Efteruddannelse

Af Elisabeth Lockert Lange

RYKKER DET?

Uddannelse er en god ting, men hvordan får man det til at give resultater på arbejdspladsen?

Tilstrømningen giver et tydeligt fingerpeg om, hvor meget pædagoger tørster efter uddannelse, kompetenceudvikling og opkvalificering.

Mere end halvanden hundrede pædagoger fra LFS og SL må klumpe sig sammen for at høre om fremtidens tendenser i uddannelsespolitik og kompetenceudvikling, om nytteværdien af uddannelse for praksisfeltet, og om mulighederne for økonomisk støtte til uddannelse.

En stribe uddannelsesinstitutioner er repræsenteret på temaaftenen. Vicekontorchef på handicapområdet i Københavns Amt Anders Bildsøe Lassen giver sin forvaltningssynsvinkel på fremtidens krav og udfordringer til pædagoger og uddannelse. Desværre er Københavns Kommune ikke tilstede, såvel politikere som embedsmænd har meldt fra til temaaftenen. Ærgerligt for de københavnske pædagoger at deres arbejdsgivere, som jo er dem der bevilliger pengene, og som lægger linjerne og prioriterer, ikke deltager.

I amtet lægges vægten især på rekruttering og fastholdelse.
»Området udvikler sig, og der er øget fokus på kvalitet og dokumentation. Dels kommer der nye opgaver til og nye måder at arbejde på, dels er kompetenceudvikling også vigtig for at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere« siger Anders Bildsøe Lassen. Set fra arbejdsgiverside er det et økonomisk problem, at personaleomsætningen er så stor, og de skal blive bedre til at fastholde unge pædagoger ved at give tilbud om opkvalificering og muligheder for karriere inden for systemet, mener han.

Færre uddannede til brugerne
Det får en deltager til at gøre opmærksom på problemerne i lønsumsstyringen, som den er nu, hvor der ikke er penge til efterspillet, altså når de opkvalificerede, efteruddannede pædagoger vender tilbage på arbejdspladsen og skal have tillæg. Det svarer Anders Bildsøe Lassen ikke direkte på, men han forventer en anden personalesammensætning i fremtiden ? af økonomiske grunde:

»Der er ikke råd til uddannede pædagoger i alle stillinger, så vi kommer til at se på sammensætningen af personalet. Jobbet og rollen vil ændre sig, måske vil der blive færre pædagoger, og pædagogerne vil i højere grad orientere det arbejde, som hele gruppen laver. Pædagoger vil indgå i mere tværfaglige sammenhænge, som en af forskellige faggrupper, og det vil stille nye krav til, hvordan I arbejder«, siger han. Han bliver bedt om at uddybe:

»Det er sandsynligt, at det gennemsnitlige uddannelsesniveau for de, som er tæt på brugeren, falder. Det vil sige flere uuddannede og færre pædagoger; de sidste indgår som den uddannede arbejdskraft, hvis rolle er mindre direkte rettet mod samspil med brugerne.«

Anders Bildsøe Lassen understreger, at det ikke er et mål, men en realistisk udsigt. Udsigten vækker ikke jubel: »Er det den kvalitet i arbejdet med brugeren, som politikerne samtidig efterlyser?« Det er heller ikke en politisk målsætning, og han håber ikke at det bliver sådan, gør han klart, for pædagoger har meget anvendelige kvalifikationer, men økonomien??..

Om dette scenarie kan overføres til pædagoger i Københavns Kommune

Arbejdssted eller person
Anders Bildsøe Lassen kalder uddannelse og kompetenceudvikling for et strategisk udviklingsmiddel og ser det i lyset af en snæver sammenknytning mellem de initiativer der tages, og de resultater det giver for brugerne. Disse resultater skal dokumenteres.

»Vi ved at det kan være svært i dagligdagen at bruge ny viden fra kurser. Og der er en balance mellem personalets behov og arbejdstedets behov, hvor det nu tipper mest til det sidste hensyn.«

Man vil i amtet også se et større fokus på lederuddannelse, på grund af de mange funktioner som lederne skal kunne håndtere, og fordi lederen er det centrale omdrejningspunkt for udvikling af arbejdspladsen.

