17.8.2022 |

Sådan skaber du et godt forældresamarbejde

”Jeg ønsker, at pædagogerne bliver mere bevidst kompetente i forhold til, at nogle helt konkrete ord og handlinger er bedre end andre. Og jeg ønsker, at de bliver lidt mindre ydmyge. Når kommunen sender et nyt koncept ud, eller der kommer nogle konsulenter og fortæller dem, hvad de skal gøre, så må de gerne stole lidt mere på deres egen faglighed, for det er dem, der står i det hver dag,” siger tidligere dagtilbudsleder Tina Brandt. Hun er medforfatter på en bog om pædagogens relationskompetence, der netop er udkommet.

Tekst og foto: Agnete Solvej Christiansen

Relationer mellem mennesker består af så mange forskellige elementer, at de er komplekse at forstå.

Men den nye bog ”Pædagogens relationskompetence – Kendetegn og betingelser” går gennem en lang række praksisnære eksempler i dybden med alle de helt fine processer i det pædagogiske arbejde, som gør at børn udvikler sig og trives. Bogen kommer desuden med forslag til, hvordan man kan skrue op for det, der virker.

Bogen kombinerer praksisnær forskning med virkeligheden i daginstitutionerne. Den ene af bogens forfattere, Tina Brandt, kender daginstitutionsverdenen indefra gennem et langt arbejdsliv, som pædagog og daginstitutionsleder. Hun blev landskendt, da hun som konsekvens af forholdene sagde op som leder af Børnehuset Hurlumhej i dokumentaren ”Hvem passer vores børn”. Den anden forfatter, Louise Klinge, har i mere end 10 år forsket i relationer mellem børn og fagpersoner.

Kompetent forældresamarbejde

Det er ikke kun pædagogens relationskompetence i samspillet med børn, som man i bogen kan læse om, men også hvordan den kommer til udtryk i samarbejdet med børnenes forældre.

”Forældresamarbejdet og vigtigheden heraf er desværre overset både i uddannelsen af pædagoger og i den pædagogiske praksis. Det er bekymrende, fordi forældre og pædagoger sammen og hver for sig har afgørende betydning for, hvordan et barn udvikler sig og trives, og for hvordan barnets to verdener hænger sammen,” kan man læse i bogen.

Tina Brandt peger på, at der ligger uendelige mængder af viden hos forældrene, som kan hjælpe til at forstå et barns udtryk og adfærd. Det gælder viden og erfaring om barnets liv uden for institutionen. Kendskab til familiens normer og værdier, rutiner, glæder og udfordringer vil med andre ord gøre det pædagogiske personales arbejde lettere.

I et forskningsprojekt fra 2015 angiver pædagoger forældresamarbejdet som det mindst vigtige at prioritere, når de ikke kan nå alt. Og det selvom det er et lovkrav, at det fremgår af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om børns trivsel, læring og udvikling.

I en undersøgelse fra tænketanken DEA har man spurgt 350 dagtilbudsledere om deres oplevelser med at ansætte nyuddannede pædagoger. Af den undersøgelse fremgår det, at lederne oplever, at forældresamarbejdet er særligt udfordrende for nyuddannede.

Tre behov

Louise Klinge og Tina Brandt trækker i deres bog på de amerikanske psykologer Edward Deci og Richard Ryan, som gennem årtiers undersøgelser med forskere fra store dele af verden har påvist, at alle mennesker har tre psykologiske behov, vi skal have opfyldt, før vi trives og udvikler os optimalt. Det er behovene for at opleve autonomi – at vi har en indflydelse på vores eget liv. At opleve kompetence – at vi kan håndtere de udfordringer, som vi står overfor. Og at opleve samhørighed – at vi hører til og er vigtige for et fællesskab. Det gælder for børn, men også for børnenes forældre.

”Man kan imødekomme forældrenes autonomibehov ved at sørge for tydelighed, gennemsigtighed og give gode grunde bag regler og forventninger. Det giver en oplevelse af meningsfuldhed, som er helt afgørende for at mennesker kan tilslutte sig noget – og dermed opleve autonomi” er en af pointerne, som de to forfattere bruger teorien til at komme med.

Tydelige rammer

Man kan være tilbøjelig til at tro, at forældre selv kan regne ud, hvorfor der er regler om det ene eller andet, men det kan de ikke nødvendigvis. Det er institutionen, det vil sige lederen og personalet i fællesskab, og eventuelt i samarbejde med forældreråd eller bestyrelse, der beslutter regler eller rammer.

”Rammer og regler bør altid tage udgangspunkt i pædagogiske argumenter. De må ikke være så bundne, at de ikke til enhver tid kan forandres, hvis der er gode grunde til det. Forældre bør til stadighed have mulighed for at kunne stille spørgsmål til institutionens praksis,” siger Tina Brandt og lægger vægt på, at det altid er de professionelle, som både har ansvaret for at gøre opmærksom på rammerne på en måde, som ikke gør forældrene forkerte, og for at imødekomme forældrenes eventuelle ønske om at få en forklaring på en bestemt regel eller praksis i institutionen.

