Kommunikation

Af Tine Sejbæk

VÆRDSÆT OG BLIV FORVANDLET

Se på, hvad der virker, istedet for at begrave jer i problemerne. Begejstring smitter. Og nogle gange forsvinder et problem af simpel mangel på opmærksomhed. Det er nogle af principperne bag værdsættende kommunikation, som vinder indpas på flere og flere arbejdspladser - også blandt pædagoger.

Forestil dig, at du er på kursus med dine kolleger. Du har lige hørt et spændende oplæg om noget helt nyt, der bliver kaldt værdsættende kommunikation, også kaldet anerkendende samtale eller appreciative inquiry. Du sidder nu med tre-fire kolleger - gerne med dem, du snakker mindst med til daglig. På skift interviewer I hinanden med følgende spørgsmål: »Hvad er det bedste, der er sket dig på din arbejdsplads?

Hvornår har du følt dig allermest levende og begejstret? Hvad brænder du allermest for? Hvordan kan I sammen skabe flere gode oplevelser på din arbejdsplads?«
Sandsynligvis får du et helt nyt billede af dig selv og dine kolleger. Samt fornyet energi og en arbejdsglæde, der er større end nogensinde.
Det er ihvertfald, hvad Berit Hertz, sundhedsplejerske og underviser i værdsættende kommunikation, gang på gang oplever. Berit Hertz underviser hovedsageligt mennesker, der arbejder med børn, som lærere, pædagoger og sundhedsplejersker sideløbende med, at hun har specialiseret sig i at bruge værdsættende kommunikation i forhold til skoleklasser med trivselsproblemer.

Ideen med værdsættende samtale er, at man - istedet for at fordybe sig i et eventuelt problem - ser på, hvad der virker. Eksempel: en virksomhed laver en undersøgelse blandt kunderne. 87% er tilfredse, og 13% er utilfredse. Den umiddelbare reaktion er ofte at spørge de 13%, hvad de er utilfredse med, for at kunne rette det. Når man arbejder ud fra de værdsættende principper, spørger man istedet de 87%, hvad de er tilfredse med, for så at kunne gøre mere af det. På samme måde interviewer personalegrupper hinanden om, hvad der gør dem mest begejstrede i dagligdagen, hvad de sætter pris på ved hinanden osv.

»I dét øjeblik man taler om, hvad der virker, er det dét, der fylder rummet. Det giver et velvære, man næsten kan mærke fysisk. Og man taler jo ikke »bare« overfladisk om det positive. Man går i dybden med nogle historier, folk har oplevet, men ikke har tænkt over som noget exceptionelt. Man deler dem med kolleger og får foldet dem ud. Det er ikke så tit, vi giver os tid til at arbejde med det, der egentlig er lykkedes«, siger Berit Hertz.

Når hun er ude på en arbejdsplads, f.eks. blandt pædagoger, er det alfa og omega, at de ansatte meget tidligt i forløbet deler de positive historier med hinanden.

»Jeg forklarer samtidig, at værdsættende kommunikation handler om at se muligheder frem for u-muligheder. At ingen kan ændre sig i et negativt defineret felt. At ordet skaber, hvad det benævner. At det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed.«

Derefter kommer typisk et opvarmende interview, hvor deltagerne to og to interviewer hinanden om: »Hvad er du mest stolt over ved din arbejdsplads? Hvad værdsætter du hos dig selv arbejdsmæssigt? Hvad ville være det første tegn på, at din arbejdsplads er ved at få det bedre?«

Så går man ofte sammen to par og deler nogle ting fra det foregående interview, der har gjort positivt indtryk. Derefter følger flere øvelser krydret med teori. En del af processen er også at definere, hvad man kunne ønske i fremtiden. Man kan f.eks. lade som om, at man befinder sig et år ude i fremtiden, mens man - i nutid - taler om det positive, der allerede er sket. En øvelse på kurset kan også være at skrive et brev til sig selv om, hvad man gerne vil mindes om om tre måneder. Et brev, der så bliver sendt til én. Helst i forbindelse med en genopfriskningsdag for hele personalet. At have øje for det positive skal nemlig holdes ved lige, for at holdningen kan blive forankret i det daglige arbejde.

