KRITIK AF INDKØBSORDNING

I sidste nummer skrev en vred leder et indlæg om Københavns Kommunes indkøbsaftale. Hun er ikke den eneste. LFS Nyt har lyttet med, når lederne – ofte – højrystet taler om den fælles indkøbsenhed. Der bliver sagt mange knubbede ord.

Københavns Kommune slog det ellers stort op, da de tidligere på året annoncerede, at de havde indgået en række indkøbsaftaler, som de anslog ville give en besparelse på mere end 23 mill.kr. Og det lyder jo, på papiret, også som en god idé – spare både tid og penge! Problemet er vel bare, at det netop er en papirmodel og en skrivebordsbeslutning, som skal gælde for alle kommunens ca. 1200 institutioner. De glemte at spørge de berørte små enheder, såsom institutioner og skoler.

Realiteten er jo at institutioner handler lokalt og har lokale aftaler. Og når kommunen bryster sig af besparelser på fra 15- 55%, er det sikkert rigtigt i forhold til den pris, som kommunen selv hidtil har fået hos leverandørerne. Men det er ikke virkeligheden for institutionerne. De har indgået deres egne gode aftaler med lokale erhvervsdrivende, som kender til og tager hensyn til livet på institutionerne, og de kan ofte få varerne billigere i de lokale supermarkeder. Samtidig er indkøb etc ofte fordelt på flere personer, nu er den slags lagt over på leder og souschef, som tvinges til at bruge (endnu) mere tid på kontoret. Det ødelægger institutionernes indre liv og selvbestemmelse.

Besværet med bare at skulle finde en bestemt ting, der skal købes og tastes, kan få lederen til at rive sig i håret. Fx er en kedeldragt ikke bare en kedeldragt, der er forskellige slags og med forskellige navne og til forskellige priser. Den tid, det tager at finde tingene på indkøbsmodulet og derefter taste hvert eneste indkøb ind, er betragtelig og endnu en administrativ (skærm)opgave for lederne. En opgave som går fra pædagogikken – og det samtidig med at Familie- og Arbejdsmarkedsborgmesteren netop har meldt ud, at han vil se på, hvordan ledernes administrative tidsforbrug kan nedsættes!

På Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens område er indkøbsaftalen allerede indført, institutionerne under U&U har pligt til at bruge den allerede nu, og kan få bøde hvis de lader være. Og det forlyder da også, at institutioner ikke kun er blevet truet med bøder, men at der også allerede er givet bøder. Uddannelses- og Ungdomsborgmesteren har nu lovet, at han vil lægge op til en delevaluering af ordningen på baggrund af den massive kritik, der er kommet.

Besparelsen ved LFS' institutioner sætter lederne et stort spørgsmålstegn ved. Især fordi indkøbsmodulets rabatter som regel kræver storkøb, og hvor er lige lagerpladsen på byens pladspressede institutioner, hvor man i forvejen strækker sig langt for at udnytte enhver kvadratmeter til børnene. Og når forvaltningerne samtidig trækker institutionerne for den anslåede besparelse, kommer de til at betale dobbelt op, så at sige.

Miljøforbedringen er lige så tvivlsom, med langt flere store lastbiler som vil tonse rundt i København med hver deres typer varer. For ikke at tale om de problemer det skaber for de små lokale erhvervsdrivende. De allerfleste institutioner har nu gode lokale aftaler med lokale erhvervsdrivende, som er for små til at de lige havde kapacitet til at kunne byde på fx malerarbejde eller vinduespudsning til alle Københavns institutioner. Små virksomheder som risikerer at måtte dreje nøglen om.

Og så undrer de allerfleste ledere, som LFS Nyt har lyttet til sig over, at indkøbsaftalerne bare kortslutter og ophæver den selvforvaltning, som kommunen i alt muligt andet gør så meget ud af at lederne har.

LFS har løbende og konstant kontakt med politikerne om ordningen og arbejder for at gøre ordningen frivillig for LFS' institutioner.

»På samme måde som et flertal så ordningen som en rigtig god idé, bør et flertal nu erkende, at det er den bare ikke for alle kommunens institutioner«, siger LFS' formand Britt Petersen. ELL