Understøt forældrenes kompetencebehov

Forudsigelighed og tydelige forventninger er med til at gøre forældrene trygge ved det pædagogiske personale og institutionen og muliggør, at de oplever sig kompetente. Tina Brandt peger på, at nyhedsbreve er en mulighed for at imødekomme forældrenes behov for at føle sig kompetente.

Man kan bruge nyhedsbreve til på en anerkendende måde skabe en tydelig struktur, udtrykke positive forventninger og stille opgaven klart og tydeligt ved for eksempel at henstille til at forældrene taler sammen ude i garderoben.

”Når voksne mennesker står op og taler med hinanden på en stue er det ekstremt forstyrrende for de børn og voksne, der er i gang med at lege, spille spil eller andre aktiviteter. Er et barn mødt klokken 7, vil det klokken 9 have oplevet op til 21 gange, at en forælder kommer med sit barn. Mange børn og forældre ankommer samtidig, og forældrene vil gerne enten hygge sig med at tale med hinanden eller udveksle beskeder og hyggesnakke med personalet,” skriver Tina Brandt og Louise Klinge i bogen.

Giv noget af dig selv

For at imødekomme forældres samhørighedsbehov kan det pædagogiske personale, når det er muligt, spørge ind til forældrenes øvrige liv.

”Det kan være mormors sygdom eller det nye arbejde. Det vil ikke blive opfattet som utidig indblanding og nysgerrighed. Pædagogerne er tit tæt på familierne, fordi de er vidner til alle aspekter af familiens liv, sygdom, skilsmisser, flytninger, mærkedage og så videre,” skriver Tina Brandt & Louise Klinge. De opfordrer til, at man også som professionel deler lidt ud af sig selv.

”Man kan godt være personlig uden at blive privat. Det betyder ikke, at pædagogen som den professionelle kan bruge forældrene som fortrolige. Pædagogen må aldrig glemme den asymmetriske relation. At det er pædagogen, som er på arbejde og i sidste ende har magten til at gribe afgørende ind i familiernes liv, for eksempel ved at underrette de sociale myndigheder om bekymringer.”

Relationskompetent praksis over for forældre

Smil, og vær imødekommende over for forældrene.
Øv dig i forældrenes navne, og brug dem
Lyt aktivt – nik- små anerkendende tilkendegivelser.
Position: Vær så vidt muligt i øjenhøjde. Hvis du sidder ned, og forælderen står, så rejs dig.

Agér omsorgsetisk

Vær rollemodel: Tal respektfuldt om alle børn og andre forældre. Indrøm, hvis du har taget fejl af noget.
Bekræft noget positivt i forældrene: Selvom Mayas mor måske ikke altid har styr på skiftetøjet, så sig det højt, den dag, du oplever, at hun har købt nyt regntøj i den rette størrelse: “Hvor er det dejligt, at du har sørget for, at Maya kan lege ude, selvom det regner.”
Lad forældrene praktisere et etisk ideal: “Vil du lave kaffe til forældremødet?” “Jeg har lagt mærke til, at du interesserer dig meget for dagligdagen i institutionen. Var det ikke noget for dig at stille op til bestyrelsen?” ”Jeg synes, det er svært for Asger at sige farvel om morgenen i øjeblikket. Jeg har brug for, at vi sammen finder ud af, hvordan vi gør det bedst for ham.”
Indgå i dialog med forældrene: “Jeg vil gerne tale med dig om, hvorfor vi tager på ture på den måde, vi gør. Lige nu skal jeg dog have en gruppe med til rytmik. I morgen er jeg her ti minutter i ni. Hvad siger du til, at vi taler sammen dér?”

Understøt forældrenes behov for autonomi:

Forældrenes autonomibehov understøttes bl.a. gennem inddragelse og valgmuligheder. Lad forældrene få så mange valg og så megen indflydelse som overhovedet muligt:

“Har du nogle ønsker til, hvilken børnehavestue dit barn skal gå på, når det flytter fra vuggestuen?”
“Vi vil gerne have Oliver med på aktiviteten med løbecykler, hvad synes du om det?”
“Vi kunne godt tænke os at hjælpe Olga med at få smidt bleen. Hvordan ser det ud hjemme hos jer i forhold til at give det den tid og opmærksomhed, der er brug for?”

Pædagogens Relationskompetence – Kendetegn og betingelser er udgivet på akademisk forlag, som en del af EDUK-serien, som giver viden til fagprofessionelle, studerende, ledere og beslutningstagere inden for det pædagogiske område om, hvordan man kan understøtte børn og unge, så de har det godt, mens de vokser op og videre i livet som livsduelige, kompetente og ansvarsfulde borgere.

Vejledende pris: 240 kr.

Mit LFS