Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Naturpædagogik
Af Elisabeth Lockert Lange
DER ER ALTID ÅBENT OG MASSER AF PLADS
Hvad er godt at have med i sin naturpædagogiske rygsæk, når man som dagplejer, medhjælper eller pædagog gerne vil åbne for børns oplevelse af naturen? Mange institutioner bruger naturen i stor stil og helt bevidst, mens andre lige er startet. Her følger nogle enkle råd.
Naturen er fuld af oplevelser set i barnehøjde – børn kan ganske enkelt godt lide naturen. Flere og flere pædagoger, medhjælpere og dagplejere bruger naturen som et ekstra rum, hvor børn kan bruge deres sanser, udvikle deres motorik, afprøve deres mod, opdyrke en interesse for dyr og planter og lære en masse om både sig selv og verden omkring dem.
Selvfølgelig kan man bare tage ud i skoven og se, hvad der sker, for noget skal der nok ske. Man kan også forberede sig og udstyre sig selv med en viden om, hvordan man som professionel kan skubbe på børns naturlige forskertrang. Man kan ligefrem samle en værktøjskasse med gode tips til, hvordan man kan åbne døren til børns oplevelse af naturen på vid gab.
En af de organisationer, der ved en del om børn og naturoplevelser, er Dansk Naturfredningsforening. De har gennem årene via videoer og pjecer taget børn med ud i naturen og givet dem ret til krat, som en af deres kampagner hed for et par år siden. De har også en hjemmeside med mange forslag til aktiviteter. Vi har her taget udgangspunkt i en vifte af deres materialer om børn og naturoplevelser.
Det helt afgørende er de voksnes egen tilgang til naturen: børn har brug for voksne, som er nysgerrige, kan forundres og se verden på ny. Børnene lærer selv nysgerrighed og opmærksomhed af nysgerrige og opmærksomme voksne, der peger, viser, fortæller og forklarer. Voksne, som ikke er nysgerrige, lærer børn ikke noget af.
Børnenes verden udvides, og deres sanser udvikles ved, at de voksne gør dem opmærksom på ting, de sammen kan se, høre, røre ved, lugte til og smage på. Børn falder ikke bagover af beundring, når de ser naturens skønhed, men de elsker at beskæftige sig med detaljerne – plukke små blomster, undersøge en tissemyre, en snegl eller kigge på små hoppende frøer. Og hvis man satser på de helt små dyr, er det også lettere at komme helt tæt på dem.
Brug for detaljer
De helt små børn har brug for masser af tid til at ligge i græsset og undersøge de små ting. Det får dem til at føle sig hjemme i naturen. Ofte skal de guides: ved at den voksne beder dem lukke øjnene for at lytte bedre, lader sin og barnets hånd glide hen over bark og føle på mos og blade, så barnet mærker det ru, det glatte, det bløde og det hårde. Den voksne kan nulre fx græs og planter mellem fingrene og lade barnet lugte til det, og selvfølgelig lade barnet smage på det man ved er ugiftigt. Hver årstid byder på sine oplevelser. Om foråret hvor naturen og dens dyr og planter vågner, sommerens varme og dufte, efterårets farver, regn af blade og muligheder for at indsamle kastanjer, bog og agern og vinteren med de mange fugle de steder, hvor der er godt med føde. Børnenes opfattelse af naturen bliver mere naturlig og afslappet, når man spiser med dem derude, og de tisser bag en busk. Og så elsker børn at samle på de ting, de finder, ting som man kan tale om bagefter og lave collager og andet af.