Drømmen bag det svære

Selv om det handler om at have fokus på det, der virker, kan man sagtens arbejde værdsættende med problemer. Vil man f.eks. indføre værdsættende kommunikation på en arbejdsplads med store samarbejdsproblemer, hvor der måske er udbredt mistillid til lederen, er det ikke sådan, at man kun taler om det positive.

»Men man snakker om det svære på en konstruktiv og fremadrettet måde. Man ser på drømmen bag det svære. Istedet for på alle eksemplerne så som »Hun gjorde også sådan«, taler man om: »Hvad kunne vi ønske istedet?« Det er en spændende måde at arbejde med problemer på. Man undgår beskyldninger og undgår på magisk vis hele tiden at drukne i problemet. Og når man starter med at lave anerkendende øvelser, sker der det forunderlige, at noget af det, man syntes, var et problem, begynder at smuldre lidt«, siger Berit Hertz.

Hun betragter værdsættende kommunikation som en måde at se livet på, som smitter omgivelserne.
»Det er min erfaring, at starter man ét sted med at forbedre en kultur, vil det brede sig til resten af systemet. Hvis man kan finde ud af at forholde sig anerkendende til sine kolleger, vil man også gøre det over for de børn og brugere, man arbejder med.«

»Pædagoger er jo også opdraget til at være fejlfindere. Og de er tit overraskede over, hvor lidt der skal til for at skabe stor forandring. Mange siger, at de også er blevet inspireret til at bruge værdsættende kommunikation hjemme i deres egen familie, f.eks. ved middagsbordet. Den klassiske sætning »Hvad har du lært i skolen i dag?«, kan med fordel erstattes af »Hvad er det bedste, du har oplevet i skolen i dag?«, siger Berit Hertz.

Værdsættende kommunikation kan i øvrigt også bruges i forældresamarbejde. I sin egenskab af sundhedsplejerske var Berit Hertz på et tidspunkt inviteret ud i en vuggestue, hvor der var oprør i forældregruppen på grund af langvarig diarré blandt børnene. Forældrene var vrede og ville snakke hygiejne på et forældremøde. Berit Hertz lavede nogle spørgsmål, og forældrene blev delt op i grupper med én fra personalet i hver. I grupperne skulle man snakke om: »Hvad har vi lagt mærke til, at personalet allerede har gjort for at fremme hygiejnen? Hvad synes vi, de kan gøre mere eller mindre af? Hvad har vi som forældre mulighed for at gøre, både i institutionen og hjemme? Hvad vil vi vide mere om?«

»Ordet hygiejne kan erstattes med »trivsel« eller andet, man f.eks. opfatter som et problem. Fra at være et møde, personalet havde frygtet, endte det med at blive det bedste forældremøde, de havde haft i den vuggestue«, siger Berit Hertz.

Litteratur:

»Værdsat« - værdsættende samtale i praksis, Psykologisk Forlag. 2002. »Forvandling« - værdsættende samtale i teori og praksis, Psykologisk Forlag. 2002. »Slip anerkendelsen løs«, Frydenlunds forlag. »Anerkendelse i børnehøjde«, udkommer til januar på Psykologisk Forlag.

Fakta om værdsættende samtale

Værdsættende samtale er oprindelig udviklet i USA under navnet appreciative inquiry med det formål at få organisationer til at arbejde bedre sammen. Det kom til Danmark først i 1990'erne og bliver i dag brugt i mange organisationer og på arbejdspladser. Det kan bruges på alle niveauer. Ved middagsbordet derhjemme, i en vuggestue eller i store organisationer.Berit Hertz har i samarbejde med bl.a. Børnerådet planer om at holde to konferencedage i marts 2004. Titlen er foreløbig »Slip anerkendelsen løs - i skoler og institutioner«.