Unge fritidsjobbere giver mere tid til børnene
I Blomsterkassen på Nørrebro kan de pædagogiske medarbejdere koncentrere sig om børnene om eftermiddagen, for fire fritidsjobbere i alderen 13 til 15 år klarer opvask, vasketøj og affald. Pædagogisk leder Marie Rehfeld kalder ordningen for win-win. Men hun synes slet ikke, at potentialet i at tilbyde fritidsjob udnyttes nok, for det kan holde udsatte børn fra gaden.
Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj
15-årige Amiin har det store smil på, mens han effektivt klarer eftermiddagens opvask i Blomsterkassens køkken.
Og pædagogisk leder Marie Rehfeld er da også imponeret over drengens evner.
”Han krævede næsten ingen oplæring, han tog bare fat med det samme,” siger Marie Rehfeld, som hørte om fritidsjob-ordningen fra en kollega, da hun blev leder i vuggestuen i Titangade i februar 2022.
Fritidsjobordningen er et kommunalt tilbud, som både formidler fritidsjobs for 13 til 24-årige og betaler lønnen.
Ordning med bonus
Da Marie Rehfeld fik sin første fritidsjobber, var formålet først og fremmest at aflaste de pædagogiske medarbejdere om eftermiddagen, så de kunne bruge tiden på børnene i stedet for at køre madvogne ned, vaske op og ordne vasketøj. Men hun fandt hurtigt ud af, at ordningen har flere sidebonusser.
”Der er en klar samfundsgevinst. Vi ligger i et område, hvor der bor en del udsatte familier. Det er godt for de børn at få et meningsfuldt fritidsjob, hvor de får kendskab til arbejdsmarkedet, og hvor de får anerkendelse og oplever, at de gør en forskel,” siger Marie Rehfeld.
Det vil Amiins mor, Kaaho Said, gerne skrive under på. Det er nemlig hende, der har kæmpet for at finde fritidsjob til sønnen, som er den mellemste af hendes tre drenge.
Mine børn skal lære at arbejde
”Jeg er meget bekymret for at bo på Nørrebro med mine drenge. Jeg er bange for bandeproblemer og for kriminalitet, og jeg er bange for, at de kommer i dårligt selskab, og at de bruger deres tid på at rende rundt på gaderne. Jeg vil også gerne have, at mine børn finder ud af, at det er vigtigt at arbejde,” siger Kaaho Said.
Hun var derfor selv opsøgende for at finde ud af, hvordan hun kunne hjælpe sin søn til at finde et job, og Amiin og hun blev ledt mod fritidsjob-ordningen via et socialpædagogisk projekt, der arbejder i området omkring Mjølnerparken, hvor familien bor.
”Jeg var meget glad, da han fik jobbet her, og jeg kan mærke, at han er i godt humør de dage, han skal være i Blomsterkassen. Det betyder meget, at de er søde mod ham, når det er hans første job. Og de er virkelig søde,” siger Kaaho Said, der bare er ærgerlig over, at Amiin kun må arbejde fem timer om ugen, og at ansættelsen højst må vare fem måneder.
Fem måneder er for kort tid
Marie Rehfeld er også ærgerlig over de korte ansættelser og det korte timetal.
”De unge er en stor hjælp. Men det tager tid at lære dem at kende og at lære dem op, så det ville være meget mere hensigtsmæssigt, hvis de kunne være her i længere tid, og i hvert fald frem til de bliver 15, hvor de har mulighed for at søge andre former for jobs. Jeg er overbevist om, at det også ville være en socialt forebyggende indsats. For jeg får flere og flere ansøgninger fra drenge som Amiin, hvis forældre gerne vil holde dem væk fra gaden. Mange af dem er kun 13-14 år og kan ikke få job i eksempelvis supermarkeder,” siger Marie Rehfeld, som også gerne så, at timetallet blev sat op i sommerferien.
”Hvis man ikke skal på ferie med sin familie, er seks ugers ferie lang tid, og så fylder et fritidsjob på fem timer altså ikke så meget.”
13-årigt naturtalent
Blomsterkassens leder understreger, at det ikke kun er udsatte unge, der arbejder i Blomsterkassen efter skoletid, og at hun er begyndt at se flere potentialer i de unge kollegaer.
”Jeg er faktisk begyndt at se det i et rekrutteringsperspektiv, selv om det selvfølgelig er på den lange bane. Men vi har haft en skøn oplevelse med en 13-årig, der en dag skulle vente lidt på, at en af stuerne var færdig med madvognen. Stuepædagogen sagde, at hun da gerne måtte lege med børnene, og pigen gik i legekøkkenet og satte en restaurantleg i gang, hvor hun fik engageret en hel børnegruppe, og hvor hun som et naturtalent brugte alle sprogteknikkerne. Så vi er faktisk begyndt at bruge hende på stuen. Og så kan man da håbe, at hun senere i sit liv husker det som noget, der var så positivt, at det vækker hendes interesse for faget,” fortæller Marie Rehfeld.
Du kan læse mere om fritidsjob-ordningen på www.kk.dk/fritidsjob.
Ny lov om lommepengejob er ikke tilstrækkelig
Den 1. juli trådte en ny lov, der sikrer, at kriminalitetstruede børn og unge i alderen 13 til 17 år har ret til et fritidsjob, i kraft. Det er bopælskommunen, der skal tilbyde jobbet.
Men loven er slet ikke tilstrækkelig, mener Marie Rehfeld.
Det er nemlig kun unge, der har haft en sag i Ungdomskriminalitetsnævnet, eller hvor der er dokumentation fra politiet om, at de har begået kriminalitet, der har fået retten til et job.
”Og det er jo tudetosset, at man ikke prøver at forebygge, før skaden er sket. I mit perspektiv burde man udvide ordningen, så mange flere børn får muligheden – især børn i udsatte områder – og så de kan få lov til at arbejde det samme sted i længere tid og i ferierne, så de ikke bruger så meget tid på gaden. Et fritidsjob betyder også, at de tjener lommepenge, og at de bliver mindre fristede til at skaffe sig penge på anden vis.”