Nulvækkepolitik giver nul mening
For meget søvn i institutionen kan få nattesøvnen til at skride. Det kan skabe en ond spiral, hvor barnet kompensations-sover i institutionen. Derfor er individuelle søvnaftaler vejen frem, mener søvnvejleder Karen Kildahl, som ikke er imod, at man vækker børn – bare man har den rette viden i bagagen.
Tekst og foto: Agnete Solvej Christiansen
Må man vække et barn, der sover middagslur og virker træt? En del institutioner har en såkaldt nul-vækkepolitik. Men en nul-vække politik kan faktisk gøre, at børnene sover for lidt på døgnbasis. Sådan lyder det fra Karen Kildahl. Hun er søvnvejleder hos Babyinstituttet, der vejleder forældre til børn i alderen nul til fem år.
”Jeg tror, at når nogle institutioner har en nul-vækkepolitik, så er det fordi, de kigger på det enkelte barn. Det pædagogiske personale observerer, at barnet er træt og derfor skal sove. Ligesom et barn, der er sultent, skal have mad, og det giver jo god mening, men ligesom et barn der spiser enorme mængder eftermiddagsmad ikke spiser aftensmad, vil et barn, der har sovet tre timer til middag ikke nødvendigvis have et søvnpres, som giver god søvn om natten også,” siger hun.
Tæt samarbejde er nødvendigt
Løsningen på børn, der kommer trætte i institution, og som ikke kan sove om aftenen, når forældrene forsøger at putte dem, skal findes i, at forældre og institution får et endnu tættere samarbejde omkring børnenes søvn, end de allerede mange steder har i dag.
”Søvn kan skabe frustration både i hjemmene og i institutionen, men det er slet ikke nødvendigt,” siger Karen Kildahl.
Karen Kildahl har gennem sit arbejde som søvnvejleder haft over 2.000 familier gennem hænderne og vejledt dem i at få deres børn til at sove bedre. Sideløbende med det har hun gennemtrawlet meget af den forskning og viden, der findes om søvn.
Søvnens matematik
Karen Kildahl har brugt sin opsamlede viden til at udvikle en metode, som hun kalder søvnens matematik. Søvnens matematik er skabt med udgangspunkt i, at vi alle har et søvnbehov, som afhænger af, hvor gamle vi er.
”Man ved for eksempel, at et barn på 18 måneder cirka skal sove 13 timer i døgnet. Det, som man gør i søvnens matematik, er, at man tager udgangspunkt i, hvor mange vågne timer barnet har. For Anne på 18 måneder betyder det, at hun har 11 vågne timer, fordi hun jo sover 13 timer,” siger Karen Kildahl.
Når man er 18 måneder, så kan man være vågen cirka fem-seks timer ad gangen.
”Hvis man hjælper barnet med at være vågen nogenlunde lige lang tid på hver side af luren, så hjælper man barnet med at få den rytme, som vi anbefaler til voksne, hvor man er vågen 16 timer og står op og går i seng på nogenlunde samme tidspunkt. Min erfaring er, at man kan hjælpe barnet til at få den rytme ved at planlægge sammen med forældrene,” siger Karen Kildahl og tilføjer:
”På grund af signalstoffet adenosin, som kroppen udskiller, så er det optimalt, hvis der er nogenlunde lige lang vågentid på hver side af luren. Vi ved nemlig, at børn, der sover igen, kort tid efter de er vågnet og har lang vågentid længere på dagen, bliver kulrede om aftenen. Overtrætheden gør, at de har svært ved at sove. Disse børn vil også stå tidligere op om morgen pudsigt nok,” siger hun.
Der er lavet meget forskning i søvn hos voksne, men da det ikke er etisk forsvarligt at lave forsøg på børn, så har man ikke sikker viden om, hvorvidt de samme mekanismer, der gør sig gældende for voksne, også gælder børn. Karen Kildahl baserer den viden, hun har om børns søvn på de erfaringer, som findes i litteraturen samt gennem de mange tilbagemeldinger og erfaringer, hun har fået fra de familier, som hun vejleder gennem sit arbejde hos den private virksomhed Babyinstituttet, der vejleder forældre.
Forskellige sovetider
Søvnens matematik tager udgangspunkt i, hvornår det enkelte barn står op, og medregner, hvor lang en lur det enkelte barn sover. Derfor vil det enkelte barns lur-tidspunkt være forskellig, da alle børn jo ikke vågner på det samme tidspunkt hver dag og sover den samme længde middagslur. Det er dog udgangspunktet for søvnens matematik, at børn på den samme alder har brug for den samme mængde af søvn i løbet af et døgn.
