Leder

Mens vi venter...

Den 5. februar brød forhandlingerne om overenskomstfornyelsen 2002 sammen.

Et sammenbrud i overenskomstforhandlingerne betyder, at forhandlingerne nu foregår under forligsinstitutionens rammer, og der vil inden udgangen af februar blive afsendt strejkevarsler fra KTO-organisationerne.

Situationen er meget aparte, idet uenighederne alene handler om størrelsen på forlodsfinancieringen af ny løn. I den seneste overenskomstperiode har der i alt været aftalt 1,5% til forlodsfinanciering af ny løn, og arbejdsgivenes hovedkrav denne gang var, at der skulle langt mere ud til lokal forhandling. Organisationernes hovedkrav var en sikring af reallønnen gennem generelle lønforhøjelser og status quo på forlodsfinancieringen.

Statsforliget har en aftalt generel lønforhøjelse på 5,55%, dette var der også enighed om i vores overenskomstforhandlinger. I staten er der ingen forlodsfinanciering på ny løn. Den eneste financieringskilde er reguleringsordningen, men i staten er under halvdelen af de ansatte på ny løn, og det bør selvfølgelig have indflydelse på, hvor meget af et samlet forlig der på forhånd afsættes til ny løn.

I den kommunale verden er alle på ny løn, og derfor er der en vis ræson i, at der også afsættes penge på forhånd. Dette sammen med en gennemsnitsløngaranti for de enkelte grupper gør, at der for alle grupper er et vist solidarisk element inde i ny lønfinancieringen i modsætning til aftalen i staten. Hvis man som gruppe ikke har fået det afsatte beløb til ny løn i de lokale forhandlinger, gives de til gruppen ved næste overenskomstforhandling.

I LFS er vi meget bekymrede for den nuværende situation. Vi tror ikke på, at forhandlinger i forligsinstitutionen, et indgået statsforlig og en borgerlig regering giver os mere eller lige så meget, som parterne selv kunne have forhandlet sig til.

Britt Petersen, formand