Ny borgmester

Borgmester med hjertet

Af Elisabeth Lockert Lange

En mand med de bedste intentioner for det pædagogiske og sociale område. Den nye Familie- og Arbejdsmarkedsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard, SF, vil have dialog, åbenhed og en ny tankegang på både dag og døgn. Men flere penge kan han ikke love.

Der er ikke ændret meget på kontoret på Rådhuset med de høje mørke paneler, som den nye Familie- og Arbejdsmarkedsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard har overtaget efter sin forgænger Winnie Larsen-Jensen, som sad i stolen i 12 år. Stolen har han udskiftet, den var for lille, og samtidig klodsede han skrivebordet op. Også den politiske farve er udskiftet – Bo Asmus Kjeldgaard er SF'er, hvor Winnie Larsen-Jensen var socialdemokrat.

Og han har store intentioner om at gøre en forskel for de pædagogiske arbejdspladser, men han får understreget tidligt i samtalen, »at nok har området fået en ny borgmester med et stort hjerte, men jeg har ikke en stor pose penge, bare fordi jeg er SF'er«.

»Men jeg vil arbejde for dialog og åbenhed, og jeg vil lytte; jeg kender området og dets problemstillinger. Jeg vil også stille op til debatter, det anser jeg for vigtigt, så vi kan bruge hinandens erfaringer. Jeg vil skabe forskellige dialogfora, sådan som vi allerede har som udviklingsgrupper på døgninstitutionerne med forstandere og teamchefer«, siger han og overvejer, om politikken vil ændre sig med ham:

»Der er ingen områder her i forvaltningen, jeg mener har behov for store besparelser. Men der skal være en omstilling, så skatten ikke bare stiger og stiger. Vi skal lave en model, så besparelsen hentes på administration og indkøb, og ikke på den direkte service og kontakt til borgerne«.

Minimumskrav

Hvis nogen havde håbet på, at selvforvaltningsmodellen ville blive ophævet med den nye borgmester, bliver de skuffede. Den model beskriver Bo Asmus Kjeldgaard som »i princippet god«, men han mener også, at den skal justeres.

»Jeg synes, det er udmærket, at man selv sammen med forældrene kan vælge inden for budgettet, fx ansætte en kunstner og lave særlige slags initiativer. Men jeg mener også, at modellen skal suppleres med minimumskrav bl.a. om arbejdsmiljø – også for børnene«.

I sin knap en måned som Familie- og Arbejdsmarkedsborgmester har han nået at sætte sig ind i den rapport om tidsforbruget på daginstitutionerne, som viste, at kun lige under halvdelen af de ansattes tid går til arbejdet med børnene.

»Det er klart, at arbejdet med forældrebestyrelser og især decentraliseringen og selvforvaltning giver meget administration. Samtidig har der været nedskæringer på området. Den udvikling kan ikke fortsætte, tingene skal hænge sammen. Netop nu forhandler vi en model til næste års budget. Jeg mener, vi skal have en ny model, så det, der spares på, er indkøb. Vi har en rapport, som viser, at der er et potentiale for besparelse på indkøb i hele kommunen på 128 mill. kr., det meste i andre forvaltninger.«

Om administrationen på daginstitutionerne igen skal ligge centralt i forvaltningen, vil han ikke tage stilling til.

»Det skal diskuteres med institutionerne. Men jeg er opmærksom på, at det sluger enormt med tid. Der må være mulighed for at rationalisere bogholderi og administration, så lederen ikke skal lave rent HK-arbejde«.

Miljøet med

Den tidligere miljøborgmester kan ses cyklende i bybilledet, når han tager fra sit hjem i Vanløse til Rådhuset. Og miljøet er stadig et af hans hjertebørn.

»Jeg vil have hele miljøtankegangen med over på daginstitutionsområdet. Med økologisk mad, miljøtrafikuge, miljøfestival og Dogme 2000, hvor der ligger midler, man kan søge til miljøinitiativer også på institutionerne«, siger Bo Asmus Kjeldgaard.

Han mindes tiden som miljøborgmester, hvor han havde svært ved at komme igennem med miljøprojekter i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Det vil han ændre på nu, hvor han selv sidder på posten, så daginstitutionerne kan deltage i dem.

»Det er vigtigt, at daginstitutionerne kommer med i det. Man kan godt være bevidst om miljøet og stille krav, selvom man bor i en by«.
Han varsler ingen egentlig børnepolitik for byen men fremhæver, at han vil politisere området.

»I starten af 2003 kommer der en pædagogisk perspektivplan, en målsætning for området. Den skal laves i dialog med daginstitutionerne via temadage og konferencer«.

