres børn, og at deres børn fx helst ikke må blive våde eller beskidte på legepladsen. Men forældrene var vældigt optagede af den viden, de fik om, hvorfor det er godt for børnene. Så vi møder stor åbenhed. Vi skal lade være med at være berøringsangste, vi skal være tydelige,” siger Annette Gwinner.

Ikke dansk light

Hun opfatter projektet som en vigtig del af forældresamarbejdet.
”Der har tidligere været en tendens til, at man ikke for alvor har forsøgt at få et ligeværdigt forældresamarbejde op at stå med tosprogede forældre. Man har mere set forældrene som en del af den pædagogiske opgave, end man har set dem som ressourcer. Vi ser sådan på det, at deres børn skal have en lige chance for at klare sig i samfundet. Derfor skal de stilles over for de samme krav som andre børn – og deres forældre skal også mødes ligeværdigt,” siger Annette Gwinner, som derfor også holder på, at sms’erne ikke skal være forfattet på ”dansk light”.
”Vi hjælper meget gerne med at oversætte. Men vores oplevelse er ikke, at det er sproget, der er den største udfordring. Det handler mere om forståelse af, hvad dansk institutionsliv er. Mange af de tosprogede forældre tænker, at vi ved, hvad der er bedst, og at de ikke skal blande sig i, hvad der sker i daginstitutionen. Her er det vores opgave at formidle, at vi skal samarbejde om at understøtte deres børn,” siger Annette Gwinner.

De har stor tillid

Ann-Laura Stisen er pædagogisk medarbejder, og hun har haft en nøglerolle i forhold til at forberede de forældre, der indtil nu er involverede i projektet. Det er også hende, der optræder på de små videoer, hvor hun leger bevægelseslege med børnene.
Hun har mødt velvilje fra forældrene, når hun har fortalt om ideen, og når hun har spurgt, om de har set sms’er og videoer, men hun erkender også, at det er noget, der tager tid at løbe i gang.
”Vores forældre har stor tillid til os, og de tænker, at når de afleverer børnene hos os, så har vi styr på det, som børnene skal lære. Så det er en proces at få formidlet, at de også har en vigtig rolle i den læring,” siger Ann-Laura Stisen, som mener, at børnene er vigtige formidlere.
”Vi viser børnene de små videofilm og siger til dem, at de skal vise dem til deres forældre derhjemme. Det har god indflydelse, når det går via børnene,” siger Ann-Laura Stisen.

Del af de pædagogiske rutiner

Det er ikke meningen, at sms’erne skal slutte, når de første 12 uger med fokus på bevægelse er gået.
Klyngen vil fortsætte med metoden, og der er allerede planer i støbeskeen om næste tema. Næste tema bliver sproglig udvikling, hvor sms’erne kommer til at handle om, hvordan dagtilbud og forældre kan hjælpe hinanden med barnets sproglige udvikling.
Derfor har Ann-Laura Stisen og hendes kollegaer valgt, at tema-aktiviteterne skal være en naturlig del af de pædagogiske rutiner.
”Vi integrerer fx bevægelseslegene i de andre ting, vi foretager os. Det kan være, at vi hopper som en flamingo på vej ud til toilettet, eller at vi strækker hals som en giraf, når vi sætter os til bordet. Det skal være et naturligt led i dagligdagen. Vi sender sms’er ud til forældrene i børnepausen fra 13.30 til 14, hvor vores børn har en stillepause, og hvor alle skal ligge ned og hvile sig. Det skal være noget, der kan fungere på sigt og glide naturligt ind i vores hverdag,” siger hun.

Uddrag fra forældreinformation

I Væksthuset har vi fokus på at styrke børnenes motoriske kompetencer. Det har vi, fordi der er en tæt sammenhæng mellem bevægelse og læring. Forskning viser, at ”børn lærer med kroppen forrest” (Hjerneforsker Kjeld Fredens). Med andre ord vil det sige, at jeres børn kommer til at klare sig bedre i skolen, når de skal lære alfabetet, lære at læse, lære matematik osv, hvis de er dygtige motorisk.
Hvis vi skal sikre, at jeres børn bliver de dygtigste i landet, har vi brug for jeres hjælp. Hvis vi skal nå målet, skal alle børn også lave bevægelse derhjemme og i tiden, hvor de ikke er i børnehave.
For at klæde jer som forældre godt på til den opgave, arbejder vi med et projekt, der hedder ’Bevægelse i forældresamarbejdet.’
Målet med projektet er at introducere jer for de vigtigste grundbevægelser (de sansemotoriske fokuspunkter), som jeres børn skal kunne – og samtidig give jer ideer og tips til, hvordan I sammen med jeres børn kan øve jer på bevægelserne derhjemme. (…)
Under hvert tema kommer i til at modtage SMS’er med fakta om hvorfor det er vigtigt, at I arbejder med bevægelsestemaerne. Derudover kommer I til at modtage konkrete eksempler på øvelser, I kan lave, som er tilpasset jeres hverdag. I vil også ved hvert bevægelsestema modtage filmklip på AULA, der illustrerer de enkelte øvelser.