Dagplejen

Et barn mindre

Af Elisabeth Lockert Lange

Dagplejerne i Lyngby-Taarbæk Kommune har fået en seniorordning, som deres tillidsrepræsentant og deres leder er godt tilfredse med. Samtidig er dagplejen gået over på kontraktstyring.

Behovet for at få en seniorordning for dagplejerne i Lyngby-Taarbæk kommune har tillidsrepræsentant for dagplejerne, Ane Friis-Nielsen, erkendt for længe siden. Hun har været dagplejer i 30 år og tillidsrepræsentant i to perioder. Og allerede i den første periode begyndte hun at tale om seniorpolitik.

»Dengang var der ikke stemning for det. Men inden for de sidste par år har der været talt mere og mere om det. Både i politisk og i fagligt regi«.

Og det er nu lykkedes for seniordagplejerne i Lyngby-Taarbæk at få en seniorordning. Ordningen giver dagplejere over 58 år med over fem års ansættelse som dagplejer i kommunen på fire-børns-kontrakt mulighed for at gå ned på tre børn. Dagplejeren bevarer samme løn og pension og får ingen gæstebørn.

Dagplejeleder gennem otte år Annemette Baden er godt tilfreds. »At seniordagplejerne kan friholdes for gæstebørn hænger sammen med vores særlige vikarordning. Vi har faste vikarer i hver legestuegruppe. For hvert 20. barn har vi en dagplejer på fire-børns-kontrakt uden børn, i alt 13 vikarer. Og vores seniorordning havde været svær at få på plads, hvis vi ikke havde haft den vikarordning«, understreger hun og fortsætter:

»Samtidig er dagplejen i kommunen gået over på kontraktstyring, og det har givet andre forhandlingsmuligheder, hvor vi har brugt resultatkontraktforhandlingerne som grundlag«.

Kontante krav

Lyngby-Taarbæk er den eneste kommune i Københavns Amt med resultatkontrakt for dagplejen, men den bliver sikkert ikke den sidste. Kontrakten er en fire-årig ordning, som skal vurderes og genforhandles efter de fire år. Den gælder fra 1. januar i år.

I kontrakten er nedfældet, hvilke resultater, dagplejen og herunder seniorordningen skal nå. Kontrakten opstiller krav i forhold til børn, forældre, kolleger og pædagoger. Der er både »bløde« resultater i forhold til børnene som tid til omsorg og trøst, være opmærksom på børn behov, skabe rum til leg og læring. Og mere kontante krav som uddannelse, øget rekruttering og bedre psykisk arbejdsmiljø, aflæst i færre sygedage.

For seniorordningen er resultatkravene, at der rekrutteres de manglende dagplejere, at mindst 50% af de dagplejere som går på seniorordning, bliver ved som dagplejer i mindst to år efter de er fyldt 60 år, at de får færre symptomer på nedslidning, og at de har færre sygedage. Dagplejen skal med andre ord bevise, at seniorordningen er en succes på de felter, for at den får lov til at fortsætte efter de fire år.

Dagplejen i Lyngby-Taarbæk består af 90 dagplejere og ca. 300 børn, de fleste af dagplejerne er på fire-børns-kontrakter. »Seniorordningen koster 5,2 pladser pr. måned over fire år. Det er 325.000 kr. årligt som en ekstra lønudgift. De penge tages ikke af dagplejens budget men dækkes over kommunens seniorpulje«, forklarer Annemette Baden.

Ane Friis-Nielsen fortsætter:
»Ordningen koster altså noget. Men det er rimeligt, at medarbejdere, som har ydet en indsats i mange år, kan blive aflastet i jobbet. Og vi mangler folk. Det er at vise respekt, for selvom man er lidt op i årene, kan man have meget i sig«.

Optimistisk

De fleste seniorordninger handler om nedsat tid. Men dagplejen er speciel, for en dagplejer kan ikke gå ned i tid uden at hele idéen med dagplejen ryger.

