Britt siger farvel
Hvis nogen havde sagt til 31-årige Britt, at hun ville komme til at være formand for LFS i 32 år, ville hun have grinet dem lige op i ansigtet. ”Jeg ville have sagt, at det kommer aldrig til at ske. Det gjorde det så, og jeg fortryder ikke. Men hvis jeg fik et liv mere, ville jeg bruge det som pædagog på socialområdet sammen med de skæve eksistenser, som jeg er så glad for at arbejde med,” siger Britt Petersen. Hun siger farvel til formandsposten i november 2022, når denne repræsentantskabsperiode udløber.
Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj
Da Britt Petersen blev formand i 1990, var håbet om en fusion med BUPL og SL stadig levende. Til gengæld var en stor gruppe københavnske pædagoger rasende over, at LFS havde indgået forlig med Københavns Kommune om 1000 ekstra pladser i de københavnske dagtilbud og dermed sagt ja til større børnegrupper over hele byen.
Den kun 31-årige socialpædagog overtog dermed en organisation, der stod foran forandringer og heftig intern debat – og som var stærkt præget af parti politik. Hun var dog ikke nogen fagpolitisk novice. Hun blev nemlig tillidsrepræsentant ganske kort efter ansættelsen på sin første arbejdsplads Sundbyvang og blev kort tid efter fællestillidsrepræsentant med frikøb 10 timer om ugen.
”Jeg kom næsten direkte fra arbejdspladsen til ledelsen af LFS. Jeg blev opfordret til at stille op som suppleant i 1983 og blev så medlem af forretningsudvalget i 1987 og formand i 1990,” siger Britt Petersen, der efter eget udsagn var kompromiskandidat til formandsposten.
”Jeg havde ikke en partibog. Det betød, at jeg blev accepteret af både DKP-fløjen og oppositionen, som mestendels bestod af et sammenrend af partier på den øvrige venstrefløj.”
Man får snavsede fingre
Fusionen med BUPL og SL blev aldrig til noget.
”Det er ærgerligt, for vi har som pædagogiske medarbejdere mistet magt og indflydelse på den konto. Men hvis vi var langt fra hinanden i 1990, har vi bevæget os endnu længere væk fra hinanden med årene. Så fusionen er død. Det, tænker jeg, den er.”
1000-pladsers aftalen resulterede i en mangeårig borgfred mellem politikere og LFS og var med til at grundlægge det samarbejde, der har kendetegnet Britt Petersens formandsperiode.
”Vi blev på baggrund af den aftale fredet for de værste besparelser i en lang årrække og slap for mange af de salaminedskæringer, andre områder blev udsat for. Det var det værd. Jeg er altid gået efter indflydelse og efter at få de bedste resultater for vores medlemmer. Vi har i min tid valgt at gå ind i maskinrummet for at få indflydelse. Det gjorde vi også, da klyngestrukturen blev skabt, selv om det gav utilfredshed. Det er klart, at man får snavset fingrene til undervejs, fordi man bliver nødt til at tage medansvar for nogle beslutninger. Men det har givet resultater,” siger Britt Petersen, der gerne indrømmer, at hun har været standby ved telefonen, når de københavnske politikere har forhandlet budgetter, fordi de typisk har ringet til hende undervejs for at forhandle delementer, før de endelige aftaler blev indgået.
”LFS har indflydelse i København, og det har vi blandt andet fået ved at være troværdige samarbejdsparter. Det har været en af de vigtigste ledestjerner for mig som formand: At være troværdig til alle sider.”
Den uartige pige i klassen
En anden ledestjerne har været aldrig at komme for langt væk fra medlemmerne.
”Det er en generel sygdom i fagbevægelsen, at de politiske ledelser glemmer, hvad der betyder noget for medlemmerne på gulvet. Man overser værdien af det helt grundlæggende medlemsarbejde som lønaftaler og så videre. Jeg har ikke villet havne i nogen højere luftlag, hvor jeg bare sad ved de fine mødeborde, så jeg er gennem alle årene fortsat med at sagsbehandle og fx lave lønaftaler,” siger Britt Petersen, der erkender, at hun af nogle i forbundet FOA og i det øvrige FH bliver betragtet som den uartige pige i klassen. Det gælder eksempelvis, når hun gang på gang gennem årene har plæderet for, at de politiske ledelser i fagforeninger ikke må tjene væsentligt mere, end de medlemmer, de er valgt af, og som de repræsenterer.
