Om at forstå sig selv forlæns og baglæns
Kirsten Gunvor Løth, formand for LFS
I dag, hvor jeg sidder med denne leder på skærmen, kommer jeg i tanker om den dag for fire uger siden, hvor jeg ubesindigt kastede fire bøger ned i ferierygsækken.
En dag, jeg havde set frem til meget længe. Men som havde hektiske dage i halen på sig, og som havde haft lidt for mange opgaver til min smag. Hvor jeg var irriteret over, at jeg ikke havde fået tænkt over, hvilke bøger jeg skulle have med. For det er det, jeg glæder mig allermest til ved mine ferier. At læse. Forsvinde. Lade tankerne tage på vandretur. Og være stille – det gik dog så som så med det, hvis I spørger min mand.
Sommerferien blev nu alligevel den bedste i mange år. Jeg har ligget vandret på den sunde måde. Jeg har stået med albuerne ud af togvinduet, ligesom da jeg som 4-årig var på Interrail med min far, og kigget på bjerge og søer, dale og tunneler. Jeg har vugget i sovevogne og er vågnet med tykke øjenlåg. Og da jeg åbnede den første bog, startede fire ugers vandretur for mine tanker. Mens kroppen lå vandret, tog tankerne på rejse i bøgerne. Videre ud i verden. Hjem til mine børn. Ind i bøgerne igen. Og langt væk fra arbejdet og formandshvervet.
De fire ugers ferie har givet ilt til hjernen. Og jeg har i bedste Søren Kierkegaard stil levet ferien forlæns og forstået den baglæns.
Jeg fik ikke lagt en plan for, hvilke bøger jeg skulle have med. Og det var i situationen umanerlig træls. Men i bakspejlet afspejler de fire romaner, jeg fik læst, min og jeres hverdag og arbejdsliv på godt og ondt. Det, vi rammes af, og hvordan vi håndterer det. De handlede om mennesker, der kæmper for, at deres nærmeste får et bedre liv, end de selv har haft. Om målet der for nogen helliger midlet. Om at være draget af de sociale medier og samtidig virkeligt at hade dem. Om kærlighed og ægteskaber. Om ikke at passe ind i alt for smalle normer. Og om at stå fast. Og jeg slugte dem råt.
Nu er jeg på arbejde igen. Det gør jeg forlæns. Vi ser ind i et efterår, hvor vi skal have konkretiseret lige præcis det, som er vigtigt for jer medlemmer. I skal kunne se, hvad jeres fagforening kæmper for. I skal opleve, at vi gør vores ypperste for at nå målene. At vi siger, hvad vi gør, og at vi gør, hvad vi siger. Og vi valgte skal forstå baglæns, om vi har gjort vores bedste, og om det er godt nok.
Det vil vise sig på efterårets generalforsamlinger, om I oplever, at vi siger, hvad vi gør, og gør, hvad vi siger.
Jeg håber, at sommerferien har givet jer det samme som mig. At jeres tanker har været på vandretur. Og at de vandrer tilbage til et trygt arbejdsliv, hvor der er ilt til hjernen til at leve et rart liv.
Jeg håber også, at I vil møde op til efterårets generalforsamlinger og repræsentantskabet og fortælle os, om vi er på rette vej.
P.S. Den nyeste bog på natbordet er tredje genlæsning af ”100 års ensomhed”. Den har en legendarisk indledning på 2,5 linje. Klar anbefaling fra jeres formand.