»Derfor måtte vi tænke anderledes. Selvom timetallet er det samme, er der et mindre slid med tre børn. Og så er det vigtigt, at vi har ordningen med vikarer, det holder os fra at misbruge seniordagplejerne i en akutsituation«, siger Annemette Baden.

Siden ordningen startede den 1. januar har tre dagplejere benyttet sig af den. Og i hver af månederne maj, juni og juli starter en dagplejer til på seniorordningen.

»Jeg er optimist. Vi kan allerede nu se, at det har betydning. En dagplejer har valgt at fortsætte, selvom hun inden ordningen kom ville holde op som 60-årig. Og seniorerne har overskud på en anden måde, de giver tid til omsorg, og det er så vigtigt med helt små børn«, fremhæver Ane Friis-Nielsen og fortsætter:

»Det er også en aflastning, at seniordagplejerne ved, at de kan planlægge og tilrettelægge ugen kun for deres tre børn - de bliver ikke pludselig ringet op for at tage flere børn. Men de skal også lære kun at have tre børn. De er så samvittighedsfulde og synes, det kan være svært at se andre have mange flere, når der er en spidsbelastning. Men seniorerne må ikke tage flere, det skal vi holde dem fast på«.

Flyver højere

Forud for den vellykkede seniorordning gik et længere forløb. Først tog Annemette Baden og Ane Friis-Nielsen emnet op i daginstitutionernes samarbejdsudvalg, hvor de begge deltager. Der blev nedsat et udvalg til at arbejde med det.

Dengang var der muligheder for konsulentbistand i Arbejdsministeriet. Det fik de, og holdt en temadag for alle dagplejere og daginstitutionsansatte over 55 år. Ud af det kom en rapport, som bl.a. viste, at folk meget gerne vil have efteruddannelse, at de absolut ikke vil gå ned i pension, uanset om de går ned i timer (for institutionspersonalet), og at de gerne ser medarbejdersamtaler med seniorindhold. Alt i alt en aflastning for så at kunne blive længere på arbejdsmarkedet. Alle ønskerne er kommet med i dagplejens seniorordning.

»De ældre medarbejdere har en erfaring og en kompetence, som forenet med de unge medarbejdere med en større energi giver et fint team, også i institutionerne som dog ikke har fået del i seniorordningen. Og så er det meget vigtigt med rekruttering, både i dagplejen og på institutionerne«, vurderer Ane Friis-Nielsen og fortsætter:

»Vi har mange medarbejdere, som har været her længe, og som vi måske kan beholde, hvis de aflastes. Jeg tror på, at folk bliver glade af det«. Annemette Baden tilføjer:

»Seniorordningen og udgiften til den skal ses i et større perspektiv, for hvis man kan fastholde medarbejdere, fordi de ikke bliver nedslidt og samtidig kan rekruttere dagplejere, så fastholder man også en forældrebetaling. Resultatkontrakten har været vigtig i den sammenhæng. Den betyder, at vi stiller målene op anderledes, og at vi går mere i clinch med forvaltningen. Vi flyver højere, og vi har krævet flere midler«.

Det er da heller ikke kun i forhold til seniorordningen, at dagplejerne i Lyngby-Taarbæk bliver prioriteret højt. Ud over grundlønnen for en fire-børns-kontrakt, gives der funktionsløn for at være vikar og et løntrin i kvalifikationsløn for at deltage i dagplejens selvværdskursus.

»Men der er ikke mange penge i ny løn. Det har mere en signalværdi, at man kan få noget for en særlig positiv indsats«, siger Annemette Baden.

»Og så er det at være dagplejer et meget selvstændigt job, og samtidig får vi kys og kram. Når du sidder på dit kontor, går vi ude i Frederiksdal og hygger os med børnene. Og vi kan gøre det på børnenes præmisser uden stress«, siger Ane Friis- Nielsen med et stort smil og fortsætter:

»Vi har i høj grad været med til at sætte fodaftryk og har været heldige at få seniorordningen ind i vores kontrakt. Vi håber, den kan smitte af i andre kommuner. Men kom igen om fire år og se, om det blev en succes«.