Brug hænderne for hovedets skyld
At lave et bål, bygge en hule eller bage et brød er helt almindelige eksempler på “craft”. Anne Kirketerp er forsker og ophavskvinde til craftpsykologien, som viser, hvordan handlinger, der er helt almindelige i den pædagogiske praksis, har en enormt sundhedsfremmende virkning for både store og små.
Tekst: Agnete Solvej Christiansen Foto: Hans Christian Jacobsen
Anne Kirketerp har et hus, som hun er i gang med at sætte i stand. Når hun går ud i sin have om morgenen, kan det være for at skifte et enkelt bræt eller to på huset.
“Lige pludselig er klokken 16, og jeg har hverken spist eller været på toilettet,” siger hun med et grin. Måske fordi hun selv kan høre, at det lyder utroligt, at hun kan glemme tid og sted på den måde.
Positiv selvforglemmelse
Historien om, hvordan Anne Kirketerp kan glemme tid og sted, når hun reparerer sit hus, er et eksempel på den positive selvforglemmelse, der kan opstå, når vores hænder arbejder. Med en term lånt fra psykologien, hedder tilstanden flowtilstand. Det er den samme tilstand, som en gruppe børn i en børnehave, der er i gang med at bygge hule og glemmer tid og sted, kan komme i.
”Flowtilstand er nok den mest optimale tilstand et menneske kan være i,” siger Anne Kirketerp.
Gennem mere end 30 år har Anne Kirketerp beskæftiget sig med, hvordan håndens arbejde er godt for hovedet. Hun har døbt forskningsområdet Craft-Psykologi. Hun har en baggrund som håndarbejdslærer og blev sidenhen psykolog og forsker og tog en ph.d. i kreativitet og motivation ved Syddansk Universitet. I dag arbejder hun selvstændigt som forsker i eget firma ”Center for Craft-psykologi”, som hun er stifter af.
Belønning fra hjernen
Craft betyder grundlæggende, at man udfører en eller anden form for materialitet. Det kan være, at du snitter pinde eller bager brød. Det kan også ske, når du vander blomster eller rydder op. Det er dog vigtigt, at du faktisk kan lide det, som du gør.
“Du får kun mange af de sundhedsfremmende effekter, hvis du faktisk kan lide det, som du gør, så hvis du hader at rydde op, vil du oftest ikke have samme grundlæggende lyst til at gøre det, og så vil det være svært at være i flow med det. Fordi vi så hele tiden fokuserer på at få det overstået. Det er nemmest at være i flow med noget, som vi kan lide at gøre,” siger Anne Kirketerp.
Der sker nemlig noget i hjernen, når vi bruger vores hænder.
“Vi får en mikrodosering af dopamin. Dopamin er kroppens belønningshormon, og man kan måle, at der sker en udløsning af dopamin, når vi har en langvarig flowoplevelse. Det vil sige over en halv time. Dopamin hjælper os med at kalibrere, balancere, serotoninbalancen, altså får vi godt humør og tilfredshed til gengæld for vores arbejde,” siger Anne Kirketerp.
Passivitet duer ikke, flow kræver nemlig, at man er medskaber af aktiviteten.
“Når man sidder på Instagram eller sidder og ser en film, bliver man passivt underholdt. Så du er ikke i flow, når du sidder og ser fjernsyn, selvom det godt kan virke afslappende” siger Anne Kirketerp.
Stressfri tilstand
For at være i flow kræves det, at man laver noget, der ikke er for svært, så man bliver stresset, og ikke er for nemt, så man får overskudsopmærksomhed, der kan gå til negative grublerier.
“Flowoplevelsen er grundlæggende vigtig for mennesker. Det er den eneste tilstand, hvor kroppen ikke producerer stresshormonerne adrenalin og kortisol,” siger Anne Kirketerp.
Faktisk er det mere afslappende at være i flow end ikke at lave noget, påpeger Anne Kirketerp.
“Flow er nedsættende for stressoplevelsen i kroppen. De fleste vil nok tænke, at det er mest afslappende at lave ingenting, Men det er det faktisk ikke, for når vi laver ingenting, så har vi tendens til at have de her grublerier, som ‘åh nej, hvad tænker de andre om mig.’ Vi får en selvrefleksivitet, som virkelig kan lave en masse negative grublerier. Ikke alle vil have den tendens, men rigtig mange vil,” siger Anne Kirketerp.
Flow giver feedback
Feedback er helt centralt for at være i flow. Feedbacken kan for eksempel komme fra en voksen til et barn, der klatrer i træer.
”Det er essentielt for barnets flowoplevelse og dermed udvikling, at der er en voksen til at sige, ”se hvor sej du er”, eller ”hvis du sætter foden lidt anderledes, så kan du komme højere op.” Fordi det fastholder barnets mulighed for at blive i legen.
Det er også muligt at få feedback fra selve materialet.
“Hvis du strikker, så får du feedback fra masken på pinden, og hvis du laver ler, kan du få feedback fra skålen, der skvatter sammen. Det er derfor at craftaktiviteter er så vildt effektive til at til at fastholde folk i flow, fordi der er feedback 100 procent øjeblikkeligt, når du laver det,” siger hun.
Foredrag om craftpsykologi i LFS
Anne Kirketerp holder medlemsforedrag i LFS den 8. oktober. Tilhørerne kan forvente at høre om de helt grundlæggende aktive ingredienser i, hvorfor det er sundt at lave håndarbejde og håndværk.
Tilmelding via www.mitlfs.dk.