Der går ild i bordet, når man forsøger at diskutere køn 

Drenge klarer sig dårligere end piger i skolen. Derfor nedsatte den tidligere børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil en ekspertgruppe, der skulle komme med forslag til løsninger. Men den nuværende minister Mattias Tesfaye hældte anbefalingerne ned ad brættet med den begrundelse, at han ikke vil gøre børnehaver og skoler til en arena for identitetspolitik. To eksperter, der arbejder med børn og køn fra hvert deres perspektiv, ærgrer sig over, at det er blevet betændt at diskutere kønsroller hos børn.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj 

Ord som transkønnet og personlige pronominer optræder slet ikke i rapporten. Børn og unge, der tilhører LGBT+ gruppen, fylder seks linjer i den 40 sider lange ’Rapport fra ekspertgruppen om køn’. 

Rapporten indeholder til gengæld en lang række anbefalinger, som alle handler om, at der er behov for at gøre både dagtilbud og uddannelsesinstitutioner mindre kønsstereotype. Formålet er at give alle børn et bredere syn på sig selv – så drenge eksempelvis i højere grad kan se sig selv blive pædagoger og sygeplejersker, mens piger kan forestille sig at blive håndværkere og teknikere.

Christian Aabro er lektor og daginstitutionsforsker ved Københavns Professionshøjskole.

Han opfatter ikke sig selv som tilhørende den normkritiske eller identitetspolitiske fløj. Og han synes faktisk, at rapporten er fornuftig.

”Rapporten er fagligt velfunderet, og anbefalingerne er gode. Jeg opfatter dem ikke som politiske,” siger Christian Aabro.   

Ministeren var skuffet

Alligevel reagerede børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye med tydelig skuffelse og afstand. Han udtalte, at han kun kunne bruge en af anbefalingerne i rapporten, nemlig den om at ansætte flere mandlige medarbejdere i daginstitutionerne. 

”Jeg har ingen intentioner om at gøre børnehaver og skoler til en arena for den ophedede, identitetspolitiske debat,” som ministeren sagde til Berlingske Tidende i slutningen af april.   

Jacob Graack er lige som Christian Aabro ansat på Københavns Professionshøjskole. Han underviser i normkritik på pædagoguddannelsen og har blandt andet været med til at skrive fagbogen ’Normkritik i pædagogisk praksis’.

Jacob Graack ærgrer sig over, at det generelt er blevet en kampplads at diskutere køn.

”Der er jo ingen, der er i tvivl om, at både piger og drenge har det svært på hver sin måde. Men hvis vi ikke må diskutere kønsroller, bliver det meget vanskeligt at gøre noget ved det,” siger Jacob Graack.

Kønsstereotyper er ikke problem

Jacob Graack oplever, at diskussionen om køn i dagtilbud og skole lynhurtigt kommer til at handle om, at ”må drenge nu ikke længere lege med biler” og ”skal vi til at sige hen i stedet for han og hun”.

”Det er som om, samtalen aldrig får lov til at blive seriøs. Det kan undre, for der er solid forskning, der viser, at vi behandler drenge og piger forskelligt, og at der allerede fra vuggestuen er helt klare forventninger til, hvad henholdsvis piger og drenge vil lege med, hvordan de opfører sig og så videre. Så vi anbringer dem i en snæver kønsrolle fra begyndelsen, og det har naturligvis konsekvenser,” siger Jacob Graack.

Børne- og ungdomsministeren er imidlertid ikke enig i præmissen. Han ser nemlig ikke kønsforskelle i valg af erhverv som et generelt problem:

”Det er ikke et samfundsproblem, at der er flest kvinder på jordemoderstudiet og flest mænd på mureruddannelsen. Man kan kalde det kønsstereotypt. Men jeg synes ikke, det er noget, vi skal bruge samfundsressourcer på at lave om,” siger Mattias Tesfaye til LFS Nyt.

Anderledes med pædagogfaget

Mattias Tesfaye synes til gengæld, at det kønsstereotype skal brydes på nogle områder:   

”Når det handler om pædagogfaget, er det anderledes. Fordi det er vigtigt, at børn har både kvinder og mænd at spejle sig i. Derfor er jeg enig med ekspertgruppen, når de siger, at der bør ansættes flere mandlige pædagoger i børnehaven. Men derudover er det rigtigt, at jeg synes, der er langt mellem snapsene fra ekspertgruppen. Jeg savner flere konkrete anbefalinger. Særligt fordi vi står med så vigtigt et samfundsproblem med faglige forskelle mellem drenge og piger,” siger Mattias Tesfaye.

Her hopper kæden af for Jacob Graack:

”Det er altså ikke nok bare at forestille sig, at man kan ansætte flere mænd i børnehaverne, som ministeren siger. For vi får ikke flere mænd til at uddanne sig til pædagoger og interessere sig for at blive ansat i vuggestuer og børnehaver, medmindre vi ændrer noget i den kønsstereotype måde, vi opdrager dem på,” 
siger Jacob Graack og tilføjer:

”Det vil være godt for mangfoldigheden med flere mænd, men vi skal også bare huske på, at de skal ansættes på deres pædagogiske kvalifikationer – og ikke bare på, at de er mænd.”

