Daginstitutioner

Eventyr

Af Elisabeth Lockert Lange

I både malerier, figurer og ord skaber eventyrenes verden en ny sprogstimulering i børneinstitutionen Asgård på Ydre Nørrebro.

Det vrimler med børn her i hente-hjem-tiden. Jeg finder vej til stuen med eventyrrummet, hvor ferniseringen af en stribe store vægmalerier med motiver fra både danske og østerlandske eventyr er i fuld gang.

Både børn og forældre kigger på og taler om væggene med de mange motiver. Inde i eventyrrummet sidder en dreng. Da han ser mig kigge rundt siger han, »det der er eventyr« – og så snakker vi lidt om motiverne, prinsen og prinsessen, Klodshans på geden, Tommeliden på bladet, det flyvende tæppe, ridderne til hest med lanser og i rustning, Aladdin, lampens ånd og meget andet fra 1001 nat. Her er til mange timers kiggen, drømmen og fantaseren.

Kunstneren hedder Jørgen Schlosser, og han har ladet sig inspirere af mange forskellige eventyr, hvorfra han har blandet sine motiver.

Henriette Nielsen er pædagog på den stue, hvor eventyrrummet er, men hun understreger, at billederne er for hele institutionen.

Børneinstitutionen Asgård ligger på Nørrebro i et område med mange familier med en anden etnisk baggrund end dansk. Derfor er en af deres erklærede arbejdsmål at yde en særlig sprogstimulerende indsats over for disse børn. Eventyrrummet er et led i dette arbejde.

Berit Strømgaard, lederen af Asgård, fortæller om, hvordan de søgte midlerne til eventyrbillederne i Københavns Kommune som led i deres øvrige store arbejde med sprogstimulering. Og de fik dem bevilliget.

»Eventyr er jo netop uden grænser. Det er klassiske temaer om godt og ondt uanset kultur. Så vi involverede forældrene ved en forældrekaffe, hvor vi præsenterede projektet og bad om hjælp. Både med idéer og praktisk. Samtidig havde vi inviteret kunstneren, som viste skitser. Forældrene var begejstrede, og de tilføjede ridderne«, fortæller de to pædagoger.

Identitetsskabende narrativ

Forældrenes engagement viste sig også, da institutionen bad om hjælp en weekend til at male væggene, så kunstneren kunne male på hvide ensartede vægge. Over halvdelen af forældrene troppede op, så arbejdet var hurtigt gjort.

»Også børnene har været meget optaget af projektet. Og kunstneren har været meget tålmodig og nærværende med dem«, siger Berit Strømgaard.

I Asgård har 82% af børnene en anden etnisk oprindelse end dansk, og de er fordelt på ca. 15 nationaliteter, flest arabere og somaliere.

Henriette Nielsen fortsætter:

»Vores pædagogiske udgangspunkt for projektet har været, at eventyr går på tværs af kulturer. Og eventyr og fortælling er godt til sprogstimulering, for børnene sætter ord på tingene. Det er fint til forholdsord, tillægsord og begreber. I starten vil vi gøre det ret struktureret og i mindre grupper. Så bliver børnene trygge og fortæller selv fra deres eget liv og digter. Det lille narrativ er identitetsskabende - og dette er netop rammen om det vi gør«.

Institution har en række eventyrkufferter, hvor der ligger figurer og rekvisitter, så de kan spille eventyrene sammen med børnene. Bagefter får børnene selv lov.

»Også det er godt til sprogstimulering, for nogle børn, både danske og fra etniske minoriteter, har et ringere ordforråd, og det øges når fysiske ting kobles på, så de både gør det, ser det og hører det. Så selv om nogle børn har et lille ordforråd, så sætter ordene sig relativt hurtigt«.

Bliver højtidelige

Personalet har lagt mærke til, at malerierne påvirker børnene. »De synes, de er smukke, og de bliver lidt højtidelige, når de kommer derind. De falder ned og bliver stille. Der er sådan en god atmosfære derinde. Det bliver aldrig et hærgerum, men vi starter med at styre det, for de skal lære at bruge rummet på den rigtige måde«, fortæller Berit Strømgaard og Henriette Nielsen, som også gerne ser, at forældrene bruger rummet og fortæller eventyr der – både på dansk og andre sprog.

Samtidig har de etableret bogkasser med bøger på alle sprog, som forældrene er velkomne til at tage frem og læse med deres barn, når de henter det. På den måde knyttes deres livsverdener sammen, vurderer de.

Asgård har 105 børn i fem familiegrupper. De er aldersintegreret fra 0-6 år på hver stue. Og pædagogerne har fortalt eventyr til hele stuen på én gang uden problemer.

»I dag blev et af børnene så inspireret af det eventyr, vi fortalte, at hun selv fortalte en lille historie inspireret af billederne. Det stimulerer børnenes fantasi, de falder ind i billederne«, fortæller Henriette Nielsen og fortsætter: »Når vi fortæller en historie, er der ikke noget, som er rigtigt eller forkert, det vælger børnene selv. Det giver dem livsmod og der er mange læreprocesser i det, for de retter ellers meget på hinanden. Men ikke med eventyrene. Vi vil også købe kostumer, som skal være ordentlige og hele. Også på den måde viser vi respekt for det, børnene vælger«, siger hun og tilføjer, at en af mødrene har syet en prinsessekrone, som de kan bruge som rekvisit: »det gør det lettere at digte noget, når vi har en fysisk ting at gøre det med«.