Sandt eller falsk: Er generation Y og Z mere besværlige på arbejdsmarkedet?
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
Det er blevet populært at lave generelle karakteristikker af de forskellige generationer: Er du født mellem 1946 og 1964, er du boomer og dermed kikset på de sociale medier og mangler sandsynligvis forståelse for de unges bekymringer for klima, racisme og MeToo.
Hvis du er født mellem 1965 og 1980, hører du til generation X, som var den først generation, der for alvor gik i daginstitution, som er curlingforældre, og som har ry for at være en myreflittig generation.
Og så er der generation Y og Z, født henholdsvis i 1981 til 1996 og 1997 til 2010. De to generationer bliver gang på gang bliver skudt i skoene, at de ikke arbejder hårdt nok, og at de skifter job for ofte – at de er hurtige til at smutte, hvis de bliver utilfredse.
Men Morten Frederiksen, som er sociolog og leder af den samfundsvidenskabelige forskning og uddannelse på Roskilde Universitet, kan dog hurtigt aflive myten om, at de yngre generationer på arbejdsmarkedet er mere ”dovne” eller ustabile end de foregående:
”Det har ikke noget på sig. Men det er nok sådan, at alle nye generationer bliver set på med en smule skepsis fra de ældre,” siger Morten Frederiksen, der har været med til at samle data til en omfattende undersøgelse, som udkom i slutningen af 2023, og som har spurgt mere end en halv million mennesker født i 1925 eller senere om, hvor vigtigt deres arbejde er for dem.
Undersøgelsen viser, at det er rigtigt, at de yngste generationer går mindre op i deres arbejde. Men det gjorde de foregående generationer også, da de var på samme alder. Arbejdsmotivationen topper, når man er midt i livet - uanset generation – og daler igen, når man nærmer sig pensionsalderen.
”Så det handler ikke om, at mennesker, der er født i en bestemt periode, har et særligt forhold til det at arbejde. Det handler om, at vores forhold til at vores arbejde ændrer sig ud fra vores livssituation. Hvis man er ung og er utilfreds med sit job, er man nok mere tilbøjelig til at sige op, end hvis man er midt i livet og har tre børn, der skal forsørges,” siger Morten Frederiksen.