De udsatte unge

Før kommunalvalget holdt de pædagogiske fagforeninger en høring, hvor et af temaerne var de manglende døgnpladser og hybler til de socialt udsatte unge. Københavns Kommune har gennem en årrække nedlagt døgnpladser, og i stedet ville de oprette hybler til dem. Det er bare sket i så lille omfang, at kommunens medarbejdere må anvise hotelværelser til de udsatte unge. Den sag landede på den nye borgmesters bord, da han tiltrådte.

»Jeg har undersøgt, hvor meget der bruges på hoteller, og jeg har bedt forvaltningen se på, hvordan disse penge kan bruges bedre. Og så har jeg meldt ud i systemet, at det er uacceptabelt, at disse unge anbringes på hotel uden opsyn. Vi skal også kigge på den samlede sektorplan for det område og se, om der er noget, der skal justeres«, siger Bo Asmus Kjeldgaard men understreger samtidig, at løsningen ikke er at gå tilbage til de mange døgnanbringelser.

»Der er også ulemper ved døgnpladser. Jeg tror, at hybler er en god idé, hvis de unge ikke overlades til sig selv der. Men det er et problem, når man lukker døgnpladser, og der ikke er hybler til at tage over. Og forvaltningens politik må ikke være, at man anbringer de dårligste unge på hybler, fordi der ikke er andet. Der er behov for begge dele«.

Børn og unge af anden etnisk oprindelse lades ofte i stikken, når de anbringes i danske familier og mister tilknytningen til deres kultur og sprog. Også for disse unge banker hans hjerte.

»Det skal ind i deres handleplaner, at de skal anbringes, så de kan bevare kontakten til deres miljø fx ved at bruge gratisnetværket, familien, og etablere en støttekontaktperson som kan sikre, at det etniske tilhørsforhold fastholdes«.

Bo Asmus Kjeldgaard vil også gøre noget for stofmisbrugere. Han går ind for skadesreduktion i forhold til de narkomaner, som ikke står lige for at blive stoffri, og for det man i daglig tale kalder fixerum. Han kalder dem sundhedsfremmende kontaktsteder men erkender, at der ikke er lovhjemmel til at oprette dem. Det ligger i Folketinget.

Den forebyggende indsats for de unge, før de bliver narkomaner for alvor, vil han også arbejde for, dels gennem et tværfor-valtningssamarbejde med sundhedsforvaltningen, dels i ung-til-ung-arbejde og i SSP-arbejde.

Men hvis Rådgivningscentrene for stofafhængige, som har en stor overbelægning, skal opprioriteres kræver det flere penge på budgettet, fremhæver han.

»Der er et enormt stort pres på området, og initiativer bliver skåret væk i sidste øjeblik, det har jo ikke den store vælgerappel. Jeg har store intentioner, men det er en samlet politisk prioritering, hvor meget jeg kan hive hjem til området«.

Samarbejde og dialog

Den nye borgmester satser på samarbejde og dialog. Med borgere, personale og organisationer. Og han kræver det samme af dem.

»Jeg vil gerne gøre op med klientgørelsen af borgerne. De skal være samarbejdspartnere i forhold til deres eget liv. Jeg taler ikke om ansvarsforflygtigelse og sin egen lykkes smed, men samarbejde og ansvar, en anden måde at se det offentlige system på. Jeg er ikke blot Socialdemokratiet plus 10% – jeg vil gerne tænke nyt. Vi er fælles om at betale og bruge institutionerne, og holdningen må ikke være, at brugerne skal holde sig længst væk«.

Det nuværende Familie- og Arbejdsmarkedsudvalg er sammensat af to SF'ere, tre socialdemokrater, en fra Enhedslisten, to venstrefolk, en radikal, en konservativ og en fra Dansk Folkeparti.

»Jeg håber, jeg kan få et bredt politisk flertal for en række sager, og nogle ting mener jeg hele udvalget vil være enige om. Jeg satser på flertal, løsninger og kompromisser og på at skaffe penge. Men hvis der kommer helt urimelige besparelser, så vil jeg stå sammen med personale og forældre i protest på Rådhuspladsen. Men jeg vil gøre alt jeg kan for at undgå den situation«.

»Hvem jeg ellers er? Jeg holder af at cykle en rigtig lang tur, jeg spiller klaver og guitar til husbehov, og jeg kan lide at se gode film«.

• Bo Asmus Kjeldgaard, født 1957
• 1978-1979 Faglig sekretær i Pædagogisk Medhjælperforbund i Århus.
• 1981-1983 Redaktionssekretær på Byens Fri Blad, Århus.
• Uddannet cand.scient.pol. fra Århus Universitet i 1988.
• 1988-1994 Fuldmægtig, senere ministersekretær i Kulturministeriet.
• 1995-1997 Sekretariatsleder ved Rytmisk Musikkonservatorium.
• 1998-2001 Miljø- og Forsyningsborgmester i Københavns Kommune.
• 2002 Familie- og Arbejdsmarkedsborgmester.