Forældresamarbejde om hjemmelæring skaber helhed i barnets liv
Forskningen viser, at socialt udsatte børn klarer sig bedre, hvis daginstitutionen sørger for at have fælles mål med forældrene og engagerer sig i at vise dem, hvordan de kan skabe læring derhjemme. Derfor er det synd, at der har været en vis berøringsangst overfor begrebet hjemmelæring i Danmark, mener Stine Elverkilde, der derfor netop har udgivet en bog om emnet.
Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj
Den engelske forskning omkring hjemmelæringsmiljøer er tung og overbevisende.
Den siger helt kort fortalt, at et stimulerende hjemmelæringsmiljø i vidt omfang kan opveje andre risikofaktorer for barnets udvikling som fattigdom, lavt uddannelsesniveau hos forældrene og social udsathed. Man kan også beskrive det på en anden måde: Hvis socialt udsatte forældre stimulerer deres barn ved, at de leger med barnet, taler med barnet, læser højt for barnet og giver barnet stimuli som fx at gå på biblioteket, har barnet rigtig gode chancer for at klare sig godt i skolen og i resten af livet – trods fattigdom og andre risikofaktorer. Barnet udviser også færre tegn på hyperaktivitet og er bedre til selvregulering.
Samme forskning viser også, at socialt udsatte børn klarer sig bedre, hvis deres børnehave engagerer sig i at vise forældrene, hvordan de skaber god hjemmelæring – fx ved at opfordre forældrene til at læse højt for deres børn derhjemme, give dem bøger med hjem og undervise dem i, hvordan man giver en god læringsoplevelse.
Konkurrencestaten i børneværelset
Det er den forskning, der gør, at Stine Elverkilde har bidt sig fast i begrebet og har udgivet en bog om forældresamarbejde og hjemmelæringsmiljøer. Stine Elverkilde arbejder som konsulent på det pædagogiske område og har en række leder- og undervisningsstillinger inden for den pædagogiske verden bag sig.
”Begrebet hjemmelæringsmiljøer har desværre fået en negativ klang i debatten i Danmark. Man går i modstand mod at ville ”give forældrene lektier for”, og man synes, det er grænseoverskridende at blande sig i familiernes børneopdragelse og i deres hjemmeliv. Jeg tror også, at noget af modstanden lægger sig i kølvandet af debatten om skolificering af daginstitutionerne. Man har set begrebet hjemmelæring som et forsøg på at føre konkurrencestaten ind i børneværelset,” siger Stine Elverkilde.
Forældre vil gerne hjælpes
Stine Elverkilde mener faktisk, at modstanden mod hjemmelæring skaber øget chanceulighed.
”Hvis man skal sætte tingene på spidsen, er det de privilegerede, hvis børn, der nok skal klare sig, der frabeder sig hjælp. Det er dem, som har modstand på, at vuggestuen og børnehaven vejleder dem om deres hjemmeliv. Men når de gør modstanden til noget principielt, kommer de til at stå i vejen for, at de mindre ressourcestærke får støtten,” siger Stine Elverkilde.
Hun påpeger, at undersøgelsen ’Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner’, der blev foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut i 2016, viser, at danske forældre efterspørger mere støtte af dagtilbuddet, end de rent faktisk får:
”Undersøgelsen viste blandt andet, at syv ud af 10 forældre ønsker hjælp til børnenes læring, og at halvdelen af alle forældre ønsker hjælp til, hvordan de kan styrke deres børns sproglige udvikling. Det store flertal oplevede ikke, at de fik den hjælp. Et af de mere tankevækkende resultater var desuden, at 45 procent af de tosprogede forældre, der var med i undersøgelsen, efterspurgte hjælp til opdragelse og til, hvordan de sætter grænser for deres børn. Så der er et stort uforløst potentiale,” siger Stine Elverkilde.
Ikke one size fits all
Det er en misforståelse, hvis man tror, at arbejdet med hjemmelæringsmiljøer indebærer, at pædagogerne skal ind i familiernes privatsfære, siger Stine Elverkilde.
”Det er slet ikke det, det handler om. Grænsen er for længst overskredet, når vi tror, at vi ved bedre, og når vi bliver moraliserende og bedrevidende. Men vi skal sørge for at have et fælles mål med forældrene, og vi skal stille vores viden og kompetencer til rådighed. Alle forældre vil deres børn det bedste, og det er det, vi skal samarbejde om,” siger Stine Elverkilde, der derfor også slår fast, hvor vigtigt det er at have øje for den lokale kerneopgave.
”Der er ikke nogen one size fits all i det her. Man skal selvfølgelig tage udgangspunkt i de børn og de forældre, man arbejder med. Er det en daginstitution på Østerbro, hvor samtlige forældre læser bøger for deres børn derhjemme, og som tager deres børn med på kunstmuseum og i teatret, er det jo ikke der, man skal indlede forældresamarbejde om hjemmelæringsmiljøer i forhold til fx sproglig udvikling. Det vil være i bedste fald være unødvendigt og i værste fald møde modstand, fordi forældrene vil føle sig talt ned til. Men derfor kan man stadig forestille sig at samarbejde omkring hjemmelæring kunne være relevant. Det kunne eksempelvis være i forhold til at styrke børnenes selvhjulpenhed – hvis det altså er et behov. Det centrale er altid at tage udgangspunkt i den pædagogiske faglighed og behovet hos de børn, man arbejder med.”
Forskellighed giver lighed
Stine Elverkilde påpeger, at der også kan være brug for differentiering inden for det enkelte dagtilbud.
”Alle børn og familier er forskellige og skal behandles forskelligt, hvis de skal have lige muligheder. Jeg ved, at der kan være en berøringsangst i forhold til at lave tiltag i forhold til enkelte familier. Men min erfaring siger, at jo mere professionel man er, og jo mere bevidst man er om, hvad man vil, jo mindre berøringsangst bliver man. Det handler om, at man sammen med forældrene skal tage udgangspunkt i det fælles ønske om at gøre det bedst mulige for barnet,” sige Stine Elverkilde, der generelt mener, at der er tendens til, at man smører indsatserne for tyndt ud,
”Vi har nogle børn i Danmark, der ikke kan vente på en ekstra indsats. Derfor har vi ikke tid til at gøre alt muligt for alle mulige. Indsatsen skal fokuseres der, hvor behovet er. ”
Bog om hjemmelæringsmiljøer
Stine Elverkilde har udgivet bogen ’Forældresamarbejde om hjemmelæringsmiljøer’, som formidler viden og erfaringer fra både forskning og praksis om, hvorfor hjemmelæringsmiljøer er en væsentlig del af det samlede forældresamarbejde, hvad begrebet dækker over i en professionel kontekst, og hvordan samarbejdet kan gribes an i praksis.
Bogen indeholder kapitler af Brenda Taggart, Bodil Høyer Damsgaard, Betina Byriell Larsen, Maibritt Iversen, Kristina Avenstrup og Sine Hudecek, Suzanne Krogh og Søren Smidt samt Justin Markussen-Brown.
’Forældresamarbejde om hjemmelæringsmiljøer’ er udgivet på Dafolo Forlag i 2021.
Forskningen bag
Den engelske forskning, der henvises til i artiklen, er det såkaldte EPPSE-studie, the Effective Pre-school Primary and Secondary Education Projekt. Forskeren Brenda Taggert refererer studiets resultater indgående i kapitel 1 i ’Forældresamarbejde om hjemmelæringsmiljøer’.