SYNSPUNKT

SEKSUELT DILEMMA

Af Jeanette Dyhr, socialpædagog

Jeg deltog i et udmærket kursus mandag den 6. oktober på Hotel Scandic i Roskilde. Kurset handlede om hjerneskadede/- dementes seksualitet. Det var på mange måder et interessant kursus, som for mit vedkommende, gav en del stof til eftertanke.

Jeg må give mange af mine kollegaer ret i, at vi som pædagoger må tage vare på det hele menneske, men jeg mener ikke, det nødvendigvis er pædagogerne som skal tage sig af det seksuelle. Vi skal kunne henvise til seksualvejledere, som så kan arbejde videre med løsningen på seksuelle problemer. Jeg mener, vi meget hurtigt kan komme ud i etiske og moralske dilemmaer, som kan være svære at overskue.

Specielt tænker jeg på den meget nære kontakt, som opstår når man er kontaktpædagog, det mener jeg kan skades for begges vedkommende, hvis der kommer seksuelle problemer ind, som kontaktpersonen skal være med til at løse.

På kurset blev der talt en del om brugen af »glædespiger« til at afhjælpe handicappedes behov. Det virkede som var det den naturligste ting i verden. Men det er ikke nødvendigvis en naturlig ting i min verden, da jeg afgjort mener, at mange prostituerede har massive følelsesmæssige problemer og ikke nødvendigvis har valgt den levevis. Det socialpædagogiske område har haft/har mange kommende og aktive prostituerede under deres vinger gennem årene. Det føles lidt besynderligt med den fulde accept, fordi vi nu arbejder indenfor et andet område.

På kurset var der også inviteret en »glædespige« som virkede meget bevidst om, hvilken gruppe hun havde med at gøre. Hun indgik i pædagogiske forløb og lød meget engageret i sit arbejde. Hun arbejdede kun med handicappede og fortalte om nogle forløb, som virkelig havde en god effekt på brugerne.

Men kan vi nu sikre vores brugere, at vi ikke sender dem til prostituerede, som er stofmisbrugere, har hiv/aids eller leverbetændelse eller må de leve med fare lige så vel som andre brugere af prostituerede?

Hvor langt vil vi gå for at vores brugere får tilfredstillet deres lyster?

På kurset lød det som om folk var villige til at gå rigtigt langt. Dog var der modstand på børnesex, da det er ulovligt.
Der opstod nogle diskussioner omkring pædagogens grænser og i mine øjne er de temmelig vide på nogle arbejdspladser. Der var nogle som ikke synes det var noget problem at blive klappet i røven af deres beboere, hvis bare de ikke gjordet det bevidst. Der blev svaret nej, da jeg spurgte, om de ville acceptere samme adfærd udenfor institutionen.

Tillige var der historier, hvor personalet var så involveret i brugernes seksualliv, at det gav diskussioner om det var sexchikane eller ganske almen adfærd.
Det ser jeg som et stort konfliktområde, da det meget hurtigt skaber uklare grænser i forhold til (nyt) personale og især brugerne.
Jeg tror det er vigtigt, at vi først og fremmest får nogle diskussioner om, hvordan vi forholder os til aktiv sexhjælp/vejledning.

På kurset blev der talt på en måde, som var dette bare vores pligt og noget vi burde gå ind i, dog noget varieret efter hvem som var foredragsholder.
Jeg synes ikke vi bare skal eller bør gøre noget, før vi er helt på det rene med, om vi overskrider vores egne eller brugernes grænser.
Den bedste pædagog er ikke nødvendigvis den, som gør alt for at opfylde andres behov, uden omtanke for dem selv.

Selvfølgelig kan/skal vi forholde os til handicappedes seksualitet, men jeg håber der bliver uddannet så mange seksualvejledere, at det vil være muligt for institutionerne at få den kvalificerede hjælp/støtte de har brug for.