”Hvis Anne står op klokken seks om morgenen, skal hun puttes hen ad 11.30. Det kan være, at hun er sådan et barn, der sover tre timer til middag. Og det er rigtigt fint, men så mangler hun stadig 5,5 timers vågentid, og det betyder, at hun skal sove klokken 20,” forklarer Karen Kildahl.
Ganske anderledes kan det for eksempel se ud for Malthe. Han står op klokken fem og sover kun halvanden time til middag. Malthes lur ligger tidligere på dagen, fordi han står op tidligere, og så sover han kun halvanden time. Det betyder ifølge søvnens matematik, at han nærmest skal sove omkring klokken 18.
”Det er ikke noget problem hjernemæssigt. Der, hvor problemet opstår er, hvis børn sover for meget eller for lidt,” siger Karen Kildahl.
Søvn avler ikke søvn
Når Karen Kildahl vejleder familier med børn mellem nul-fem år, fortæller de nogle gange, at institutionen sammenkæder en god middagslur med at få en god nats søvn.
”Man skal hjælpe børn til at sove det, som de har brug for, men at søvn avler søvn og bliver ved med at avle søvn er ikke rigtigt. Når børn sover sin nattesøvn plus en for lang lur, så påvirker det kvaliteten af den næste nats søvn, og så bliver barnet mere træt,” siger Karen Kildahl.
Karen Kildahl har set eksempler på, at det pædagogiske personale putter et barn, der kommer træt i institution, og lader det sove, indtil det ikke kan længere.
”Sover barnet for få timer i døgnet er det helt rigtigt, at søvn avler mere søvn, men fakta er bare at nogle børn sover for lidt i døgnet, fordi man ikke hjælper dem ind i en mere hensigtsmæssig rytme. Og fordi man ikke kan tvinge børn til at sove, må man nogle gange tvinge dem til at være vågne for at få brudt rytmen og få dem op på den mængde søvn og den rytme som gør at hele døgnet fungerer,” siger Karen Kildahl.
Hun påpeger, at det kan starte en negative spiral, hvis barnet sover for længe til middag, fordi forældrene så først kan få barnet til at sove klokken 22 eller 23.
“Det er klart, at når man kun er halvandet år, så er man rigtigt træt, når man kommer i institution efter kun at have sovet otte timer om natten. Det betyder, at barnet kompensations-sover i dagtimerne.”
Individuelle soveplaner
Det er Karen Kildahls erfaring, at man kan sikre, at det enkelte barns rytme ikke skrider, ved at institutionen og forældrene i samarbejde laver søvnens matematik og på den måde tilrettelægger det enkelte barns soveplan.
”For at hjælpe børnene til at opnå en optimal udvikling, så kræver det, at man tager individuelle hensyn til det enkelte barn,” siger Karen Kildahl.
Karen Kildahl understreger, at man ikke skal vække børn i tide og utide, da det er vigtigt at værne om børns søvn, men efter hun selv har sat sig ind i litteraturen og forskningen om søvn, har hun erfaret, at søvn er mere kompliceret end, at det giver mening at have en nul-vækkepolitik.
“Jeg har søgt bredt, dybt og højt. Der er mig bekendt ingen forskning, der peger i retning af nul vækning er vigtigt, men hvor meget vi sover, der betyder noget. Jeg oplever hos mange af de familier, jeg vejleder, at nul vækning kan give store problemer,” siger Karen Kildahl.
“Naturlig” rytme kan forhindre trivsel
Karen Kildahl bruger Signe på to år som eksempel. Hun sover tre timer i vuggestuen. Hun sover meget tungt, for hun sover ikke så meget om natten. Signes forældre kan ikke få hende til at sove før kl. 23 om aftenen, og de sidste timer inden puttetid er nærmest en brydekamp.
“Vuggestuen ser en træt pige i dagstid og lader hende naturligvis sove. Men det betyder, at Signe kun sover otte timer natten. Og med sine tre timer i dagstid kan hun kun skrabe sig op på 11 timers søvn i døgnet, ” siger Karen Kildahl.
Hun mener, at løsningen er, at man vækker Signe efter 1,5 times middagslur, for så ville forældrene angiveligt kunne putte Signe kl. 19, og så ville hun pludselig sove 11, 5 timer om natten, have brug for mindre søvn i dagstid og sove 13 timer i døgnet.