Det handler ikke kun om LGBT+ 

Jacob Graack er bevidst om, at begrebet normkritik for mange er blevet synonymt med begreber som identitetspolitik og woke, og at det er LGBT+ vinklen, der ofte kommer til at stjæle fokus. 

”Hver gang man diskuterer normkritik, bliver LGBT+ vinklen fremhævet. Men i virkeligheden handler normkritik jo om at give alle børn flere deltagelsesmuligheder. Den unuancerede LGBT+-vinkling er på den måde med til at polarisere debatten, hvilket desværre lader til at gøre det til en bedre historie i medierne. Og det kan man ærgre sig over,” siger Jacob Graack, der tror, at det også kan være del af baggrunden for, at ministeren har valgt at lægge afstand til ekspertgruppens anbefalinger:

”Han har muligvis ikke lyst til at blive kædet sammen med noget, der kan opfattes som for progressivt på det her område.” 

Tilbage til de klassiske dyder

Den vurdering deler forsker Christian Aabro.

”Det var en tidligere minister, der satte ekspertgruppen i gang, og der er nu tale om en minister, der har helt anderledes holdninger på området. Og så tror jeg også, at det spiller ind, at vi har et presset socialdemokrati, som har valgt at gå til højre i stedet for til venstre, og som slår sig op på at ville tilbage til de klassiske og traditionelle dyder, fx omkring arbejdsmoral, mådehold og håndfasthed Det rimer ikke særlig godt på at ville pille ved de traditionelle kønsroller,” siger Christian Martin Aabro, der som forsker har oplevet på egen krop, at samtaler om køn og kønsroller har det med at stikke helt af.

”Der går simpelthen ild i bordet hos selv fredelige mennesker. Hvis man forsøger at drøfte, om det er hensigtsmæssigt at kategorisere børn ud fra deres køn, bliver det lynhurtigt til noget med ”skal vi nu også bede toårige tage stilling til deres køn”. Det er nærmest, som om vi snakker om en destabilisering af samfundet som sådan. Emnet er totalt betændt og gør noget ved os.”

De skal være, som de har lyst til

Christian Aabro kan være frustreret over politiseringen af emnet. Han er medforfatter til forskningsrapporten ’Køn i børnehaven’, som udkom i 2023, og som viser, at der stadig er en høj grad af kønsstereotyp tænkning i danske daginstitutioner.

”Man giver drengene en highfive og komplimenterer pigerne for den fine kjole. Man forventer, at det er drengene, der vil med ud at spille fodbold, og man regner ikke med, at de kan forstå en detaljeret besked – de modtager til gengæld langt flere irettesættelser end pigerne,” siger Christian Aabro.

Når Christian Aabro gerne vil have sat mere fokus på emnet, handler det om at give det enkelte barn mere plads til at udvikle sig:

”Børn er forskellige. De skal have lov til at være akkurat, som de har lyst til, for det er den måde, de bedst udfolder deres potentiale. Hvis vi som voksne træffer en række kønsbaserede valg for dem, indsnævrer vi deres muligheder, allerede fra de er små. Hvis vi lærer den lille pige, at hun nok bedst kan lide at lege med dukker, og hvis vi lærer den lille dreng, at hans naturlige valg er de vilde lege, så træffer vi nogle valg for dem, som ikke er hensigtsmæssige,” siger Christian Aabro.

Ekspertgruppen

Den 21-personer ekspertgruppe omfatter blandt andet repræsentanter fra forskningsinstitutioner, skoler, gymnasier og LGBT-miljøet og har været under ledelse af Claus Holm, leder af forskningscentret DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse) ved Aarhus Universitet. 

Udvalgte anbefalinger lyder:

Dagtilbud:

• Der skal laves systematiske forsøg med at reducere uhensigtsmæssige betydninger af køn.
• Stat og kommuner skal have fokus på at opnå en mere mangfoldig personalegruppe i dagtilbud.
• Regeringen skal prioritere forsøgs- og udviklingsaktiviteter med fokus på køn i pædagogisk praksis.
• Det skal stå i dagtilbudsloven, at personalet skal arbejde for at fremme ligestilling og modvirke kønsstereotyp praksis.

Folkeskole:

• Undervisningsministeriet skal lave forsøg med at styrke en reflekteret pædagogisk praksis i folkeskolen.
• Kommunerne skal understøtte en mere praksisorienteret undervisning.
• Køns- og ligestillingsperspektiver skal fylde mere i læreruddannelsen.
• Ministeriet skal lave en undersøgelse, der kan belyse, hvorfor flere drenge end piger skoleudsættelses.
• Elever i folkeskolen skal have en bredere uddannelsesvejledning. 

Gymnasier:

• Undervisningsministeriet skal lave en analyse af årsager til forskelle mellem standpunkts- og prøvekarakterer for drenge og piger.
• Gymnasielærere skal som del af pædagogikum undervises i, hvordan man fremmer ligestilling og mindsker uhensigtsmæssige betydninger af køn. 

Læs mere

Læs hele ’Rapport fra ekspertgruppen om køn’ via www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2024/april/240411-ekspertgruppe-om-koen-er-klar-med-anbefalinger

Læs forskningsrapporten ’Køn i børnehaven’ via www.ucviden.dk/da/publications/køn-i-børnehaven-en-forskningsrapport