En deltager opfordrer til større samarbejde fra arbejdsgivernes side om diplomuddannelser, for vilkårene er svære. En anden peger på modsætningen mellem, at det er arbejdstedets behov for opkvalificering, der lægges vægt på, og det personcentrerede ved både ny løn og uddannelse i karriereøjemed.

Professionsrettet
Jørn Foss, pædagog og seminarielektor, er inde på noget af det samme: selvom han erklærer sig for uddannelse, ser han det som et faktum, at meget uddannelse er spild af tid, energi og penge.
»Man føler det rykker, mens man er i den, men når man er hjemme igen, rykker det ikke. Det kan vi ikke blive ved med at acceptere. Der er behov for en målrettet professionsrettet efteruddannelse. «

Det målrettede handler om timing og motivation men især om kultur. En kultur med medarbejdere som er vidensskabende og reflekterende, medarbejdere, som gerne vil forstyrres af anderledes tænkende.

»En uddannelseskultur på institutionen, hvor alt der er tænkt og planlagt, kan diskuteres. Uden at »diskurspolitiet«, meningsundertrykkerne, siger at sådan kan man ikke mene.«

Udbudet af uddannelse har aldrig været større, og Jørn Foss er spændt på, om CVU'erne kan levere varen ? det kræver at de virkelig kender professionsområdet.

»De præfabrikerede kursustilbud, som er lavet ud fra en standardtænkning, duer ikke. Underviserne skal tættere på praksisfeltet, og deltagerne skal være med til at sætte dagsordenen.«

Han opsummerer i en række råd: Skab en uddannelseskultur på selve arbejdspladsen, det kan også være supervision, coaching, temadage etc. Lav uddannelsesnetværk. Lav smalle tilbud. Afklar hvad uddannelsen skal bruges til. Slip angsten for det banale. Prioritér uddannelsesplaner højt, efteruddannelse er ikke et privat anliggende men handler om, hvad arbejdspladsen har brug for til sin udvikling. Og undersøg hvilken viden der allerede er i institutionen, den er ofte stor.

Det er ærgerligt at købe en dyr vare, som findes i huset. Det får en repræsentant fra CVU Storkøbenhavn på banen. Han insisterer på, at det er muligt at lave en både praksisorienteret og videnskabsbaseret efteruddannelse, og nævner kurser som via en afsluttende projektdel forbinder arbejdsplads og uddannelse.

Økonomien
To støttemuligheder kan komme på tale for uddannede pædagoger, som søger efter- eller videreuddannelse, fortæller Gert Rasmussen, leder af LFS' a-kasse. SVU, dvs Statens Voksen Uddannelsesstøtte og SU, dvs Statens Uddannelsesstøtte, den støtte de unge studerende får, og hvor beløbet er langt lavere end SVU'en.

For at få SVU kræver det, at man er optaget på uddannelsen og har bevis på det, og at man har indgået en aftale med arbejdspladsen om, hvorvidt man kommer tilbage eller ikke. Og så skal man opfylde et beskræftigelseskrav, hvor mange timer afhænger af, om man er på fuld tid eller på deltid.

Man kan få max. 52 ugers SVU inden for fem år, så hvis man har haft uddannelsesorlov, så trækkes det fra.

SVU gives til heltidsundervisning på uddannelse under Åben Uddannelse. Spørg på uddannelsesstedet om uddannelsen er SVU berettiget. Og undervisningen skal følges ? ellers stopper SVU'en. Man kan tage arbejde ved siden af, det må blot ikke være hos den samme arbejdsgiver, fx Københavns Kommune, som man har orlov fra.

For fuldtidsansatte er satsen i gennemsnit 13.500 kr og for deltid (30 timer) 10.900 kr ? begge før skat.

Gert Rasmussen foreslår, at uddannelsessøgende taler med arbejdsgiveren om muligheden for, at den ansatte på uddannelse får orlov med løn, og arbejdsgiveren får SVU'en.

CVU Øst, CVU Storkøbenhavn, CVUKøbenhavn/- Nordsjælland, Danmarks Pædagogiske Universitet, RUC, forvaltningshøjskolen og Den sociale Højskole ? alle har de noget at tilbyde pædagoger. Nogle har korte smalt målrettede kurser, andre længerevarende diplom- eller masteruddannelser. Nogle har begge dele. Og hver især har de en hjemmeside, hvor man kan læse mere om kurser, uddannelser, temadage, supervision etc.