”Det er vigtigt at huske, at det ikke bare er mig som person, der har stået med den holdning. Det er hele LFS. Vi er i det hele taget lidt mere besværlige end de andre afdelinger i FOA, og vi stiller nogle andre krav. Det positive er, at vi er begyndt at opleve en åbenhed over for, at vi tilfører organisationen noget godt på den måde.”
Spørger man Britt Petersen hvilket resultat fra sin formandsperiode, hun er mest stolt af, kommer svaret prompte:
”Vi fik lavet nogle rigtig gode forhåndsaftaler, da lokallønnen blev indført omkring år 2000. Man kunne have frygtet en helt individuel løndannelse. Men det undgik vi, og jeg er ret stolt af, at både pædagoger og pædagogmedhjælpere er stillet ret godt som grupper.”
Hun er til gengæld direkte ked af, at det ikke er lykkedes at få politikerne til at gøre mere for de specialiserede områder, hvor hun synes, at både medarbejdere og borgere med handicap og psykisk sygdom er utrolig dårligt stillet.
”Det er en sorg, at København er blevet en by, hvor man helst skal være rig og rask for at have det godt. Det er trist, for København burde være en by for alle. Men Metropol-trenden har taget overhånd.”
Ikke en indkøbsforening
Det er en sund fagforening med en god økonomi, som Britt Petersen overleverer til en ny politisk ledelse.
”Men LFS skal fortsat passe på. Der er sket en ændring, fra dengang jeg begyndte og til i dag. Halvdelen af vores medlemmer er hos os, fordi de har en holdning om, at man selvfølgelig er medlem af en fagforening. Men der er også en stigende gruppe, der har en ”hvad kan I gøre for mig” tankegang. Så den eneste fakkel, jeg vil sende videre, er en advarsel om, at vi ikke skal falde i den fælde, som jeg synes, mange faglige organisationer er faldet i – at gøre sig selv til en slags indkøbsforening med medlemstilbud. Det er ikke vores kerneydelse og bliver det aldrig. Det er oplagt, at LFS tilbyder medlemmerne at komme gratis på Arbejdermuseet. Men jeg synes ikke, det er oplagt at tilbyde rabat på Tivoli.”
Britt Petersen er netop nu efter eget udsagn i de sværeste måneder af sit arbejdsliv i LFS.
”Jeg skal passe på ikke at få lagt nogle spor og få startet nogle ting, der binder en fremtidig ledelse i LFS. Det er en udfordring, for når man sidder på min post, lægger man grundlæggende mange nye spor ud hver dag. Men når man har været med så mange år, som jeg har, skylder man sine efterfølgere, at de kan komme til og bedrive deres egen ledelse.”
Der har været en pris
Britt Petersen har grundlæggende været på arbejde 24 timer i døgnet gennem 32 år.
”Når man er formand, passer man altid sin telefon og sin mail. Også når man er på ferie. Når der er overenskomstforhandlinger, budgetforhandlinger eller kriser, så er man på – uanset om der er fødselsdag i familien.”
Hun lægger ikke skjul på, at der har været en pris.
”Erling, min mand gennem 22 år, vidste, hvad han gik ind til. Men han har givet afkald på en hel del på grund af mit arbejde. Og det er nok meget godt, at jeg ikke har fået biologiske børn. For det havde ikke ladet sig gøre på en forsvarlig måde – i hvert fald ikke i de første år, jeg var formand. Dengang blev der ikke taget hensyn til, om politikerne havde et privatliv. Der tror jeg heldigvis, at tingene har ændret sig. Det er nemmere i dag. Men jeg er heldig, at jeg har tjenestemandspension, så jeg kan gå fra som 63-årig. Nu er det min mands tur til at få noget tid, og jeg har også gamle forældre, jeg gerne vil nå at være noget mere for. Og skulle jeg komme til at kede mig, er der altid nogle skæve eksistenser, der har brug for en hånd.”
Hilsen fra ...
”Jeg var utrolig glad for det tætte samarbejde, jeg havde med Britt gennem 10 år efter forbundssammenlægningen i 2005. Der var altid hjælp at hente for mig som ny sektorformand, der i starten bestemt ikke kendte alle faggrupper lige godt, og jeg fik en kæmpe respekt for Britts store viden og altid solidariske tilgang til at løse også de svære faglige opgaver. Det er vist ikke for meget sagt, at Britt ofte er meget kontant i sin kommunikation. I de år vi arbejdede sammen, var jeg aldrig i tvivl om, hvad Britt mente. Der blev aldrig gået om den varme grød, og det satte jeg stor pris på.”
