Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Leder
Københavns Kommunes budget 2003
Knap er blækken blevet tør på det sidste budgetforlig der blev indgået i København om budget 2002, før diskussionerne starter om budget 2003.
Som man kunne frygte ser det ikke godt ud. Det er besluttet at videreføre 2% besparelserne frem til 2005. Desuden vil VK regeringens forslag til finanslov, hvor man snakker om stramninger over for kommunerne, også få konsekvenser for København.
2% besparelserne blev indført med budget 1999, så på nuværende tidspunkt er der sparet 8% af den samlede lønsum i København. Det er altså den 9. og 10. procent vi skal i gang med.
Det er politikernes ansvar at få budgettet til at hænge sammen, og vi skal som medarbejdere og borgere holde dem fast på alle deres valgløfter, som de gav os for knap tre måneder siden. Noget af det vi blev lovet under valgkampen, var, at børnene, de ældre, de svage og de handicappede skal have et godt liv i København.
Så kære politikere, det er nu I skal leve op til jeres ansvar og holde hvad I har lovet. Vi vil ikke have flere besparelser på de brugerrettede opgaver!
Forretningsudvalget