Almenområdet

Kvalitet giver koncentration

Af Elisabeth Lockert Lange

80 billeder malet af Galaxens børn har netop været udstillet på Café Krunch på Øresundsvej. Forud er gået et langt forløb med koncentration, kvalitetsmaterialer og tændte børn.

Koncentrationen og begejstringen er til at føle på, da masser af børn, deres forældre og bedsteforældre cirkler rundt i lokalerne i Café Krunch på Øresundvej og kigger på de mange malerier, som er udstillet på væggene og på bambusskærme sat op rundt omkring i lokalet.

Vi er til fernisering på 80 kunstværker skabt af ligeså mange børn fra nul til seks år fra Børneinstitutionen Galaxen på Øresundsvej. Hvert barn i institutionen har malet ét maleri.

Formand for forældrebestyrelsen, Morten Petersen, står sammen med sin datter Freya foran hendes maleri. Han fortæller, hvor tændt datteren var, da de startede forløbet i sommer, og hvor god en idé han og de andre forældre synes, det var at ansætte en kunstner i institutionen for lidt under et år siden.

Kunstneren hedder Maria Krogh, er uddannet billedkunstlærer, og hun virker lige så glad over successen, som børnene selv. De løber rundt og viser frem og peger og snakker med deres forældre om både deres egne malerier og de andre børns.

Bag mig siger en forældre til en anden: »Der er mange gode og sjove udtryk her. Jeg ville komme til kort her, det ville overgå mine evner.«

Café Krunchs ejer Kim Rasmussen er også begejstret. »Vi synes, det er en rigtig god idé og et utraditionelt initiativ, og vi har plads til kunst på væggene. Vores køkkenschef er kunstfreak, og han placerer nogle af kunstværkerne her helt på linje med voksne kunstneres.«

Efter Café Krunch fortsætter billederne som vandreudstilling til bl.a. Københavns Rådhus og hospitalernes børneafdelinger.

Lang proces

I Galaxen er et stort rum indrettet som billedværksted, og her er fire børn af gangen sammen med Maria Krogh. Og det er ikke et hvilket som helst værksted, her er der både kvalitet og viden om billedkunst til rådighed.

»Jeg blev ansat for lidt under et år siden, og forløbet med malerierne startede i august. Vi ville lave et forløb med kvalitetsmaterialer, både pensler, lærreder og god akrylmaling med god pigment. Det er vigtigt med en lang proces og med kvali- tet, for der sker noget med børnenes koncentration, når de arbejder med kvalitet. Og så er det en succesoplevelse for dem, at det færdige resultat stråler af god farve.«

Leder af Galaxen, Jens Iversen, indskyder: »Vi fik chancen, da Netto havde en hel masse kvalitetsmaterialer til salg, så vi blev upopulære i Netto, for vi købte det hele.«

Han fortsætter:

»Med kvalitetsmaterialer er der en anden tidsfaktor i det. Når børnene bliver frustrerede, kan de lægge det væk og så vende tilbage og lave noget om dagen efter, uden at det forstyrrer noget af det andet, de har lavet. De giver sig god tid med maleriet og snakker om det på billedværkstedet, det giver ro og fordybelse. Kvalitetsmaterialer signalerer også en alvorlighed. Børnene læser jo på vores kropssprog, at dette er noget ganske specielt. De oplever, de bliver taget alvorligt, og at der bliver stolet på dem og vist dem tillid. De går ind i en pædagogisk proces med arbejdet og får faglige kompetencer som er gode at have. Især oplevelsen af, at de er gode til noget.«

Maria Krogh tilføjer:

»I sommer stod vi udenfor og malede. De der ikke malede kiggede på, men de forstyrrede ikke, de viste respekt for de andre og stod blot på afstand og kommenterede.«

Vender tilbage til lærredet
Det er ikke kun børnene i Galaxen, som har glæde af Maria Kroghs viden og kreative uddannelse. Hun lagde ud med at male et stort billede på indgangsdøren og på væggene i institutionen, og nogle af forældrene spurgte hende, om det var svært at male sådan. »Det kan alle lære«, svarede hun. Og ud af det kom der et aftenskoleforløb over tre aftener, hvor forældrene lærte grundteknikkerne i at male igen.

»Og stort set alle forældre er gået ind i projektet med børnemalerierne med åbne arme og med meget stor opbakning. Børnene har fået materialekendskab og farvelære, de kan selv vælge og blande farver, og de har udviklet en kvalitets-bevidsthed. Det er vigtigt, at de ikke kun laver stregtegninger, men at de også får prøvet maleriet. Og at de får vist det frem, de er stolte og pludselig berømte – det er krøllen på det hele«, smiler Maria Krogh.

Da projektet startede fik børnene tre forskellige størrelser pensler, og de har en fin fornemmelse for, hvornår de skal bruge de forskellige, vurderer hun.

»Jeg giver dem også værktøjer og idéer om baggrund, lys og skygge osv. Nogle tager det til sig, andre ikke. Men det har været fascinerende at se, hvordan børnene ville arbejde videre med billederne og ikke bare skulle have »et nyt stykke papir«. De fik det ene lærred, og det var dejligt at se, at de altid kom tilbage til det og så på det med nye øjne, selvom de blev frustrerede ind imellem.«

Jens Iversen supplerer:

»Børnene kan altid huske, præcis hvad de har malet. Også detaljer og hvorfor noget lige er placeret hvor det er. Og så er der mange fortællinger i billederne. Så der er også meget sprogudvikling i det, når de lærer om »oppe bagved« og »nede foran«. Det giver meget begrebsdannelse og forståelse for perspektiv og størrelse. De kan ikke altid male det, men de ved det.«

Samarbejde over Sundet

Jens Iversen fremhæver den dimension ved projektet, at børnene lærer at bruge institutionens billedværksted selv.

»De kan bare gå ind og bruge det. Og det gør de; de er der ofte efter Maria er gået, de blander farver selv og har masser af ting fremme. Men når de er gået, har de ryddet op, så man næsten ikke kan se, de har været der. Jeg mener, de får en opfattelse af livets muligheder, og at de kan administrere de muligheder selv. Jeg er spændt på om de store, som snart skal i skole, har givet det videre til den næste generation her.«

Maria Krogh er enig:

»Ja, de får en ansvarlighed, og de passer godt på materialerne. Og så er de så interesserede i det, de andre laver, de ser på det og snakker sammen om det. Jeg har været fascineret af deres spontanitet, og det har været en fælles rejse.«

Så projektet har betydet noget for både børn og voksne.

»Det er sjovt at se, at de, som havde svært ved det, har over- vundet den hurdle. Det er et kvalitetspring, og de er stolte af at have turdet og ikke kun af produktet. Og vi voksne har været i samme proces, også vi har fået større selvtillid«, fortæller Jens Iversen.

Galaxen har siden 1995 samarbejdet med en institution og en skole i Kalmar, Sverige. Formålet er at inspirere og lære af hinanden. Nu er de i gang med et nyt projekt, et tema om mennesket. Også her har det kreative en naturlig plads. Masker kan vise udtryk og følelser, gispaftryk hvor forskellige vi er, sminke hvordan vi kan ændre os. Målet er at få en større for- ståelse af hvem jeg er, og hvad der forener os og derigennem skabe forudsætninger for kommunikation.

Senere i forløbet skal tre medarbejdere fra institutionen udveksles med tre fra samar- bejdsinstitutionen, så de hver især kan se, hvordan de andre arbejder. Også bestyrelsen har været i Kalmar, og måske bliver det også muligt at udveksle børn.