Jakob Sølvhøj, MF for Enhedslisten, fhv. formand for pædagogisk sektor i FOA
”Britt Petersen er en dygtig fagforeningskvinde, og man er aldrig i tvivl om, at hun er på medlemmernes side, men samtidig er hun en dygtig og strategisk forhandler, der er helt klar over, at begge parter skal kunne se sig selv i et resultat. Hun har været med til at lande mange gode aftaler, men jeg synes, at hendes største resultat er, at hun har fået sat en helt ny politisk dagsorden. Det er i høj grad hendes fortjeneste, at der i dag arbejdes seriøst med tillidsbaseret ledelse og arbejdsfællesskaber. Hun indså ret tidligt, at det er vigtigt at kæmpe for løn og pension - men at det er også en fagforeningsopgave at kæmpe for arbejdsglæde og trivsel.”
Frank Jensen, Socialdemokratiet, fhv. overborgmester i København
”Jeg vil gerne takke Britt for at have været en virkelig god samarbejdspartner for kommunen og socialområdet. Jeg har kun oplevet Britt som en virkelig ordentlig og troværdig repræsentant for LFS. Britt er et menneske, der er god til relationer, og så har Britt hjertet på rette sted. Så selvom jeg godt kan forstå, at Britt efter 32 år vælger at stoppe, så kan jeg godt frygte, hvad det betyder for de mest udsatte og sårbare i vores kommune. Så kære Britt, alt det bedste fremover.”
Mia Nyegaard, Radikale Venstre, kultur- og fritidsborgmester i København. Fhv. socialborgmester
”Årh, jeg ville ønske, at Britt blev lidt længere! Inden jeg mødte Britt, var jeg ikke i tvivl om, at Britt er en, som man skal lytte til. Når nogen omtaler Britt, så er der altid en dyb respekt og anerkendelse. Britt er ekstremt vidende og kender hvert et hjørne af Københavns Kommune. Hun er meget respekteret af de faglige organisationer og af forvaltningen. Britt har en helt særlig rolig og faglig måde at udtrykke sig på, hvor hun kan komme igennem med det meste, tror jeg. Britt er for mig et forbillede som fagforeningskvinde – hun er meget stærk. Britt har slet ikke været så ”tudetosset” for de københavnske fagforeninger.
Katrine Fylking, formand for Københavns Lærerforening
”Britt besidder en enorm viden, og jeg har ikke tal på, hvor mange gange der er blevet refereret til en gammel aftale, der formentlig i sit spæde udkast er nedfældet på en serviet eller lap papir. Britt har nemlig altid haft en evne til at finde løsningen, hvad enten det er en lokal forhandling med Københavns Kommune, eller når der skulle forhandles overenskomster med KL. Jeg er ikke i tvivl om, at der er en enorm respekt om Britt og hendes faglighed blandt samarbejdspartnerne, både i FOA, men også i kommunerne og i KL.
Jeg har heller aldrig været i tvivl om, hvornår Britt synes, noget er lidt for langt ude eller en halvdårlig idé. Der kommer som regel et ”nu, siger jeg bare helt stille og roligt” som indledning, inden hun så fortæller temmelig klart, hvad hun mener om sagen. Britt har en særlig ro over sin person. Når budgetterne i København igen stod for skud, og Britt gik ind i til TR-møderne, så blev der lyttet og diskuteret på en meget ordentlig måde. Også de gange hvor det var svært.
Det er ikke bare Britt, der går af, men en af de største faglige kapaciteter i hovedstadsområdet. Og personligt skylder jeg Britt en stor tak for det samarbejde, vi har haft. Det har været lærerigt, trygt og udviklende. Så alt godt til Britt fremover. Du kan være mere end stolt over dine mange år som faglig aktiv på vegne af fællesskabet.”
