Overenskomstkonference:

Af Elisabeth Lockert Lange

BÅDE CENTRAL OG DECENTRAL LØNFORHANDANDLING OVERENSKOMSTKONFERENCE:

LFS' forslag til ny lønmodel som afløser for Ny løn indeholder central reallønsikring og decentral lønforhand-ling på flere niveauer. Fagforeningens samlede bestyrelser ønsker dermed ikke at frasige sig muligheden for lokale forhandlinger. Efter nytår er det medlemmernes tur til at mene noget.

En reallønssikring via de centrale overenskomster og generelle lønstigninger. En fælles ramme for forhandlingsfællesskabet af organisationer. Decentrale forhandlinger på flere niveauer.

Dels via decentrale puljer forhandlet på LFS/kommune-niveau, puljer som vel at mærke er øremærkede og med udmøntningspligt til definerede grupper i den enkelte kommune.

Dels via elementer til forhandling helt ude på den enkelte arbejdsplads. Mulighed for forskellig lønmodel for forskellige grupper, også på samme arbejdsplads. Og endelig skal der arbejdes videre med tanken om en større individuel valgfrihed som en del af overenskomsten fx om den enkelte ønsker sin lønstigning udmøntet som løn, pension eller frihed.

Det er de hovedelementer, som de samlede bestyrelser i LFS, dvs. hovedbestyrelse, ledersektionsbestyrelserne, almenområdets bestyrelse, dagplejeområdets bestyrelse og specialområdets bestyrelse på en overenskomstkonference forrige weekend blev enige om at anbefale til medlemmerne som forslag til ny lønmodel 2005.

Puljer som afløser for Ny løn

Tanken er at en sådan ny lønmodel skal afløse det nuværende system Ny løn. Og selvom Ny løn er stærkt kritiseret i sin nuværende form, er kun ganske enkelte af bestyrelsesmedlemmerne villige til helt at give afkald på muligheden for en decentral forhandlingsadgang. Den mulighed ønsker langt den overvejende del at bevare, især på kommune/- forvaltningsniveau men også på institutions/ arbejdspladsniveau.

Der er ikke flertal for at flytte flere af de nu decentralt aftalte løndele dvs. på LFS/kommune-niveau over til de centrale aftaler. Men da reallønnen skal sikres gennem generelle lønstigninger vil det sætte en vis grænse for, hvad der er tilbage til lokale forhandlinger.

Der er klar stemning for at afskaffe den nuværende forlodsfinansiering uden udmøntningspligt, og erstatte denne med egentlige puljer til de decentrale lønforhandlinger, puljer som skal udmøntes til de aftalte grupper. Det vil sige en slags decentrale mini-overenskomster, som forhandles på fagforenings/kommune-niveau for de enkelte grupper, nogenlunde svarende til den måde LFS har aftalt de nuværende forhåndsaftaler.

Flertallet i bestyrelserne for at bevare den decentrale forhandlingsmulighed begrundes især med, at den i de år den har eksisteret rent faktisk har kunnet betale sig for LFS' medlemsgrupper. Den har givet flere lønkroner, end man forventer at få ved udelukkende centrale forhandlinger.

Samtlige bestyrelser giver også grønt lys for, at de enkelte gruppers lønsystemer kan være forskellige. Et eksempel er ledergruppen, som måske vil »nøjes« med kun at have en centralt forhandlet grundløn, mens resten er til decentral forhandling.

Ud fra disse klare tilkendegivelser – og enigheden blandt LFS' valgte bestyrelsesmedlemmer om prioriteringerne i en alternativ lønmodel er stor – skal der nu udarbejdes et oplæg. Dette oplæg skal ud til medlemmerne til debat, sådan at de endelige konkrete overenskomstkrav kan formuleres før september næste år, hvor forhandlingerne om overenskomst 05 starter.