“Vækningen giver bedre i søvnens signalstoffer og flere timer på døgnbasis. For slet ikke at tale om bedre aftener i familien,” siger Karen Kildahl.
Karen Kildahl kunne komme på mange eksempler, hvor den “naturlige” rytme forhindrer trivslen. Man ved fra forskningen, at voksnes søvn kan placeres på mange måder, uden at det har konsekvens for hjernen, men at det er vigtigt, at hjernen får søvn nok og får sine søvncyklusser uden for mange forstyrrelser. Derfor skal man vække med respekt for søvnens stadier og ikke vækkes i dyb søvn. Her er hjernen nemlig 30 minutter om vende tilbage til normal.
“For nogle er et døgn med tre timers lur og 10 timers nat en fantastisk løsning. Det er jo bare perfekt. Jeg taler både med frustrerede forældre og pædagoger om nulvækkepolitikkens fordele og ulemper. Jeg forstår begge sider. Men jeg vil godt slå et slag for at vi altid kigger på barnet, trivslen og hele døgnet,” siger Karen Kildahl.
Hvad de forskellige typer søvn gør for barnet
Videnskaben inddeler søvn i fire faser:
Fase 1. Let søvn – NREM. Her glider barnet langsomt ind i søvnen og vækkes derfor også nemt. En del vil påstå, at de slet ikke sover her. Muskelaktiviteten nedsættes.
Fase 2. Andet stadie af let søvn NREM. Her glider barnet et lag dybere ned i bevidstheden, og hjernebølgerne bliver langsommere. En stor del af søvnen foregår i den lette søvn. Den lette søvn arbejder på vores hukommelse, og man kan sige, at her flyttes viden, vi har fået i dagens løb, fra USB-stikket op på harddisken. Det er også her børn, der øver sig på nye bevægelser virkelig får glæde af søvnen.
Fase 3. Dyb søvn (NREM) Her er vi så dybt, som man kan komme under søvnen. Hjernebølgerne bliver på et EEG signal store og meget langsomme. EEG er en måling af hjernens elektriske signaler. Muskelaktiviteten er under dyb søvn minimal, og vi er svære at vække. Faktisk mener man, at mennesker, som vækkes i dette stadie er 30 minutter om at genvinde deres fulde hjernefunktion. Den dybe søvn er vores hjernes rengøringskone. I dette stadie bliver der ryddet op og gjort rent. Hjernen skylles bogstaveligt talt ren af cerebrospinalvæske. Flere gram skidt om dagen. Når hjernens USB-stik er fyldt, skal stikket rensen. Noget skal slettes. Vi skal jo ikke huske alt, vi oplever. Faktisk vokser hjernen, mens vi er vågne og tager stimuli ind, men under søvnen skrumper hjernen, så der bliver plads til nye ”data”. Ellers ville der ikke være plads sådan helt fysisk, derfor ved man også, at man lærer dårligere, hvis man ikke har sovet. Og man husker dårligere det, som man har lært, hvis man sover dårligt bagefter. Hjernen producerer store mængder dyb søvn først på natten. Jo længere ud på morgenen, vi kommer, jo mindre dyb søvn.
Fase 4. REM: Nogle børn vågner efter dyb søvn. Måske efter 20 minutters lur. Nu bliver søvnen nemlig igen lettere end i andet stadie af den lette søvn. Denne fase af søvnen hedder REM søvn. REM står for ”Rapid eye movement” og kan kendes på, at øjnene bevæger sig hurtigt bag øjenlågene. Det er interessant, at hjernen her er lige så aktiv, som når vi er vågne. Til gengæld er kroppen lammet. Det er smart nok, så vi ikke udlever det, som vi drømmer. REM-søvnen bidrager til vores kreativitet, læring, den hjælper os med at organisere, forudse fare og finde gode løsninger. Meget REM søvn ligger i tiden ud på morgenen. Derfor er der også mange børn, som vågner netop i REM-søvnen meget tidligt ud på morgenen. REM-søvnen er også en stor medspiller i at kalibrere vores følelser. Den forbinder gamle oplevelser med nye og ”punkterer” svære følelser.
Søvnbehov
1 år 13-14 timer
2 år 13 timer
3 år 12 timer
4 år 11,5 time
5 år 11 timer
Kilde: Karen Kildahl.
6 år 10,5 – 11 timer