Thomas Enghausen, næstformand i Forbundet FOA, fhv. formand for almenområdet i LFS
“At arbejde samme med et menneske, der holder fokus på bolden, først og fremmest vil styrke kerneopgaven gennem arbejdsfællesskab, og som ved, at man kommer længst med samarbejde, har været en fornøjelse. Og med et stærkt blik for hvordan den offentlige sektor kan udvikles, tæft for den politiske ledelse og en eminent evne til at finde de bedste fælles løsninger, også når det er svært, er Britt, og med hende LFS, blevet en af mine vigtigste samarbejdspartnere. Det har hun været uden at glemme sit bagland. Jeg har aldrig været i tvivl om, at Britts perspektiv kommer af den pædagogiske verden og med de ansattes vilkår for øje. Britt har gjort København til et meget bedre sted at være barn og ung, og Britt har gjort LFS til en fagforening, man ikke kommer uden om i København. Tak for samarbejdet, dine input og dine fingeraftryk. Det kommer jeg til at savne.”
Tobias Børner Stax, administrerende direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune
”Jeg har personligt sat stor pris på Britts strategiske overblik og forståelse af faglige og politiske muligheder, når der skal skabes resultater for medlemmerne. Hun er en meget dygtig forhandler og har bidraget med stor og vigtig viden ind i fællesskabet. Der har altid været kamp lige til stregen og det er en uvurderlig demokratisk kvalitet i en mangfoldig organisation. Her er det helt på sin plads at sige: TAK tillidsmand.”
Mona Striib, formand for Forbundet FOA
”Britt har altid for mig været et kæmpe forbillede med hendes store viden og empati for sine medmennesker. Hun har sin egen ydmyghed og alligevel stærke meninger. Jeg har altid oplevet, at jeg havde Britts støtte, og hun har altid på en sober måde hjulpet mig på rette vej, hvis jeg lavede fejl eller løb den forkerte vej. Hun er et så stort menneske, at hun ikke behøver at tage æren for alt, men godt kan leve med, at andre får æren og roserne.”
Pia Bah, klyngeleder i VVKF og medlem af hovedbestyrelsen i LFS
”Første gang jeg mødte Britt var i 81/82. Hun gik ikke meget op i fraktionskrigene mellem kommunisterne ogden øvrige venstrefløj, som fyldte meget den gang. Til gengæld var hun meget engageret i det direkte faglige arbejde, og vi fik et rigtig godt samarbejde. Det blev til 38 års tæt samarbejde i LFS, LFS's HB, Pædagogisk sektor og FOA's HB. Jeg husker ikke mange uenigheder undervejs, men derimod et stærkt samarbejde i forbindelse med de forskellige forbundsstrukturforslag og modeller, som ville medføre mindre selvbestemmelse og medbestemmelse for LFS, pædagogisk sektor og de forskellige faggrupper.
Jeg kender ingen, der som Britt har styr på alle medlemsgruppernes overenskomster og evnen til at sætte sig ind i nyt fagligt stof. Hendes hjerte har altid banket for LFS, som hun har kæmpet for med næb og klør, både overfor arbejdsgiverne og i forbundet. Jeg ved, at Britt kunne have drevet det vidt hos såvel arbejdsgivere som forbund, men Britt harikke haft øje for andet end LFS.
Det er et arsenal af faglig og fagpolitisk viden og erfaring, der nu holder op. Britt ønskes et langt og godt otium, det har hun fortjent.”
Olaf Christensen, fhv. tillidsvalgt og ansat i LFS 1979 - 2017
”Britt har været en enestående repræsentant og leder for LFS. Jeg har kendt Britt gennem de seneste 20 år fra rådhuset, men særligt gennem mine perioder som borgmester for BUF og SOF. Jeg har altid trygt kunnet ringe til Britt om råd til problemer og LFS’ syn på sagen og bud på løsninger.
Britt har aldrig holdt kritik tilbage, hvis det var berettiget, men hun har altid været løsningsorienteret og har holdt blikket på sagen, på medlemmerne og borgerne og med et fast blik på, at de svageste skulle i første række.
Der er rigtig mange budgetløft på socialområdet, specialområdet og børneområdet, som aldrig var blevet til noget uden Britts aktive medvirken. Med Britt er en aftale er en aftale. Hun leverer hurtige svar og kontant tale, men Britt er også utroligt grundig, og hun har et enestående blik på detaljen. Britt har været en faglig styrke for LFS og hele København. Tak for enestående samarbejde og god vind.
Jesper Christensen, Socialdemokratiet, fhv. børne- og ungdomsborgmester og socialborgmester i København