De lidt større børn har endnu mere brug for at tale med voksne om deres oplevelser i naturen. De søger mening med alt, og de tænker meget over livet og døden. Naturen er et oplagt grundlag for netop at tale om de store spørgsmål på en konkret og nærværende måde. De lidt større børn vil sætte pris på at få sammenhæng og overblik, fx gennem at komme højt til vejrs og få udkig; hvis man finder et godt højt udkigssted, kan man vende tilbage på flere årstider og se forskellen. Vand er et hit, børn kan bruge masser af tid på at undersøge et vandhul, fange haletudser og andre smådyr og undersøge dem. På stranden er der sten, skaller og tang, og børn elsker at samle. Samtidig lærer de at sortere, finde ligheder og forskelle. Når sneen ligger over landet kan man følge dyrespor og undersøge eller gætte på, hvem der lige gik forbi.
Når børnene samler ting, kan de have brug for redskaber som en sløv bordkniv, en lup, en pincet, et lille net eller si, plastikposer og plastikæsker med låg til fundene. Redskaber som det kan være godt at have med på turen. Også et hvidt stykke stof kan være nyttigt. Når man ryster en gren eller andet hen over det, falder insekterne og smådyrene ned og er langt lettere at se på den hvide baggrund.
At kunne improvisere
Naturen er sit eget sprog, og en verden der skal erfares og læres for at give mening. Derfor er det vigtig at sprogliggøre naturen for at hjælpe børnene med at forstå den. Helt enkelt ved at snakke om de dyr, planter og ting, som børnene samler.
Hvor den kommer fra, hvordan den udvikler sig, hvilken type det er, eller hvis man ikke ved så meget om netop det dyr eller den plante, bare hvordan den ser ud, bevæger sig, hvad den spiser osv. osv. – uden at tale barnet ihjel med sin viden. Og når barnet senere vender tilbage med sine reflektioner, at være åben, aktivt lyttende og interesseret spørgende. For på den måde at stimulere barnets nysgerrighed og lyst til at undersøge verden og fortælle om sine opdagelser og erfaringer. Det kan også være en god idé at tage billeder af det, børnene finder og dokumentere det på den måde.
Opdagelse og ophold i naturen er godt til at bryde faste sociale strukturer og give nogle børn succes og popularitet, børn som måske ikke har så meget af det i skolen eller institutionen. Disse børn er måske gode til at klatre i træer, gå balancegang, hoppe, springe og stikke hænderne i jorden. Børnene – og de voksne – får øje på nye sider hos hinanden. Det er vigtigt at være opmærksom på også denne side af naturpædagogikken og måske sørge for, at børnene prøver forskellige roller – og får ros. Og hvis der sker noget uventet, som der ofte gør i naturen? Måske siler regnen ned, hvor man egentlig havde planlagt en smuk vandretur. Så skal de voksne kunne gribe situationen og de muligheder, som altid findes, og improvisere. Når man søger ly, kan man være et dyr, som skal finde et sted at holde sig tør, og ud fra det fortælle historier sammen.
Den sunde natur
Naturen er ikke kun til naturopdagelse og naturoplevelse. naturen kan hvad som helst foregå, lige fra dramatik til rollespil, musik og højtlæsning.
Med andre ord kan man med succes lade børnene udkæmpe historiske slag og opføre et teaterstykke i naturen. Man kan finde træstammer, skaller og andre ting, som kan bruges som musikinstrumenter og forberede en hel koncert. Man kan via fantasirejser føre børnene tilbage i tiden, og man kan lade dem møde nisser og trolde.
Naturen er sund for børn, det bekræfter alle institutioner, som bruger naturen meget. Dels bliver de glade af at tumle sig i den, de får lys og luft, de undgår støj, de bliver mindre stressede, og de bliver mindre syge. De udvikler deres motorik, koncentrerer sig bedre, er mere kreative, har færre konflikter og er mere hensynsfulde over for andre. Ingen har til dato fundet negative konsekvenser af at være i naturen. I det hele taget er naturen et rum, hvor alt kan ske, hvor børn og voksne kan være åbne over for det ukendte – hvor nysgerrighed og engagement kan opdyrkes. Og så er den gratis, den er altid åbent og der er masser af plads at boltre sig på. Denne artikel er den sidste i temaet naturpædagogik, børn og udeliv.